Gå til indhold
Forside > Handicap > Autisme > Om autisme > Autisme og skolefravær > Forebyggelse af skolefravær

Forebyggelse af skolefravær hos børn med autisme

Skolefravær hos børn med autisme har både faglige og sociale konsekvenser. Det er vigtigt, at skolen er proaktiv for at forebygge det.

I 2016 udgav Socialstyrelsen en rapport med gennemgang af 35 VISO-sager omkring børn med autisme og skolevægring. En af undersøgelsens konklusioner var, at der meget ofte er et problematisk samarbejde mellem skolen og familien, og at dette medvirker til forværring af problemerne.

Så et godt samarbejde mellem skole og hjem, hvor man, ud fra en fælles forståelse af barnets støttebehov, etablerer gode rammer for barnets hverdag, er en vigtig del af grundlaget for, at et barn med autisme trives i skolens faglige og sociale fællesskab. Et godt samarbejde kan sikre, at kommunikationen mellem skole og hjem er velfungerende, før der eventuelt opstår problemer. Det er vigtigt for at forebygge, at børn med autisme udvikler bekymrende fravær.

Det svære skoleliv med autisme 

Børn med autisme kan ofte have det svært i skolen. De kan have vanskeligt ved forstå kollektive beskeder, være fleksible, indgå i sociale sammenhænge og håndtere store mængder af indtryk og krav. En del børn med autisme har også kognitive vanskeligheder med at skabe overblik, planlægge, tage initiativ og omsætte erfaring fra en situation til en anden.

Det er derfor en god ide, allerede inden skolestart, at lærere og pædagoger, sammen med forældre og barnets pædagoger, laver en handleplan, der tager udgangspunkt i barnets kendte støttebehov, og som etablerer rammerne for samarbejdet mellem skole og hjem (Bru et al., 2016, Hoopmann, 2016).

Tilpasning af hverdagen

Derudover er der en del, som skolen kan gøre som en integreret del af dagligdagen, både i tilrettelæggelsen af børnenes skoledag og i det pædagogiske og faglige arbejde. Helt konkret er det en god ide, at skolen har en handleplan for håndtering af børns skolefravær. Så er redskaberne klar, når situationen opstår, og det er muligt straks at handle. En del kommuner har allerede udarbejdet en sådan handleplan.

Aalborg Kommunes handlevejledning til skolerne 

Odense Kommune og Esbjerg Kommunes projekt "Tilbage til skole region Syddanmark"

Aarhus Kommunes håndbog "Fra fravær til fremmøde" 

Hedensted Kommunes handleguide i forbindelse med elever med bekymrende fravær 

Fold alle teksterne ud eller ind

Relationer til og omkring barnet

Skole-hjem samarbejde

Det er vigtigt, at skolen gør en ekstra indsats for altid at involvere forældrene til børn med autisme i barnets skolegang. Forældrene har mange års erfaring med lige netop deres barns styrker og udfordringer.

Ved at invitere dem til at dele deres viden og erfaringer kan skolens medarbejdere få et godt fundament for det pædagogiske arbejde. Omvendt kan forældrene, ved at kende til skolens planer, bedre forstå og støtte op om barnets skolegang.

Et godt etableret samarbejde, hvor forældre og lærere arbejder mod samme fælles mål, er med til at sikre, at barnet har en mere overskuelig og meningsgivende hverdag i skolen (Havik, 2018, Bru et al., 2016).

Hoopmann (2016) præsenterer i sin bog konkrete praksisbaserede råd til, hvordan man som fagprofessionel kan opspore barnets specifikke udfordringer, arbejde med dem i skolen samt samarbejde om dem med hjemmet.

Løbende, åben og anerkendende kommunikation mellem skole og hjem er afgørende for tidlig opsporing og forebyggelse af skolefravær. Den er også med til at sikre, at der tages hånd om barnets trivsel i tide.

Tegn på mistrivsel hos børn med autisme 

Professionelt samarbejde

Et godt samarbejde blandt de professionelle på og omkring skolen, er med til at skabe et godt vidensgrundlag, sammenhæng i indsatser, og dermed også tryghed i barnets hverdag (Havik, 2018).

Det er vigtigt, at samarbejdet er både internt på skolen (ledelse, lærere, pædagoger, SFO m.v.), og hvis der er behov for det, også eksternt (PPR, Handicap- og Socialforvaltning m.v.).

I samarbejdet er det vigtigt, at alle deler viden og erfaringer, både om det enkelte barn og om autisme generelt.

Den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO) tilbyder rådgivning i komplekse sager omkring skolevægring 

Roller og fælles ansvar ved bekymrende skolefravær

Social marginalisering

På nogle områder er et barn med autisme anderledes end andre børn, og det sociale liv med andre børn kan være en stor udfordring.

