Forside > Handicap > Multiple funktionsnedsættelser > Metoder > Kommunikationsudredning > Metoder til kommunikationsudredning

Metoder til kommunikationsudredning

I Danmark er der gode erfaringer med følgende metoder, når det drejer sig om en kommunikativ udredning af en person med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog.

Fold alle teksterne ud eller ind

Social Networks

Social Networks er et udrednings- og planlægningsværktøj, som gennem interviews indsamler viden på en række vigtige områder i forbindelse med alternativ og supplerende kommunikation. Værktøjet henvender sig til fagfolk, der vejleder om og underviser i alternativ og supplerende kommunikation. 

Materialet er udarbejdet med børn og voksne med en bred vifte af funktionsnedsættelser i tankerne.

Formålet med udredningen er:

  • at få et billede af personens kommunikative ressourcer samt ressourcerne i omgivelserne
  • at dele viden om personens kommunikation mellem personens forskellige miljøer
  • at få fokus på forskellige forhold, der har betydning for personens kommunikation
  • at tydeliggøre de kommunikationsmåder personen og personens samtalepartnere bruger i sine forskellige relationer
  • at planlægge en fremadrettet indsats med alternativ og supplerende kommunikation, som giver mening for personen og personens nærmeste

Indsamlingen sker via interviews med personen selv (når det kan lade sig gøre) eller dennes nærmeste, fx forældre. Derudover bliver nære fagpersoner som lærer eller kontaktpædagog interviewet. Interviewet forestås af en fagperson med viden om kommunikation, sprog og alternative og supplerende kommunikationsmåder.

Social Networks anvendes, når man har brug for at blive klogere på de forhold, der vedrører personens kommunikation, fx:

  • når man modtager et nyt barn i børnehave, skole, ungdomstilbud, botilbud og i aktivitetstilbud
  • forud for at en person skal skifte miljø eller indgå i et nyt miljø
  • når der er usikkerhed eller uenighed om en persons kommunikative ressourcer
  • i forbindelse med valg og implementering af kommunikationshjælpemidler
  • når man skal lave et kommunikationspas
  • som en del af en løbende beskrivelse / udredning / planlægning af en indsats, der foretages med bestemte intervaller.

Social Networks har fokus på den nøglerolle, som kommunikationspartnere har for kommunikationsprocessen og for, hvilke alternative og supplerende kommunikationsmåder, det er hensigtsmæssige at bruge i forskellige situationer og med forskellige mennesker. Der tages udgangspunkt i personens og de pårørendes eget perspektiv.

Manual og skema

Social Networks er udviklet af Sarah W. Blackstone, ph.d. og Mary Hunt Berg, ph.d. Materialet er blevet bearbejdet og oversat til dansk.

Social Networks består af et interviewskema og en manual. I manualen er der en beskrivelse af det teoretiske grundlag, instruktioner til skemaet, caseeksempler samt resultaterne fra en række pilotundersøgelser.

Videoanalyse

Formålet med at analysere videoklip er, at få en udvidet forståelse af personen med multiple funktionsnedsættelser i samspil med hans eller hendes omgivelser og finde gode måde at være sammen på, herunder:

  • At få en forståelse af, hvad personen med multiple funktionsnedsættelser uden et talesprog føler, gør, tænker, handler og hvordan personen udtrykker sig kropsligt, lydligt og mimisk.
  • At få en forståelse af samspilspartnerens betydning for og indflydelse på personens mulighed for at kommunikere.
  • At få en forståelse af hvad der sker i det gode samspil, og hvordan den fysiske tilrettelæggelse kan understøtte kommunikationen.
  • At få ideer til og viden om, hvordan samvær, omsorg, pædagogiske aktiviteter og undervisning kan tilrettelægges i fremtiden, så livet opleves meningsfuldt for alle parter.

Udgangspunktet er positivt, anerkendende og åbent

Videoanalysen tager altid udgangspunkt i en positiv situation, hvor der er fokus på den anerkendende og åbne tilgang til videoklippet. Efterfølgende analyseres videoklippet i et team sammensat af personer fra det personlige netværk fx forældre, personale fra botilbud, lærere, talepædagoger, fysio- og ergoterapeut, synskonsulent og kommunens tovholder.

Formålet med videoanalysen er således ikke at opnå en fælles forståelse af det, som sker i klippet, men i stedet at udvide perspektiver og forståelse af personens evne, mulighed og behov for at kommunikere med sine omgivelser. På baggrund af refleksioner i teamet, implementeres og afprøves nye tiltag i hverdagen.

