Nedsat opmærksomhed og koncentration

Opmærksomhed er et sammensat kontrolsystem, der styrer de processer i hjernen, som har afgørende betydning for indlæring, adfærd og evnen til at forholde sig til andre.

Der findes flere former for opmærksomhed, fx:

  1. Fokuseret opmærksomhed, der sikrer, at barnet/den unge kan fastholde en leg eller skolearbejde uden at lade sig aflede.
  2. Vedvarende opmærksomhed er systemets evne til at skabe koncentration og at blive ved over længere tid.
  3. Delt opmærksomhed gør fx barnet/den unge i stand til at skifte fokus fra at se på tavlen til at kigge i en bog på bordet.

Barnet/den unge kan ofte lære at klare sig trods vanskelighederne.

Opmærksomheds- og koncentrationsproblemer


I undervisningen har barnet/den unge svært ved at:

  • Holde fokus. Barnet/den unge ser sig hele tiden omkring, bemærker enhver bevægelse, fokuserer på irrelevante ting, fx et træ uden for vinduet, ”rod” i lokalet.
  • Fastholde koncentrationen. Måske falder barnet/den unge i staver, virker som om han/hun ikke hører efter, beder måske ofte om at få gentaget beskeder, går i stå eller udfører tankespring, som andre ikke kan følge.
  • Fastholde en leg eller opgave. Har problemer med at udelukke andre stimuli. Bliver let afledt af noget, barnet/den unge ser, hører, mærker, lugter eller følelsen af sult og tørst.
  • Fastholde koncentration og opmærksomhed om en opgave, selv om barnet/den unge ikke har lyst til den.
  • Skifte fokus, fx at kigge på tavlen og derefter i bogen eller lytte og tegne på samme tid. At skifte fokus mellem opgave og de andre i gruppearbejdet.

Pædagogiske tips til at støtte barnet


I selve undervisningen kan man støtte barnet/den unge ved:

  • Beskyt barnet/den unge mod forstyrrelser, fx ved at indrette klasseværelset med en ekstra afskærmet arbejdsplads til barnet. 
  • Aftal nøje, hvad barnet/den unge skal gøre, evt. understøttet af piktogrammer.
  • Indlæg jævnligt pauser, hvor barnet/den unge fx kan løbe en aftalt rute udenfor.
  • Brug æggeur, der viser barnet/den unge, hvor længe det skal arbejde.
  • Brug mange skift i arbejdet, fx skift mellem skriftligt arbejde, læsning og opgaveark.
  • Giv barnet/den unge mulighed for at sidde på en luftpude eller bruge hænderne på såkaldte nuldreæg.
  • Brug barnets/den unges forforståelse, fx Afrika-emne: ”Hvad ved du om elefanter”?, ”Kender du andre dyr fra Afrika?”.

Tip til indretning af klasseværelset

Når en opgave stilles kan man støtte barnet/den unge ved:

  • Skab overskuelighed i opgaven. Stil én opgave ad gangen og hjælp barnet/den unge med at dele opgaven op. Fx ved at gøre den enkelte del af opgaven synlig, så barnet/den unge kan se rækkefølgen i opgaven.
  • Forvent, at opgaven lykkes, forsøg at gøre barnet/den unge nysgerrig på opgaven.
  • Fastlæg pause, så barnet/den unge ikke ”behøver blive vanskeligt”, fordi det udtrættes.
  • Beskriv hovedpunkterne i opgaven, visualiser gerne rækkefølgen.
  • Få barnet/den unge til at nedskrive, tegne eller bruge diktafon til de vigtigste informationer. Brug gerne faste skemaer til netop denne aktivitet.
  • Giv beskeder samlet. Når eleven er gået i gang, så undgå at forstyrre med: ”Jeg glemte lige..”
  • Opdel opgaven eller aktiviteten i trin for trin – en del ad gangen. Kopier opgave fra lærebog, klip evt. de vigtigste afsnit ud for sig, så opgaven bliver afgrænset og opdelt.
  • Giv opgaverne én ad gangen. Tjek, at barnet/den unge har forstået opgaven, før det begynder.
  • Strukturer barnets/den unges tankeproces ved at bruge illustrationer og fotos.
  • Giv jævnligt feedback og feedforward: ”Det skal du lave bagefter”.
  • Støt så meget som nødvendigt, da barnet/den unge kan have problemer med at komme i gang og afslutte en aktivitet.

Kontakt

Mette Kirk Tangaa
Fuldmægtig