Autismespektret er kendetegnet ved, at børnene kan have svært ved at aflæse sociale situationer og ved at forstå og indgå i de sociale forhandlingssituationer, der opstår på legepladsen, i gruppearbejde m.v. De kan blive misforstået eller selv misforstå situationer (Hoopmann, 2016).

Børn med autisme kan derfor opleve en social marginalisering, enten ved at de selv trækker sig fra det, som de ikke forstår, eller ved, at de andre børn fx mobber dem. Begge dele vil påvirke deres trivsel i skolen negativt og kan være direkte årsag til, at de ikke overkommer at gå i skole (Havik, 2018).

Skolens lærere må være ekstra på vagt over for tegn på mobning, når de har et barn med autisme i klassen eller på skolen, så de kan gribe ind, før det udvikler sig.

Indsatser ved mistrivsel og bekymrende fravær hos børn med autisme

Alle grundskoler og ungdomsuddannelser i Danmark skal, pr. lovkrav, have en strategi for bekæmpelse af mobning.

Strategi for bekæmpelse af mobning på uvm.dk 

Lærerens og pædagogens rammesætning

En god relation mellem lærer/pædagog og barn er en stærk beskyttende trivselsfaktor. Det gælder for alle børn, og især for børn med autisme, som har brug for faste, stabile holdepunkter for at navigere i skolens udfordrende hverdag. Det er skolens lærere og pædagogers ansvar at etablere gode tryghedsskabende relationer til barnet (Havik 2018).

Relation mellem barnet og lærer/pædagog

Stærke relationer kan også være med til at give lærere og pædagoger den nødvendige viden til at kunne støtte barnet i det omfang, der er behov for. Dette er i særlig grad vigtigt, hvis barnet med autisme har et vanskeligt forhold til forældrene (Havik, 2018, Fleischer, 2018).

Gode relationerne mellem barnet og de voksne og mellem de voksne indbyrdes fungerer også som model for barnets relation til de andre børn og kan således have en positiv afsmittende effekt på barnets sociale liv i øvrigt.

Det kan derfor være en god idé for lærere og pædagoger at være bevidste om at opbygge en god og anerkendende relation til barnet, både i undervisningen og i frikvartererne. Tid og energi investeret i dette vil gøre det lettere senere at samarbejde om at løse konkrete udfordringer.

Klasseledelse

Læreren skal i undervisningen tage hånd om den pædagogiske og læringsmæssige situation. En vigtig forebyggende faktor for at undgå bekymrende skolefravær hos børn med autisme er en tydelig voksen, der troværdigt og med integritet tager ansvar for at lede klassen i skolearbejdet (Hoopmann, 2016, Havik, 2018). Klasseledelse er derfor en central størrelse i det forebyggende arbejde i skolen.

Klasseledelse på emu.dk

Inkluderende læringsmiljø

Klasseledelse hænger sammen med etableringen af et inkluderende og motiverende læringsmiljø. Et læringsmiljø med fokus på mestring og udvikling af konkrete kompetencer kan ofte være motiverende for børn med autisme, da det er med til at give dem den oplevelse af sammenhæng og mening i læringsopgaverne, som de kan have svært ved at etablere (Havik, 2018).

Motivation gennem interesser 

Børn med autisme og høj begavelse vil ofte have specifikke særinteresser og opsøge emner og faglig viden, der ligger ud over deres klassetrin (Hoopmann, 2016).

Her kan det være meningsgivende for dem ind i mellem at beskæftige sig med lidt sværere stof. Hvis det er muligt at vinkle opgaverne til barnets interesser og styrker, kan det også motivere, men kun hvis barnet ønsker at dele sin interesse. Inddragelse af barnets interesser kan ligeledes være brugbart i at styrke relationen til barnet.

Motivation i forhold til skolens aktiviteter er således med til at give barnet med autisme det overskud, der kan være med til at fastholde dem i deres skolegang og forhindre et højt fravær.

Klassefællesskab 

God praksis er også at skabe et klassefællesskab, hvor der er plads til forskelligheder og forståelse af, at alle har både styrker og behov for hjælp til forskellige ting (Hoopmann, 2016).

Generel klasserumstrivsel understøtter dannelsen af inkluderende fællesskaber og mindsker risikoen for eksklusion af det enkelte barn.

Trivsel og inkluderende læringsmiljøer på emu.dk 

Det Centrale Handicapråds kampagne "Sød, sej og særlig – min ven med handicap" (film og undervisningsmateriale til 2.- 4. klasse) 

Tilrettelæggelse af skoledagen

Børn med autisme kan have vanskeligt ved at overskue processer, opgaver eller komplekse sociale situationer. De bliver hurtigere overvældede og udviser oftere symptomer på stress end børn uden autisme. Derfor er struktur og overskuelighed vigtige elementer i at opbygge en god skoledag for dem - en skoledag, hvor de har mental overskud til at beskæftige sig med læring og til at håndtere og navigere i de indtryk, de møder (Bru et al. 2016).