Videoanalyse kan bruges til

  • At iagttage handlinger og udtryk hos personen med multiple funktionsnedsættelser, som samspilspartnere kan handle og reagere på
  • At opdage nye kompetencer hos personen
  • At indkredse personens særlige behov i relationen - hvordan opstår samspillet
  • At identificere alternative og støttende kommunikationsformer
  • At identificere personens dominerende motiv for samspil og kommunikation i forskellige situationer med forskellige samspilspartnere
  • At indkredse personens måder at bruge sine sanser på
  • At udvikle et fælles sprog til beskrivelse af personens kommunikationsmåder.

Pragmatisk profil

En Pragmatisk profil kan afdække, hvordan en person med multiple funktionsnedsættelser kommunikerer og danne baggrund for interventioner, der fremmer kommunikationen i dagligdagen. Ved hjælp af Pragmatisk profil kan fagfolk få et kvalitativt billede af personens kommunikative adfærd og planlægge interventioner, der fremmer kommunikationen.

Metoden består af en struktureret samtale om situationer, der er typiske for hverdagen. Deltagere i samtalen er forældre, pårørende eller anden omsorgsperson og den kommunikationshæmmede selv.

Til metoden hører en manual, der beskriver brug af metoden, samt et interviewskema til henholdsvis børn og voksne. Skemaet indeholder spørgsmål om, hvordan personen agerer omkring forskellige kommunikative handlinger. Skemaet er delt op efter:

  • Kommunikative funktioner
  • Respons på kommunikation
  • Interaktion og samtale
  • Situationsbestemt variation

I følge forfatterne til metoden kan Pragmatisk profil bruges til alle uanset problemer med kommunikation, adfærd eller anden funktionsnedsættelse. Samtidig kan metoden anvendes af en lang række fagfolk som fx talepædagoger, psykologer, ergoterapeuter og lærere.

Smertemåling

Her finder du smerteskemaer og smerteprofiler, der kan være en hjælp til at aflæse og tolke symptomer på smerte hos både børn og voksne med alvorlig kommunikationsnedsættelse og/eller multiple funktionsnedsættelser.

Udtryk for smerte er ofte det første tegn på skader, sygdom og ubehag, men hos en person med alvorlig kommunikationsnedsættelse kan disse smerter let overses eller fejltolkes. Det kan smerteskemaerne og profilerne være med til at undgå. Hvis en person ikke er i stand til at kommunikere med ord, at han/hun har ondt eller ubehag, kan smerter og andre symptomer såsom kvalme, synkebesvær, træthed, kommunikeres på forskellige måder. Heriblandt:

  • Vokale reaktioner (gråd, stønnen)
  • Tilpasset adfærd (fx gnidning af det berørte område, undgå visse bevægelser)
  • Afledende adfærd (fx rokkende, bide i en hånd, fagter)
  • Ansigtsudtryk (fx grimasser)
  • Psykisk/fysisk tilbagetrækning, dårligt humør
  • Søvnforstyrrelser
  • Selvskadende adfærd
  • Hyperaktiv adfærd
  • Autonome ændringer (fx pulsen og/eller blodtryk øges/formindskes, svedeture).

Særlige observationsfærdigheder og redskaber, samt en nær viden om normal adfærd for den individuelle person med kommunikationsnedsættelse, er nødvendige for at kunne aflæse og tolke tegn og symptomer på smerte. En systematisk kortlægning af personens udtryksmåder ved smerte og ubehag er derfor vigtig for at kunne sikre den rette respons og indsats i forhold til smertebehandling af personen.

I det følgende præsenteres fire redskaber, som kan supplere kortlægningen af smerter hos den enkelte. Redskaberne kan benyttes af både fagpersoner og pårørende. Redskaberne er oversat fra engelsk af Socialstyrelsen i 2013.

Pædiatrisk Smerteprofil

(Paediatric Pain Profile)

Den pædiatriske smerteprofil er et redskab, der indeholder både smertehistorik, en grundlæggende vurdering og fortsatte smertevurderinger.

Profilen er særligt udviklet til børn med svære neurologiske funktionsnedsættelser – særligt der hvor funktionsnedsættelsen gør det umuligt for dem at kommunikere smerte gennem talesprog.

Checkliste af smerter hos børn uden talesprog

Non-communicating Children’s Pain Checklist – Revised (NCCPC-R)

Checkliste af smerter hos børn uden talesprog – revideret er udviklet til at registrere smerter hos børn i alderen 3-18 år, der ikke kan tale som følge af kognitive (mentale/intellektuelle) begrænsninger eller handicap. Checklisten kan bruges uanset om barnet har eller er foruden fysiske begrænsninger eller handicap.

