Gå til indhold
Forside > Handicap > Autisme > Om autisme

Om autisme

Autismespektrumforstyrrelse er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, kendetegnet ved en anderledes og ofte forsinket udvikling, på områderne socialt samspil, kommunikation og gentagelsespræget adfærd.

Alle med autisme lærer og udvikler sig igennem hele livet. Ligesom alle andre mennesker har personer med autisme forskellige styrker og udfordringer.  

Autismespektrumforstyrrelser er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse og dækker over en bred målgruppe, der dog har nogle fællestræk. Autisme kommer til udtryk i forskellige grader og former for udfordringer, relateret til:

  • Socialt samspil
  • Kommunikation
  • Gentagelsespræget adfærd og interesser.  

Det varierer fra person til person, hvordan autisme kommer til udtryk hos den enkelte, og hvilke styrker og udfordringer den enkelte har.

Følger af autisme påvirker livsudviklingen på forskellige måder. Nogle med autisme har desuden fx udviklingshæmning, psykiske tillægsvanskeligheder eller andre udfordringer, som fx søvnproblemer eller sanseintegrationsudfordringer. 
Sociale indsatser for børn, unge og voksne med autisme bør derfor tage højde for individuelle forskelle. Det er vigtigt at få den rigtige form for støtte fra omgivelserne for at skabe de bedste betingelser for trivsel og udvikling.

Mange børn, unge og voksne med autisme ser ud som alle andre, og det er derfor ikke altid til at se, at de har særlige behov eller udfordringer, hvilket kan give anledning til misforståelser og for høje krav til den enkelte.

Læs om kendetegn ved autisme i Vidensportalstemaet om børn med autisme

Diagnosen autisme

I Danmark er diagnosen autisme baseret på de kliniske diagnosekriterier, som er beskrevet i WHO’s internationale klassifikationssystem ICD. Den aktuelle udgave er ICD-10.

ICD-11 kommer i brug i Danmark i 2022. Nogle lande anvender i stedet diagnosesystemet DSM (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders). DSM er udgivet af den amerikanske psykiatriorganisation American Psychiatric Association (APA).

Med ICD-11 bliver der større ensartethed i de to diagnosesystemer, da begge fremover vil anvende begrebet autismespektrumforstyrrelser, hvor autisme betragtes som et spektrum frem for en samling af enkeltdiagnoser. De enkelte autismediagnoser, fx infantil autisme og Aspergers Syndrom, vil derfor udgå i ICD 11. I diagnosebeskrivelsen skal der fremover fremgå en vurdering af graden af autisme ud fra en række kriterier.

Tal fra Landspatientregistret fra 2018 viser, at 0,77 % af den samlede befolkning har en autismediagnose. Andelen er højere for børn, hvor 1,67 % mellem 0 og 17 år har en autismediagnose.

Fold alle teksterne ud eller ind

Socialt samspil og autisme

Mennesker med autisme forholder sig anderledes til socialt samspil og kan have forskellige grader af udfordringer i den sociale verden. Udfordringerne relaterer sig til at kunne aflæse andre mennesker, forstå andres følelser og intentioner samt udfordringer med at forstå og kunne udtrykke egne følelser og behov (Prizant, 2016).

Det betyder, at det for mange mennesker med autisme er udfordrende at navigere i sociale sammenhænge og at kunne finde løsninger på udfordringer i sociale situationer (Peeters, 2010). 

Personer med autisme tænker og handler ofte mere logisk end intuitivt i sociale situationer (Hoopmann 2016). Mange personer med autisme har derfor behov for at lære uskrevne regler og at kunne aflæse kropssprog i socialt samspil (Prizant, 2016) (Hoopmann, 2016). 