Struktur og forudsigelighed i skoledagen

Struktur betyder ikke, at hver dag og hver time skal være organiseret ens, men derimod at der er tydelige planer, som følges og gerne visualiseres.

Rytmer og gentagelser, som fx at der er fast læsetid fra morgenstunden, eller at alle børn er på legepladsen i 10-frikvarteret, er med til at give barnet en tryg og forudsigelig ramme, som det kan slappe af i. Det er en god idé at lave fx skemaer, visuelle oversigter og huskeremser. 

Overgange og skift

Aktivitetsskift og overgange kan være udfordrende for børn med autisme. I skolen vil det typisk være situationer, hvor der er et skift af lærer, aktivitetsform, fag eller lokale. Det vil ofte være i denne type situationer, at de har brug for støtte. Det er derfor vigtigt at planlægge og tilrettelægge overgange, så barnet ved, hvordan det kommer til at foregå (Hoopmann, 2016).

Det kan fx være at aftale forud for frikvarteret, hvor de skal gå hen, hvad de skal lege, og hvem de skal lege med. Giv også gerne varsling i god tid før et skift.

Balancen er at finde den rette støtte med de nødvendige redskaber uden at udskille barnet unødigt. Er det fx nok at have mundtlige eller visuelle aftaler om overgangsituationer, eller er der brug for, at der er en voksen eller en klassekammerat, som følger med og støtter barnet i overgangssituationen?
Her må man spørge ind og udforske spørgsmålet sammen med barnet og løbende følge op på og evt. justere indsatsen.

Tydelig kommunikation

Børn med autisme, som ofte er meget konkret tænkende, kan være ufleksible i deres tolkning af, hvad der foregår. De forstår også ofte ord mere bogstaveligt end deres jævnaldrende. Derfor er kommunikation vigtig i arbejdet, og beskeder og aftaler skal være klare og entydige (Hoopmann, 2016, Bru et al., 2016).

Når børnene fx skal i gang med en ny opgave, er det en god ide at sikre sig, at de har de konkrete oplysninger, der skal til for at overskue opgaven og se meningen i den.

Aftal med barnet, hvad de konkret har brug for svar på. De har typisk stor gavn af eksplicitte svar på en række spørgsmål (Socialstyrelsen, 2015):

  • Hvad skal de lave (indhold)?
  • Hvorfor skal de lave det (mening)?
  • Hvor skal de hen (mål)?
  • Hvornår skal de lave det (tidspunkt)?
  • Hvor længe skal de lave det (varighed)?
  • Hvor skal de lave det (sted)?
  • Hvem skal de lave det med, og hvem kan hjælpe (relation)?
  • Hvordan skal de lave det (proces)?
  • Hvad skal de lave bagefter (forberedelse og forudsigelighed)

Mulighed for at trække sig

Børn med autisme kan opleve skolen som et overvældende og uoverskueligt sted. De kan derfor have god gavn af en mulighed for at trække sig lidt i løbet af skoledagen (Bru et al., 2016).

Det kan fx være i forbindelse med bestemte typer af arbejdsopgaver eller arbejdsformer, hvor de kan have behov for at sidde alene eller måske med én klassekammerat fremfor at være sammen med hele klassen. Det kan også være, at de kan have mulighed for alternative løsninger i frikvartererne.

Det er dog vigtigt, at man ikke, i et forsøg på at hjælpe, isolerer barnet eller er medvirkende til, at de isolerer sig selv fra de andre børn. Mange børn med autisme vil gerne være sammen med klassekammeraterne, men har brug for viden, redskaber og støtte til samspillet, fx gennem forståelse af, hvordan de kan aflæse socialt samspil.

Det gælder i særlig grad de børn, som gerne vil, men som har svært ved at initiere social kontakt selv.

Manglende interesse for socialt samvær 

Andre børn med autisme er ikke særligt interesserede i andre børn og skal måske støttes i at se værdien af samværet. De kan også være nået til en konklusion om, at andre børn ikke deler deres interesserer, hvorfor de ikke kan se formålet med at være sammen med dem.

Lærere og pædagoger må altså undersøge baggrunden for, at barnet med autisme reagerer på situationen og tilpasse støtten efter det enkelte barns behov for enten pauser fra indtryk eller støtte til at forstå og indgå i sociale fællesskaber.

