Gå til indhold
Forside > Handicap > Autisme > Om autisme

Om autisme

Autismespektrumforstyrrelse er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, som er kendetegnet ved en anderledes og ofte forsinket udvikling på områderne socialt samspil, kommunikation samt mentalisering.

Alle med autisme lærer og udvikler sig igennem hele livet. Den rigtige form for støtte fra omgivelserne er vigtig for at kunne leve et så godt og selvstændigt liv som muligt. Ligesom alle andre mennesker har personer med autisme styrker og udfordringer.

Autisme er kendetegnet ved en anderledes og ofte forsinket udvikling inden for områderne:

  • Socialt samspil
  • Social kommunikation
  • Mentaliseringsevne (social forestillingsevne) (Kutscher 2015).

Følger af autisme påvirker livsudviklingen på forskellige måder – nogle har indlæringsvanskeligheder, psykiske problemer eller andre udfordringer. Det betyder, at sociale indsatser for børn, unge og voksne med autisme bør tage højde for individuelle forskelle.

Børn, unge og voksne med autisme ser ud som alle andre og virker umiddelbart ikke til at have særlige behov og/eller udfordringer, hvilket kan give anledning til misforståelser. Det varierer fra person til person, i hvilken grad autismens udfordringer kommer til udtryk i hverdagen.

Læs om autismens kendetegn i Vidensportalstemaet om børn med autisme

Diagnosen autisme

I Danmark er diagnosen ”autisme” baseret på de kliniske diagnosekriterier, som er beskrevet i WHO’s internationale klassifikationssystem ICD. Den aktuelle udgave er ICD-10.

ICD-11 kommer i brug i Danmark i 2022. Nogle lande anvender i stedet diagnosesystemet "DSM" (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders). DSM er udgivet af den amerikanske psykiatriorganisation American Psychiatric Association (APA).

Med ICD-11 bliver der større ensartethed i de to diagnosesystemer, da begge fremover vil anvende begrebet ”autismespektrumforstyrrelser”, hvor autisme betragtes som et spektrum frem for en samling af enkeltdiagnoser. De enkelte autismediagnoser, fx Aspergers Syndrom, vil derfor udgå i ICD 11.

I diagnosebeskrivelsen skal der fremover fremgå en vurdering af graden af autisme ud fra en række kriterier.

Tal fra Landspatientregistret fra 2018 viser, at 0,77 % af den samlede befolkning har en autismediagnose. Andelen er højere for børn, hvor 1,67 % mellem 0 og 17 år har en autismediagnose.

Fold alle teksterne ud eller ind

Socialt samspil og autisme

Mennesker med autisme forholder sig anderledes til det sociale samspil, og de har forskellige grader af udfordringer i den sociale verden.

Barry M. Prizant, som i mere end 40 år har arbejdet med mennesker med autisme og forsket i emnet, skriver:

”Mennesker er programmerede til at udvikle social intuition, men autisme stiller sig i vejen for denne udvikling” (Prizant 2016).

Mennesker med autisme har vanskeligt ved at aflæse andre mennesker, forstå andres følelser og intentioner. Det kan desuden være svært at forstå og udtrykke egne følelser og behov. Det betyder, at det er vanskeligere at navigere i sociale sammenhænge.

Mange har behov for at lære at aflæse kropssprog og uskrevne regler i socialt samspil, som alderssvarende børn og unge tilegner sig intuitivt (Prizant 2016).

Forskning viser, at det med de rette indsatser og støtte kan udvikles mere (Vidensportal.dk 2018).

På grund af udfordringerne med at aflæse det sociale samspils uskrevne regler kan børn, unge og voksne med autisme have svært ved at etablere og indgå i venskaber (Prizant 2016). Det er udfordrende for dem at forstå det sociale samspil i et venskabsforhold – hvor meget skal man fx være på sociale medier med venner, hvor ofte skal man mødes, og hvad skal man tale om? Det gælder for eksempel også i leg, hvor børn med autisme ikke altid ved, hvordan de kan invitere sig selv ind i en leg eller tage initiativ til at starte en leg. Det er noget, som de skal have vist, lære og øve sig på.

Desuden kan det være meget udfordrende at tage initiativ til at komme i snak med andre mennesker, og det er ofte noget, der skal øves. Det kan være lettere, at der er planlagt en aktivitet/noget konkret at være sammen om.