Mennesker bruger deres forestillingsevne, også kaldet mentaliseringsevnen, til at forestille sig, hvordan andre opfatter ens person, til at forestille sig andres tanker i sociale og kommunikative sammenhænge samt til at tilpasse sin adfærd til omgivelserne (Hagelquist og Skov, 2014).
Mennesker med autisme har en forstyrrelse i mentaliseringsevnen, der påvirker dem i forhold til socialt samspil, fx kan de have svært ved at forstå andre menneskers handlinger, hvis intentionen er underforstået (Peeters, 2010).

Udfordringer med mentaliseringsevnen og socialt samspil skal ikke forveksles med mangel på empati eller manglende lyst til socialt samspil. Mennesker med autisme påvirkes af andres følelser, men er måske ikke i stand til at se og ”læse” de mere nuancerede tegn på følelsestilstande, som fx øjenkontakt og kropssprog (Attwood 2017).

På grund af udfordringerne med at aflæse det sociale samspils uskrevne regler kan børn, unge og voksne med autisme have svært ved at etablere og indgå i venskaber (Prizant 2016). Det kan være udfordrende for dem at forstå det sociale samspil i et venskabsforhold – hvordan holder man fx venskabet i live, hvor ofte skal man mødes, og hvad skal man lave sammen eller tale om?
Dette gælder også i legesituationer, hvor børn med autisme ikke altid ved, hvordan de kan invitere sig selv ind i en leg, følge strukturen i legen eller tage initiativ til at starte en leg (Rothenborg & Rothenborg, 2016).

Mange mennesker med autisme har desuden udfordringer med at tage initiativ til at komme i snak med andre mennesker, og det er ofte noget, der skal øves. Det kan her være lettere, at der er planlagt en fælles aktivitet, eller at der er noget andet konkret at være fælles om (Hoopmann, 2016).

Kommunikation

Udfordringer med kommunikation viser sig på forskellig vis hos mennesker med autisme. Fra personer med verbalt sprog til personer næsten uden verbalt sprog (nonverbale).

Udfordringerne med kommunikation relaterer sig til både til verbalt, nonverbalt sprog, social kommunikation og sprogforståelse. (Brynskov, 2010). 

Hverken verbal eller nonverbal kommunikation kan adskilles fra socialt samspil. Et eksempel er brug af ironi og sarkasme, der hænger tæt sammen med brug af mimik og toneleje, som kombinerer den verbale og nonverbale kommunikation (Kutscher 2015).

Brug af gestikulation og mimik hænger også tæt sammen med socialt samspil og at kunne dele følelser med sine omgivelser uden brug af ord.

Personer med autisme anvender mimik eller gestikulation i begrænset omfang eller er udfordrede i forhold til at tilpasse sin mimik til situationen (Bøtthcer & Dammeyer, 2020).

Særligt for dem med autisme uden verbalt sprog stiller den begrænsede mimik krav til samtalepartnerens evne til at forstå og afkode personen med autismes kommunikation, eller at der suppleres med alternative kommunikationsformer, fx ved brug af visuelle symboler m.m.

Nogle mennesker med autisme kan have en særegen og anderledes måde at tale på, fx bruge meget formelt sprog, det at artikulere på en særlig måde, anvende et andet sprog end modersmålet eller tale i et anderledes toneleje end ventet i den konkrete situation (Rothenberg & Rothenberg, 2016) (Hoopmann, 2016).

Mennesker med autisme kan have en meget konkret sprogforståelse, der giver udfordringer med at forstå og aflæse udtryksformer, sproglige metaforer og ordsprog. Fx kan et udtryk som ”døren gik” blive forstået meget bogstaveligt, og personen kan fx stille sig selv spørgsmålet: ”Hvor kan en dør gå hen?” – eller konstatere, at en dør da ikke kan gå (Hoopmann, 2016).

Gentagelsespræget adfærd og særinteresser

Personer med autisme kan have specifikke rutiner, som nødigt ændres, eller udføre stereotype eller gentagne motoriske handlinger som fx at vride hænder eller andre kropsbevægelser (Peeters, 2010). 

