Indsatser til børn og unge med ADHD

ADHD er den hyppigst registrerede psykiatriske diagnose blandt børn og unge, ifølge Vidensråd for Forebyggelse. En metaanalyse fastslår, at der på verdensplan er 5,3 % børn og unge under 18 år, der har ADHD.

Den reelle forekomst af ADHD i Danmark beror på et skøn, men der er konsensus om, at diagnosen kan stilles hos 3-5 % af en børneårgang, hvoraf ca. 1-2 % vil have det i svær grad. ADHD er 3 gange hyppigere blandt drenge end blandt piger, men ADHD-symptomer rapporteres i teenagealderen lige hyppigt for begge køn.

Ingen reel stigning i antallet af ADHD-diagnoser

Antallet af børn og unge, der får stillet diagnosen ADHD, har været stigende op gennem 00’erne, men i de senere år har kurven stabiliseret sig. Udviklingen har skabt bekymring for både overdiagnosticering, og for at flere af de børn, der fødes i dag, udvikler ADHD. 

En international metaanalyse, der har sammenlignet andelen af befolkningen, der har fået ADHD over en række årtier, konkluderer imidlertid, at der ikke synes at være sket en reel stigning. En relevant tolkning kan være, at der historisk set har været et konstant antal af personer, der har ADHD, men at flere får diagnosen anerkendt i dag. 

ADHD giver en forsinket neurobiologisk kognitiv modning

Forskning har vist, at der på særlige områder ses en forsinkelse i den neurobiologiske kognitive modning hos mennesker med ADHD. Disse områder er involveret i opmærksomhedsstyring, planlægningsevne og andre kognitive kontrolprocesser, der hjælper med at målrette tanke og handling. Forsinkelsen ses tydeligst hos børn og unge, men neurobiologiske og neuropsykologiske afvigelser kan vare ved ind i voksenlivet.

Ifølge Forløbsprogram for børn og unge med ADHD er det vigtigt at være opmærksom på modningsproblematikken og tilpasse forventninger og krav til personens kognitive modenhedsniveau, særligt ved overgangen fra barn til ung og fra ung til voksen, hvor kravene til selvstændighed er stigende. 

Forskellen i biologisk og kognitiv alder kan skabe frustration og nederlag hos barnet eller den unge, hvis man forventer det samme af dem, som af andre børn og unge på samme alder.

Fold alle teksterne ud eller ind

Indsatser målrettet familie

Børn og unge med ADHD vil ofte have en adfærd, der stiller store
krav til familien. Det kan belaste relationen mellem forældre og barn og også medføre, at søskende føler sig oversete.

Undersøgelser viser, at mange forældre oplever stress og mister tilliden til egne forældreevner. Vanskelighederne bliver typisk forværret, når forældrene selv eller søskende har ADHD.

Indsatser målrettet dagtilbud

Børn lærer og udvikler sig gennem aktiviteter og samspil med
andre børn og voksne. For børn, som har vanskeligheder med
opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet, vil det ofte kræve en
særlig indsats at sikre deres deltagelse i og udbytte af fælles
aktiviteter.

Indsatser målrettet skole og ungdomsuddannelse

Børn med ADHD er i stor risiko for at komme i vanskeligheder i
skolen. Ofte er børnene i en tilstand af kronisk stress, som over tid påvirker deres indlæring og hukommelse negativt. Det, som læreren let kan opfatte som negativ adfærd hos eleven, kan være en forsvarsreaktion på den præstationsrelaterede stress, som mange børn med ADHD oplever. 

Der vil derfor være behov for at indrette et læringsmiljø, der tager højde for og kan imødekomme disse elevers vanskeligheder. 

På ungdomsuddannelserne skal den unge indgå i et mere løst struktureret miljø, som stiller stadigt større krav til den unges selvforvaltning og evne til at tage ansvar. Det harmonerer dårligt med det behov for struktur og forudsigelighed, som mange unge med ADHD har for at kunne fastholde koncentration og overblik. 

Unge med ADHD har derfor ofte brug for hjælp og støtte til at fastholde motivationen gennem et uddannelsesforløb.

Indsatser målrettet unge og risikoadfærd

Risikoadfærd kan være mere fremtrædende hos unge med ADHD end hos andre unge, da risikoadfærd i høj grad styres af evnen til at kontrollere impulser, vurdere en situation, kalkulere med konsekvenser og skabe overblik. 

Det er derfor af stor betydning, at voksne omkring unge med ADHD er særligt opmærksomme, opsøgende og støttende i forhold til at modvirke og forebygge risikoadfærd.

Indsatser målrettet fritidsområdet

For børn med ADHD er risikoen for, at relationerne til andre børn kan udvikle sig til at være konfliktfyldte og problematiske, væsentligt forhøjet. Det betyder, at andre børn trækker sig, så barnet bliver isoleret. 

Et aktivt fritidsliv bidrager til udviklingen af sociale og personlige kompetencer og gør det muligt at mødes om ’et fælles tredje’ i form af en idrætsaktivitet eller en anden fritidsaktivitet. 

I ungdomsårene vælger unge i stigende grad selv deres sociale relationer og skaber nye og selvvalgte sociale netværk, som kan række ind i det kommende voksenliv. Unge med ADHD har brug for steder, hvor de kan komme i fritiden og være sammen med andre unge - steder, hvor de kan lære strategier til at styrke omgangen med andre unge.

Sidst opdateret 08/01 2018