De uskrevne regler i det sociale samspil er udfordrende for personer med autisme. Det kan hjælpe at kende til og træne gode manerer i almindelige dagligdagssituationer og i sociale samspil, da man fx ikke skal kunne ”læse” en situation for at kunne give hånd til én, som man bliver introduceret for (Hoopmann 2016).

Ofte er det lettere at få vist, hvordan man kan agere helt konkret i sociale sammenhænge eller få vist handlinger i form af billedmateriale frem for en verbal instruktion.

Mennesker med autisme har ofte en god visuel forståelse og kan derfor have nemmere ved at forstå noget, der præsenteres visuelt.

Mentalisering

Mennesker bruger forestillingsevnen, også kaldet mentaliseringsevnen, til at forestille sig, hvordan andre opfatter ens person, til at forestille sig andres tanker i sociale og kommunikative sammenhænge og til at tilpasse sig omgivelsernes normer.

Begrebet ”mentalisering” er skabt af tilknytningsteoretikeren Peter Fonagy. Mentalisering kan defineres som fokus på mentale tilstande hos én selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd. Metaliseringsevnen bruges til hurtigt at kunne forudsige og tolke andres adfærd i forskellige situationer (Hagelquist og Skov 2014).

I denne proces bruger man også sin intuition. Intuitionen baseres på en bearbejdning af information, der er følelsesrelateret, helhedsorienteret og tolkende, og man kan let trække på egne og andres erfaringer.

Mennesker med autisme har en forstyrrelse i mentaliseringsevnen til at gøre sig tanker om andres tanker og følelser i forhold til at kunne forklare og forudsige menneskers adfærd.  Det kan være udfordrende for personer med autisme at forstå andre menneskers handlinger, hvis intentionerne er underforståede (Peeters 2010).

På samme måde kan det være en udfordring for mennesker med autisme at sætte sig i andres sted og se en situation fra en andens synsvinkel eller forestille sig, at andres tanker kan afvige fra både tingenes faktiske tilstand og fra de tanker, som personen med autisme selv har.

Udfordringer i mentaliseringsevnen skal dog ikke forveksles med mangel på empati. Mennesker med autisme påvirkes af andres følelser, men er måske ikke i stand til at se og ”læse” de mere nuancerede tegn på følelsestilstande, som fx blikkontakt og kropssprog (Attwood 2017).

Ofte er personer med autismes mentale informationsbearbejdning mere fokuseret på detaljer end helheden. Deres bearbejdningsprocesser er i højere grad systemorienterede, detaljeorienterede og rationelt logiske (Peeters 2010, Petersen og Christensen 2013). Personer med autisme tænker og handler mere logisk end intuitivt i sociale situationer (Hoopmann 2016). Det kan nogle gange gøre det sværere at finde løsninger i forskellige sociale situationer (Peeters 2010).

Social kommunikation

Social kommunikation omfatter verbal kommunikation og nonverbal kommunikation og kan derved ikke fuldstændig adskilles fra det sociale samspil.

Brug af ironi og sarkasme hænger fx sammen med vores brug af mimik og toneleje, og på denne måde kombinerer mennesker den verbale og nonverbale kommunikation (Kutscher 2015).

Mennesker med autisme kan have en meget konkret sproglig forståelse, der gør det svært at forstå og aflæse udtryksformer, sproglige metaforer og ordsprog, som fx: ”Døren gik”. Det kan forstås meget bogstaveligt, og en person med autisme kan stille sig selv spørgsmålet: ”Hvor kan en dør gå hen?” – eller konstatere, at en dør da ikke kan gå.

Nogle mennesker med autisme kan også have en anderledes og særegen måde at bruge det verbale sprog på, fx meget formelt eller på en pedantisk måde. For andre med autisme er det talte sprog mangelfuldt eller tilbagestående, uden at mimik og gestikulation bruges til at kompensere for dette.

Særinteresser og gentagelsesprægede mønstre

Generelt veksler mennesker mellem at fokusere på detaljer og helheder. Dette kaldes også for ”den centrale kohærens”.
Mennesker med autisme fokuserer som oftest på detaljer frem for helheder. Derfor har de ofte en detaljeret og indgående viden om et afgrænset område eller felt (Prizant 2016).