Personer med autisme kan dog også foretage de gentagne handlinger, som en måde at håndtere pressede situationer, ligesom de fleste mennesker falder tilbage til vaner eller særlige rutiner i vanskelige perioder. De meget faste vaner, ritualer eller rutiner kan for nogle fungere som en mestringsstrategi i mødet med en verden, der kan virke uoverskuelig (Attwood 2017; Prizant 2016). 

En del mennesker med autisme har særlige interesser, fx for rumfart, tegning eller andet, som de går meget op i. Typisk gør et af følgende træk sig gældende, hvis der er tale om en særinteresse: udelukkelse af andre aktiviteter, gentagende (repetitiv) holden fast i et emne og/eller mere udenadslære end forståelse (Attwood 2017).

Nogle bruger deres interesse og store viden inden for et særligt felt i deres arbejde, fx forskning, IT eller sprog. For nogle kan fokuseringen på en særlig interesse give en følelse af glæde, kontrol, forudsigelighed og tryghed i en verden, der kan føles uforudsigelig og overvældende.
En særlig interesse kan også være med til at give et pusterum fra udfordringer med at skulle indgå i socialt samspil (Attwood 2017; Prizant 2016, Hoopmann 2016).

Kognition

Autisme betegnes ofte som en ”neurovariation”, hvilket betoner, at autisme medfører en anderledes måde at forstå, sanse og bearbejde verden på kognitivt. Dette medfører både særlige styrker og særlige udfordringer. Ofte ses der forskellige grader af udfordringer i forhold til:

  • Evnen til at planlægge, organisere og være fleksibel (eksekutive funktioner).
  • Evnen til forestilling og kognitiv fleksibilitet (svært ved at takle ændringer og svært ved at ændre retning/adfærd).
  • Evnen til at forstå mening, sammenhæng og kontekst (detaljefokus).

Personer med autisme kan have forskellige udfordringer, relateret til de eksekutive funktioner (Geurts et.al., 2014). Eksekutive funktioner dækker over at kunne planlægge, organisere, hæmme input samt udvise kognitiv fleksibilitet, fx ift. at ændre strategi, hvis det, man gør, ikke virker (Fleischer et.al., 2015).

Generelt veksler mennesker mellem at fokusere på detaljer og helheder. Begrebet ”central kohærens” forklarer den neurologiske tendens til at sætte informationer sammen for at kunne skabe mening og se det store billede. Man kan sige, at kohærens sørger for, at man som menneske kan samle detaljer og sætte denne information sammen til det store billede – med andre ord: skabe mening i sin hverdag (Happe, 2011) (Frith, 2003).

Mennesker med autisme har typisk en svag central kohærens, hvilket giver udfordringer med at skabe overblik, se helheder og kunne overføre erfaringer fra et miljø til et andet (Frith, 2003) (Happé, 2011).

Fokus for teorien omkring central kohærens handler ikke blot om udfordringer, men også om de evner og styrker en svag central kohærens medfører. Disse evner er blandt andet at kunne fokusere intenst på detaljer og enkeltdele uden at lade sig forstyrre af den større helhed, som delene er en del af (Happé, 2011) (Frith, 2003).

Sansemæssige udfordringer

Mange personer med autisme oplever forskellige sanseforstyrrelser. Der ses sanseforstyrrelser i forhold til samtlige sanser: høre-, syns-, lugte-, berørings- og følesansen samt den interoceptive sans (fornemmelsen af, hvad der sker indeni kroppen) (Hoopmann, 2016). 

Nogle kan opleve enten overfølsomhed eller manglende følsomhed ved fx berøring, smag, lys, lyde, lugte, temperaturer og smerte (Hoopmann, 2016). Fx kan et hårdt og omfavnende kram for nogle være mere behageligt, grundet nedsat følsomhed i berøringssansen, end en blid berøring, mens andre oplever selv blide berøringer som næsten smertefulde, grundet overfølsomhed. 

