Spiseforstyrrelse og autisme
Der er her mest fokus på anoreksi, da det er den spiseforstyrrelse, der oftest optræder sammen med autisme.
Særligt sammenfald med anoreksi
Autisme og anoreksi har nogle fællestræk, idet mennesker med autisme og mennesker med anoreksi begge kan have et rigidt fokus på en bestemt ting, i dette tilfælde krop og mad. Begge målgrupper kan have svært ved at tolke andre menneskers følelser, og de bliver ofte overvældet af egne følelser og sansninger. Hos personer med anoreksi kan vanskelighederne være en følge af den måde hjernen bliver påvirket af underernæring, og de sociale og kognitive vanskeligheder hos personer med anoreksi ligner derfor de vanskeligheder, man ser hos personer med autisme, dog i et mindre omfang.
Men vanskelighederne med at indgå i sociale sammenhænge og det at sætte sig ind i andres menneskers tanker og følelser, er dog større hos personer med anoreksi, end i den almene befolkning. Man kan derfor tale om, at disse vanskeligheder ikke kun er en følgevirkning af den underernæring, der ledsager anoreksien.
Mennesker med anoreksi har oftere autisme, end personer i den generelle befolkning. En stor undersøgelse fra 2016, der er baseret på dansk registerdata, har vist, at der i familier, hvor et familiemedlem har anoreksi, er en forhøjet risiko for at få et barn med autisme, og omvendt – hvis der er autisme hos et familiemedlem, stiger risikoen for at et nært familiemedlem udvikler anoreksi.
Det tyder derfor på, at der er en genetetisk sammenhæng mellem autisme og anoreksi, men forskningen har ikke kunnet pege på den specifikke sammenhæng.
Fold alle teksterne ud eller ind
Aoreksi-diagnosen
For at stille diagnosen anoreksi hos børn og unge, der stadig vokser, skal kropsvægten være på mindst 15 % under den forventede vægt i forhold til alder og højde. For voksne kan man kigge på Body Mass Index (BMI). Hvis det er under 17,5 kan man stille diagnosen anoreksi.
Vægtabet skal være fremkaldt af personen selv.
Autisme-diagnosen
For at få stillet diagnosen autisme skal man, blandt andet, have svært ved social kommunikation og interaktion i en sådan grad, at det påvirker dagligdagen og trivslen. Man skal have snævre repetitive interesser og adfærd, og som noget nyt er også de sansemæssige aspekter ved det at have autisme på vej til at blive en del af diagnosekriterierne, og der er derfor også fokus på vanskeligheder med hyper (over)- eller hypo (under)-reaktioner på sansemæssig påvirkning, fx overfølsomhed ved fysisk berøring, eller modsat manglende følsomhed ved smertepåvirkning, ubehag ved lyde, lugt, m.m.
Tilsammen skal ovenstående medføre indgribende vanskeligheder og konsekvenser for trivslen i dagligdagen.
Referencer og litteratur
Baron-Cohen, Simon, Tony Jaffa, Sarah Davies, Bonnie Auyeung, Carrie Allison and Sally Wheelwright: “Do girls with anorexia nervosa have elevated autistic traits?”. Molecular Autism, 2013
Coombs, Elizabeth, Mark Brosnan, Rachel Bryant-Waugh & Suzanne M. Skevington: “An investigation into the relationship between eating disorder psychopathology and autistic symptomatology in a non-clinical sample”. British Journal of Clinical Psychology, 2011
Koch, Susanne V., Janne T. Larsen, Svend E. Mouridsen, Mette Bentz, Liselotte Petersen, Cynthia Bulik, Preben B. Mortensen & Kerstin J. Plessen: ”Autism spectrum disorder in individuals with anorexia nervosa and in their first- and second-degree relatives: Danish nationwide register-based cohort-study”. The British Journal of Psychiatry, 2015
Nielsen, Søren, Henrik Anckarsäter, Carina Gillberg, Christopher Gillberg, Maria Råstam and Elisabet Wentz: “Effects of autism spectrum disorders on outcome in teenage-onset anorexia nervosa evaluated by the Morgan-Russell outcome assessment schedule: a controlled community-based study”. Molecular Autism, 2015
Westwood, Heather, Ivan Eisler, William Mandy, Jenni Leppanen, Janet Treasure & Kate Tchanturia: “Using the Autism-Spectrum Quotient to Measure Autistic Traits in Anorexia Nervosa: A Systematic Review and Meta-Analysis”. Journal of Autism and Developmental Disorders, 2015
