Forside > Handicap > Autisme > Om autisme > Autisme og skolefravær > Konsekvenser ved fravær

Konsekvenser ved fravær

Et langt skolefravær har store konsekvenser for et barn med autisme, både socialt og fagligt. Det er derfor vigtigt at spore mistrivsel i tide og sætte ind med den nødvendige indsats så tidligt, at barnet bliver i skolen og ikke ender med skolevægring.

Udover at nogle børn ikke får tilstrækkeligt fagligt udbytte, så har det store konsekvenser for barnets sociale skoleliv ved langt skolefravær.

VIVE’s rapport om unge voksne med autisme og social isolation fra 2019 viser, at børn med højt skolefravær er i stor risiko for at blive isoleret, ikke kun i skolealderen, men også i deres voksne liv. De kommer måske ikke videre i uddannelsessystemet og får muligvis ikke job.

Ifølge Socialstyrelsens registeranalyse har unge med autisme et lavere uddannelsesniveau, da under halvdelen af unge med autisme er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, hvor ca. 80 % af unge uden autisme er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse.

Analyse af børn og unge med autismespektrumforstyrrelser

Socialstyrelsen har udarbejdet en deskriptiv registeranalyse vedrørende børn og unge med autismespektrumforstyrrelser.

Analysens målgruppe omfatter børn og unge med autisme i alderen 0 til 25 år, og ift. videreuddannelse er aldersgruppen 25-45 år, der i perioden 1994-2017 er blevet diagnosticeret med en autismespektrumforstyrrelsesdiagnose (DF840, DF841, DF843, DF845, DF848 & DF849) i forbindelse med mindst én sygehuskontakt i Landspatientregisteret.

Børn og unge med autismespektrumforstyrrelser, der kun er blevet diagnosticeret i primærsektoren (ved almen praktiserende læge, praktiserende psykiater m.v.), fremgår ikke af analysen.

Analysen indeholder oplysninger om igangværende og gennemførte ungdomsuddannelser og videregående uddannelser for personer med autismespektrumforstyrrelser i aldersgrupperne 18-25 år og 25-45 år.

Der er større usikkerhed forbundet med disse resultater, idet Landspatientregisteret kun er tilgængeligt fra 1994, hvorfor personer registeret med autismespektrumforstyrrelser før 1994 ikke fremgår af analysen.

Fold alle teksterne ud eller ind

Samarbejde, viden og kompleksitet

Når børn med autisme har længerevarende fravær eller ender i skolevægring, er der ofte komplekse årsager til det. Ofte er der mange forskellige parter involveret i barnets skolefravær, og det kan komplicere forløbet, hvis der ikke er en tydelig rolle- og ansvarsfordeling.

Således er et tæt samarbejde mellem skole, forældre og myndighed med kendt rolle- og ansvarsfordeling en stærkt forebyggende faktor i forhold til længerevarende skolefravær.

Socialstyrelsens publikation "Børn med autisme og skolevægring" 

Årsagerne til et højt fravær er ofte sammensatte og individuelle. De kan handle om udfordringer i skolen, familien eller hos barnet selv. Derfor er en grundig afdækning af, hvad der kan ligge til grund for barnets fravær og opmærksomhed på de tidlige tegn vigtigt.

Socialstyrelsens rapport om autisme og skolevægring samt norsk forskning om skolefravær viser, at udfordringerne kan handle om omgivelsernes (manglende) forståelse og håndtering i kombination med barnets vanskeligheder (Havik 2018).

Det vil sige, at manglende struktur og viden om barnets autisme, såsom manglende planlægning af og sammenhænge i skoledagen, dårligt samarbejde mellem skole og forældre, uro i klassen, manglende informationer om overgange, fx fra time til frikvarter, eller mismatch mellem barnets faktiske formåen og omgivelsernes forventninger og krav, forhøjer risikoen for skolefravær og skolevægring hos barnet.

Afledte vanskeligheder hos barnet med autisme, såsom social tilbagetrækning (særligt i teenageårene), angst og stress, manglende faglig og social mestring, og mobning forøger ligeledes risikoen for højt fravær.

I øvrigt er det afgørende for, at barnet oplever sig mødt og forstået i skolen, at lærere og pædagoger har viden om og er lydhør overfor det enkelte barn og barnets behov.