Interessen kan også komme til udtryk i en særlig optagethed i delelementer eller detaljer, som fx lyden af et cykeldæk, der piftes. Typisk gør et af følgende træk sig gældende, hvis der er tale om en særinteresse: udelukkelse af andre aktiviteter, gentagende (repetitiv) holden fast i et emne og/eller mere udenadslære end forståelse (Attwood 2017).

For nogle kan fokuseringen på en særlig interesse give en følelse af glæde, kontrol, forudsigelighed og tryghed i en verden, der kan være uforudsigelig og føles overvældende. Det kan også være med til at give et pusterum fra det sociale samspil, som ofte er en mental udfordring (Attwood 2017; Prizant 2016, Hoopmann 2016).

Personer med autisme kan også have specifikke rutiner, som kan virke tvangsprægede, eller udføre stereotype eller gentagne motoriske handlinger som fx at vride hænder eller andre kropsbevægelser.

Som oftest ses repetitive adfærdsmønstre hos personer med autisme med et lavt kognitivt udviklingsniveau (Peeters 2010). Personer med autisme kan også foretage repetitive handlinger som en måde at håndtere en situation på, hvor de føler sig pressede. På den måde kan en særinteresse, ritualer eller rutiner for nogle fungere som en mestringsstrategi (Attwood 2017; Prizant 2016).

Det gælder for de fleste mennesker, at de falder tilbage til vaner eller særlige rutiner i vanskelige perioder.

Mennesker med autisme kan have særlige interesser fx for rollespil, rumfart, tegning eller andet som de går meget op i. Det kan være fint at møde andre, som deler samme interesser. Nogle personer med autisme bruger også deres interesse og store viden inden for et særligt felt i et arbejde, fx forskning eller IT.

Sansemæssige udfordringer

Foruden vanskeligheder inden for ovenstående tre områder kan nogle personer med autisme også opleve sanseforstyrrelser. Nogle kan opleve overfølsomhed eller en manglende følsomhed ved fx berøring, smag, lys, lyde, lugte, temperatur og smerte. Fx kan et hårdt og omfavnende kram for nogle være mere behagelig end en blid berøring.
Nogle bestemte baggrundslyde, som andre mennesker ignorerer, kan være uudholdeligt høje eller distraherende for personer med autisme og forårsage angst eller fysisk smerte. Der kan også være lyde, som opleves som meget behagelige, fx en særlig klavertone. Desuden kan den taktile sans (berørings- og følesansen) hos nogle personer med autisme være sensitiv. Det kan være udfordrende at have tøj på, komme i bad, få vasket hår m.v. (Hoopmann 2016). Overfølsomhed eller manglende følsomhed over for sanseindtryk kan være meget generende og hæmmende for det sociale liv.

Sammensatte vanskeligheder

Mange har også sammensatte problematikker i form af andre psykiske og/eller adfærdsmæssige vanskeligheder, såsom søvnforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser, andre udviklingsforstyrrelser, angst og depression.

Autisme øger risikoen for kognitive vanskeligheder, fx sproglige forstyrrelser og indlæringsvanskeligheder. Disse tilstande kan hos nogle betyde mere for den daglige funktion end selve autisme-problematikkerne.

De mest almindelige vanskeligheder, der optræder sammen med autisme er:

  • ADHD
  • Udviklingshæmning
  • Epilepsi
  • Depression
  • OCD (tvangstanker/tvangshandlinger)
  • Tourettes syndrom
  • Spiseforstyrrelser
  • Søvnforstyrrelser
  • Sensoriske handicap (nedsat hørelse eller syn)
  • Fragilt X-syndrom.

Litteraturliste

Kutscher, Martin L. 2015. Børn med blandingsdiagnoser. Dansk Psykologisk Forlag. 

Hagelquist, Janne Østergaard og Marianne Køhler Skov 2014. Mentalisering i pædagogik og terapi. Hans Reitzels Forlag. 

Hoopmann, Kathy 2016. Den uundværlige autismemanual – hvad enhver lærer har brug for at vide. Frederiksberg: Frydenlund. 

Prizant, B.M. 2016. Det unikke menneske. Et nyt syn på autisme. Viborg: Dansk Psykologisk Forlag. 

Peeters, Theo 2010. Autisme. Fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis. Virum: Videnscenter for Autisme. 

Vidensportal 2018. ”Børn med autisme”. https://vidensportal.dk/handicap/born-med-autisme/malgruppe

Sidst opdateret 29/04 2021