Sensoriske input kan både opleves som generende og behagelige, fx i forhold til høresansen, hvor bestemte baggrundslyde, som andre mennesker ignorerer, kan opleves som uudholdeligt høje eller distraherende for personer med autisme og forårsage angst eller fysisk smerte. Omvendt kan der også være lyde, der opleves som særligt behagelige, fx en særlig tone på et klaver (Hoopmann, 2016). 

Overfølsomhed eller manglende følsomhed over for sanseindtryk kan være meget generende og hæmmende for den enkeltes liv. Det kan være udfordrende at indgå i hverdagens almene gøremål, fx ift. at gå i bad eller have tøj på (Hoopmann, 2016).

Sammensatte vanskeligheder

Mange mennesker med autisme har sammensatte problematikker i form af andre psykiske og/eller adfærdsmæssige vanskeligheder, såsom søvnforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser, andre udviklingsforstyrrelser, belastningsreaktioner, angst og depression. 

Autisme øger risikoen for kognitive vanskeligheder, fx sproglige forstyrrelser og indlæringsvanskeligheder. Disse tilstande kan hos nogle betyde mere for den daglige funktion end selve autisme-problematikkerne. 

De mest almindelige vanskeligheder, der optræder sammen med autisme, er:

  • ADHD
  • Udviklingshæmning
  • Epilepsi
  • Depression
  • OCD (tvangstanker/tvangshandlinger)
  • Tourettes syndrom
  • Spiseforstyrrelser
  • Søvnforstyrrelser
  • Sensoriske handicap (nedsat hørelse eller syn)
  • Fragilt X-syndrom.

Litteraturliste

Attwood, Tony (2017). Aspergers syndrom. 2. udgave.

Brynskov, Cecilia (2010). Sprog hos børn med autisme. LOGOS: Audiologopædisk tidsskrift, 59.

Bøttcher, Louise & Dammeyer, Jesper (2020) Handicappsykologi – en grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser. Samfundslitteratur, København, 2. udgave.

Fleischer, Anne Vibeke & From, Käte (2015). Eksekutive funktioner hos børn og unge side 15-67. Dansk Psykologisk Forlag A/S, 1. udgave. 1. oplag.

Frith, Uta (1989/2003). Autisme – en gådes afklaring. Hans Reitzels Forlag, København, 2. udgave.

Geurts, Hilde M. & Vries, Manieke de & Van der Berg, Sanne F.W.M (2014). Executive functioning theory and Autism s. 121-142 i: Goldstein, Sam & Niglien, Jack A. (red.): Handbook of Executive Functioning. Springer, New York.

Happé, Francesca (2011). What is “Weak Central Coherence?” i: Bölte, S. & Hallmayer, J. (red.): Autism Spectrum Conditions – FAQs on Autism, Asperger Syndrome, and Atypical Autism Answered by International Experts. Hogrefe Publishing.

Hagelquist, Janne Østergaard og Marianne Køhler Skov 2014. Mentalisering i pædagogik og terapi. Hans Reitzels Forlag. 

Hoopmann, Kathy 2016. Den uundværlige autismemanual – hvad enhver lærer har brug for at vide. Frederiksberg: Frydenlund. 

Kutscher, Martin L. 2015. Børn med blandingsdiagnoser. Dansk Psykologisk Forlag.

Prizant, B.M. 2016. Det unikke menneske. Et nyt syn på autisme. Viborg: Dansk Psykologisk Forlag. 

Peeters, Theo 2010. Autisme. Fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis. Virum: Videnscenter for Autisme. 

Rothenborg, Michael & Rothenberg, Jeanette Ringkøbing. 2016. Vejen videre – når dit barn har autisme. 2. udgave, 1. oplag. Forlaget Pressto.

Vidensportal 2018. ”Børn med autisme”. https://vidensportal.dk/handicap/born-med-autisme/malgruppe

Sidst opdateret 26/11 2021