Skolefravær og konsekvenser

Ifølge et norsk studie har børn med autisme en særlig stor risiko for at udvikle skolevægring (Munkhaugen 2019).

Det er vigtigt, at længerevarende skolefravær eller skolevægring betragtes som et fælles anliggende, som betyder, at alle involverede parter har et fælles ansvar for at hjælpe barnet med at komme tilbage i skole.

Nogle børn med autisme kan have flere års skolefravær med store omkostninger for barnet, familien og samfundet.

Konsekvenser ved fravær på kort sigt

I Trude Haviks studie om skolefravær, beskriver hun, at fravær gennem længere tid påvirker barnets sociale, emotionelle og faglige udvikling i en negativ retning.

Nogle af konsekvenserne på kort sigt, og det, man som fagperson skal være opmærksom på som tegn på bekymrende skolefravær hos barnet, er således generel mistrivsel, dårligere faglige præstationer i skolen, svagere mestring af hverdagsaktiviteter, stress og angstlignende reaktioner, social isolation og flere konflikter med kammerater og i familien (Havik 2018).

Konsekvenser ved fravær på længere sigt

Fravær gennem længere tid danner grobund for ringere forudsætninger for et at leve et selvstændigt liv i trivsel, når barnet bliver ældre eller voksent.

Svensk forskning viser, at der er et stort sammenfald mellem et omfattende skolefravær og for så senere i livet at ende i arbejdsløshed, dårligere mentalt eller fysisk helbred (Friberg, et al. 2017).

På lang sigt kan en skolegang præget af skolevægring have store konsekvenser for barnet og for samfundet. Barnet med autisme kan opleve stor grad af mistrivsel, udvikle følger som stress, angst og depression, som generelt nedsætter barnets robusthed overfor udfordringer.

Barnet kan opleve en høj grad af social isolation, dårligere livskvalitet med lavt selvværd og risiko for udvikling af somatiske sygdomme.

Socialstyrelsens registeranalyse viser, at mange unge med autisme ikke får en ungdoms- eller videregående uddannelse. 35 % af unge med autisme er enten ikke påbegyndt eller har afbrudt en ungdomsuddannelse, og 72 % er aldrig påbegyndt en videregående uddannelse. Det går ud over voksenlivet, således at mange af disse unge får problemer med at få arbejde eller opretholde tilknytningen til arbejdsmarkedet, bliver økonomisk dårligere stillet i voksenlivet, og nogle udvikler et misbrug.

Børn med autisme og skolevægring 

Manglende ungdomsuddannelse og videregående uddannelse

For at have mulighed for et selvstændigt voksenliv er det vigtigt at have et arbejde og kunne forsørge sig selv og en eventuel familie. Det kræver en ungdomsuddannelse, og eventuelt en videregående uddannelse, der kan føre et job med sig, som den unge med autisme kan klare med sine styrker og udfordringer.

Det er vigtigt, at der i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse og til videregående uddannelse bliver sat ind med det, der virker for den enkelte unge med autisme, fx en mentorordning, plan for særlige udfordringer eller betingelser i ungdomsuddannelsen.

Der er ikke påvist en direkte sammenhæng mellem fravær i grundskolen og børn med autismes videre forløb i uddannelsessystemet, men Socialstyrelsens registeranalyse viser følgende billede (klik på billedet for at forstørre):

Tabel. Oplysninger om ungdoms- og videregående uddannelser opgjort pr. 1. oktober 2017. Ungdomsuddannelse er opgjort for 18-25-årige og videregående uddannelse er opgjort for 25-45-årige.

Oplysninger om ungdoms- og videregående uddannelser er opgjort pr. 1. oktober 2017. Ungdomsuddannelse er opgjort for 18-25-årige og videregående uddannelse er opgjort for 25-45-årige.

Registeranalysen viser, at der er stor forskel på, hvilket uddannelsesniveau unge med og uden autisme opnår.

Unge med autisme har et lavere uddannelsesniveau idet, at 79 % af unge uden autisme er i gang med eller gennemfører en ungdomsuddannelse, hvor ca. 40 % af unge med autisme er i gang med eller gennemfører en ungdomsuddannelse.

En del unge med autisme tager Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), som ikke er kompetencegivende og derfor ikke giver adgang til videregående uddannelser. De har dermed ringere mulighed for job og grundlag for selvforsørgelse.

Sidst opdateret 31/10 2019