DisDAT-redskabet målrettet voksne

The DisDAT Tool

DisDAT er et redskab, der er designet til at beskrive en persons sædvanlige tegn på tilpashed, hvilket gør at tegn på utilpashed også kan identificeres mere præcist. DisDAT er ikke et scoringsredskab.

Redskabet er beregnet til at hjælpe med at identificere tegn på utilpashed hos voksne, som har svært begrænsede kommunikationsevner.

Kronisk Smerte Skala for Non-verbale Voksne med Udviklingshæmning

Chronic Pain Scale for Nonverbal Adults With Intellectual Disabilities (CPS-NAID)

Kronisk Smerte Skala for Non-verbale Voksne med Udviklingshæmning er et redskab, der kan benyttes til at måle kroniske smerter hos voksne, som ikke formår at udtrykke smerten verbalt.

Vil du vide mere?

KommunikationsPas

KommunikationspasKommunikationsPas er et lille hæfte med oplysninger om personens måde at kommunikere. Hæftet kan sikre, at vigtige informationer bevares og videregives, hvis personen skal gennemgå miljøskift og andre overgange i dagligdagen.

Der tales om miljøskift, når børn og unge med multiple funktionsnedsættelser skifter mellem hjem, skole, fritidstilbud og aflastning. Og overgange i livet når børnene går fra børnehave til skole, skole til til ungdomstilbud samt hjemmet til botilbud og ved overgangen til voksen botilbud og aktivitetstilbud. Miljøskift og overgange er et livsvilkår for børnene eller de unge/voksne og deres nærmeste.

Hvad er et kommunikationspas?

  • Et lille hæfte eller side med vigtige oplysninger om barnets, den unge eller voksnes kommunikation.
  • Skrevet i 1. person, fx "Jeg kan ikke tale, men forstår næsten alt hvad du siger"
  • Skrevet i et lettilgængeligt og uformelt sprog, som alle kan forstå.
  • Følger personen rundt i hverdagen, så det altid er tilgængeligt og synligt - fx placeret på kørestolen.
  • Laves i samarbejde mellem dem, der kender personen bedst, fx i forbindelse med Social Networks interview, og sammen med personen selv, når det er muligt.

Hvad er ideen med et kommunikationspas?

  • Hurtigt at kunne præsentere sig selv for nye mennesker.
  • En hjælp til kommunikationspartneren, som kan være usikker på, hvordan man kan snakke sammen.
  • At kunne præsentere sig selv på en personlig måde.
  • At give information om sine kommunikationsmåder (et kommunikationspas er ikke en kommunikationsbog).
  • Især vigtigt i forbindelse med en hverdag med mange miljøskift (fx hjemmet, skole, fritidstilbud, aflastning, botilbud, dagtilbud, fysiologisk behandling) eller ved overgange fx fra børnehave til skole eller skole til dagtilbud/botilbud - eller, hvis man er i en sammenhæng med stor personaleudskiftning.

Hvad kan et kommunikationspas indeholde?

  • Om mig…
  • Sådan kommunikerer jeg… / Sådan fortæller jeg dig noget…
  • Vigtigt at vide om mig, når vi skal tale sammen…
  • Du kan hjælpe mig ved at…
  • Vigtige personer i mit liv…
  • Jeg kan godt lide…
  • Jeg kan ikke lide…
  • Sådan fungere min udpegningstavle / talemaskine…
  • Vigtig at vide (fx om medicinering, spisning eller andet)

Gode råd

  • Udform kommunikationspasset således, at det er tydeligt hvad det er, og så folk får lyst til at kigge i det.
  • Sørg for, at en person er udpeget til at være ansvarlig for at opdatere oplysningerne med et fast interval.
  • Lav evt. en lille indholdsfortegnelse eller faner, hvis passet indeholder mange oplysninger.
  • Lav gerne kommunikationspasset sammen med barnet eller den unge/voksne.

Eksempler på kommunikationspas

Ergoterapeut Birgitte Brandt har udarbejdet et eksempel på et kommunikationspas til et barn med multiple funktionsnedsættelser, som går i børnehave samt et eksempel på et skriv, der kan udleveres til barnets nærmeste for at få ideer til, hvad der kan stå i kommunikationspasset.

En udredning med Social Networks kan også give input til et kommunikationspas.

Vil du vide mere?

Sidst opdateret 02/05 2017