Socialstyrelsens guide "Enkle redskaber til inklusion - en guide til lærere og pædagoger med elever med udfordringer i forhold til opmærksomhed og socialt samspil" 

Klasseværelset som fysisk ramme

Skoler har som regel ikke mulighed for at ændre grundlæggende på de fysiske rammer for undervisning og frikvarterer. Men for mange børn med autisme kan det være en stor hjælp, at lærere og pædagoger er opmærksomme på at indrette især klasseværelset på en måde, som understøtter deres muligheder for at navigere i skoledagen og bevare overblikket (Hoopmann, 2016).

Nogle eksempler på arbejdet med klasseværelset som ramme kunne være:

  • Ryd op i de forstyrrende elementer, fx fyldte reoler eller plakater, som ikke har direkte relevans for klassens arbejde.
  • Hvis det er et behov, så overvej, om det er muligt at tilpasse barnets læringsmiljø, fx med en skærm eller en bestemt placering i klasselokalet (fx i forhold til dør og vinduer). For lydfølsomme børn kan hovedtelefoner med "hvid støj" måske være en god løsning.
  • Visualisér dagsskemaer og andre planer, som kan hjælpe barnet med at navigere i dagen og ugen.
  • Hvis barnet har behov for at kunne tage korte pauser, så etablér på forhånd aftalte pausemuligheder, som fx et sted de må trække sig tilbage til eller en aktivitet, som de godt kan lide, som de må lave i et aftalt antal minutter.
  • Hvis barnet har behov for støtte til det sociale, kan man arbejde med visualiserede huskeregler om adfærd.

Tænk kreativt og inkluderende  

Ideerne og mulighederne er mange, når man først går i gang. Og meget kan gøres uden behov for ekstra ressourcer, og uden at det forstyrrer de andre børns læring.

Faktisk vil mange børn have glæde af de indretningsmæssige tiltag, som børn med autisme kan have behov for. Husk altid at tage udgangspunkt i barnets konkrete behov og inddrag både barn og forældre i processen med at identificere behov og udvikle løsningerne.

Den strukturelle ramme

Systematisk fraværsregistrering er et vigtigt skridt mod at arbejde konstruktivt med at opspore og nedbringe fravær (Havik, 2018).

Registreringen kan også være med til at vise børnene, at det er vigtigt for skolen, at de er til stede, og at de bliver savnet, hvis de ikke er der. Registrering kan foregå på dagsbasis eller på lektionsbasis.

Systematisk registrering

Jo mere detaljeret, der registreres, desto bedre mulighed har man for at blive opmærksom på fraværets omfang og mønstre, såsom udeblivelse på bestemte dage, i bestemte fag eller i forbindelse med bestemte lærere.

Gør registreringen til en fast rutine, og hold den neutral, så den bliver et redskab til opsporing og opmærksomhed fra skolens side, fremfor et grundlag for at irettesætte barnet.

Handling ved de første tegn

En forebyggende indsats mod skolefravær er også, at skolen har en praksis for, hvordan de håndterer de første skridt i retningen af mere omfattende fravær. Dette kan med fordel være skrevet ind i en handleplan for håndtering af fravær.

Ved at håndtere fx sent fremmøde kan skolen arbejde med at forstå og bearbejde de forhindringer, som det enkelte barn oplever. En etableret praksis kan også skabe tryghed omkring det at møde i skole – også når man er forsinket. Derved kan skolen arbejde målrettet med at forebygge udvikling af egentlig skolevægring.

En god praksis kan fx være et alternativt mødelokale ved sent fremmøde, så barnet undgår at skulle afbryde klassen og derved blive udstillet.

Eller det kan være et "helle", som børnene kan opsøge i løbet af dagen, hvis de får behov for en pause eller for at snakke med en voksen. Dette tilbud kan evt. være for alle børn, så der ikke opstår stigmatisering af det enkelte barn, men vær opmærksom på, at nogle børn kan have behov for pauser, hvor de er helt alene.

Viden om autisme

Børn med autisme er meget udsatte for i kortere eller længere perioder at have bekymrende stort skolefravær.

Forældreundersøgelser fra både Sverige, Norge og Danmark viser, at 40-60 pct. af børn med autisme i en kortere eller længere perioder ikke kommer i skole.

En vigtig del af forklaringen var manglende viden og kompetencer om børn med disse diagnoser blandt de fagprofessionelle (Havik, 2018).

Det er derfor vigtigt, at skolen og lærere og pædagoger, der er tæt på barnet, har viden om autisme, og hvordan autisme kommer til udtryk hos det enkelte barn.

Derudover skal lærere og pædagoger omkring barnet have de faglige og pædagogiske kompetencer, der skal til for at støtte op om barnet, så de kan have en god skolegang. Her kan AKT-lærere og samarbejdet med PPR spille en central rolle.

I skole med autisme på socialstyrelsen.dk

Sidst opdateret 20/04 2020