Pædagogiske tips til unge med hjerneskade

Teenagebørn kan have det svært med sig selv. Men unge med erhvervet hjerneskade risikerer at blive dobbelt ramt.

Unge med erhvervet hjerneskade får som alle andre unge fysiske såvel som følelsesmæssige tegn på, at de er ved at blive voksne, men samtidig oplever mange af dem, at de har sværere ved at følge med jævnaldrende kammeraters udvikling socialt og fagligt i skolen.

Derfor skal lærere, sagsbehandlere, psykologer og forældre være opmærksomme på, hvordan den unge med erhvervet hjerneskade trives.

Netop i teenageårene modnes hjernen hos alle unge og de såkaldte eksekutive funktioner udvikles. Det vil sige, at de unge i højere grad bliver i stand til at planlægge og gennemføre ting selvstændigt. De kan fx selv finde en plan B, når plan A går i vasken, men det kan volde besvær for den unge med hjerneskade.

Mens børn er små, er det fx ofte de voksne, der sætter rammer og regler for samvær. Forældre kører fx deres børn til holdsport og laver aftaler om at lege efterfølgende. I teenageårene forsvinder de ydre voksenstyrede rammer. De unge definerer i højere grad selv samværet og bestemmer selv, hvem de vil være sammen med. Her risikerer unge med erhvervet hjerneskade, at de ikke bliver inviteret ind. Måske fordi de har svært ved at aflæse de sociale koder og måske er for langsomme til at opfatte, hvad snakken går på. Også fagligt kan de opleve, at undervisningen i mindre grad er voksenstyret, fx kan projektorienteret undervisning være svært for den hjerneskaderamte, fordi det forventes, at de selv kan organisere og planlægge rækkefølgen på opgave-løsningen. Unge med hjerneskade risikerer især i teenageårene at blive ensomme, og mistrivsel kan medvirke til udvikling af depression eller angst.

  • Den unges sociale kompetencer. Vær opmærksom på, om den unges sociale kompetencer er tilstrækkeligt udviklet. Mange overser, at børn med erhvervet hjerneskade skal have egentlig undervisning i de u-udtalte regler, der er afgørende i socialt samvær. Der findes metoder til at træne unges sociale færdigheder.
  • Den unges trivsel. Har den unge ikke indsigt i egne vanskeligheder, kan han/hun ikke kompensere. Har den unge stor indsigt i sine problemer uden at få den nødvendige hjælp til at kompensere, kan den unge blive deprimeret.
  • Kan den unge honorere de faglige krav? Mange unge med erhvervet hjerneskade kommer til kort rent fagligt i 6.-7. klasse, hvor undervisningen bliver mere projekt-orienteret samtidig med, at de faglige krav stiger. Skal den unge have mere støtte?
  • Kan den unge planlægge og gennemføre ting? I teenageårene udvikles de såkaldt eksekutive funktioner, som handler om at kunne planlægge og gennemføre ting selvstændigt. Går plan A i vasken, kan den unge selv finde plan B. Måske den unge skal have særlig støtte til at skabe overblik over opgaver og andre hverdagsting? Nogle unge hjælpes af strukturerede huskekort med forslag til at komme igennem en opgave.

Når et barn udviser tegn på mistrivsel, er det vigtigt at undersøge årsagen. Lærere, pædagoger og psykologer kan med fordel beskrive barnets vanskeligheder og ressourcer grundigt. Det gør det lettere for en neuropsykolog at foretage de specifikke tests af barnets kognitive funktioner og give forslag til, hvordan undervisningsforløb kan tilrettelægges.

Hjerneskaderamte børn/unge mellem 8 og 18 år har betydelig større risiko for at udvikle depression og angst, sammenlignet med andre børn og unge. Det viser flere internationale undersøgelser.

Depression kan udvikle sig, hvis den unge mistrives, og hvis barnet/den unge ofte kommer til kort og får mange nederlag i dagligdagen. Det er derfor vigtigt, at omgivelserne er bevidste om, hvorvidt de stiller rimelige krav til den unge og sørger for, at den unge oplever flere succeser end nederlag – såvel fagligt som socialt.

Kontakt

Mette Kirk Tangaa
Fuldmægtig