Forside > Handicap > ADHD > Om ADHD > Køn og ADHD

Køn og ADHD

Mellem 3-5 % af alle børn i skolealderen opfylder kriterierne for at få diagnosen ADHD. Tallet er lavere for voksne. Drenge får stillet diagnosen ADHD tre gange så hyppigt som piger.

Det betyder imidlertid ikke, at færre piger og kvinder har vanskeligheder med opmærksomhed end drenge og mænd, men der ses en tendens til at pigernes vanskeligheder af forskellige årsager let overses eller misforstås af omgivelserne. Drengene bliver ofte beskrevet som ”den urolige dreng”, og pigerne som ”den usædvanlige pige”.

Nyere forskning peger på, at ADHD ofte kommer forskelligt til udtryk hos piger og drenge. Pigerne fremtræder oftere som mindre impulsive og udadreagerende, og deres adfærd virker derfor ikke forstyrrende for omgivelserne. Man taler om, at mange piger har en ”stille” form for ADHD. Hyperaktivitet hos piger kan dog ofte komme til udtryk på andre måder end hos drengene, idet pigerne kan være hyper-snaksalige frem for hyperaktive.

På samme måde kan problemer med opmærksomhed hos pigerne komme til udtryk ved, at de virker uorganiserede og dagdrømmende, frem for let-afledelige. En pige med ADHD kan være den stille pige, som let taber tråden i en samtale, forstyrres af lyde udefra, og som måske sidder roligt på stolen, men dimser med håret, neglene, en kuglepen eller tilsvarende.

Piger og drenge har de samme vanskeligheder, indtil de er fire år gamle, men fra 5-11-årsalderen er drengene overrepræsenterede i det psykiatriske system, og i teenageårene er det flest piger, der kommer i kontakt med det psykiatriske system. Det kan skyldes, at pigernes ADHD ofte først bliver tydelig omkring puberteten eller senere, når omgivelsernes krav til organisering og selvstændighed stiger.

Maja Lundemark Andersen interviewer en række kvinder i rapporten fra Aalborg Universitet.

Rapporten Familier og ADHD problematikker – Problemforståelser, handlingsstrategier og samarbejde på kora.dk

Fold alle teksterne ud eller ind

Piger og kvinder med ADHD

Antallet af piger og kvinder med psykiske problemer er steget tre gange så meget som hos drengene siden 1990'erne, og sundhedsfaglige analyser af komorbiditet hos mennesker med ADHD og tilsvarende vanskeligheder viser, at problemerne ofte er mere synlige for omgivelserne hos mænd med ADHD, mens kvindernes vanskeligheder ofte vendes indad.

Sundhedsfaglig forskning (fx Svenny Kopp) konkluderer, at piger og kvinder har en øget risiko for at udvikle depression, angst og spiseforstyrrelser, og at en ADHD-problematik kan ligge bag udviklingen af disse psykiske vanskeligheder.

Statistisk set har voksne kvinder med ADHD og tilsvarende vanskeligheder ofte en anden psykiatrisk diagnose sammen med ADHD, og det er ofte er den anden diagnose, som volder mest synlige problemer.

I nogle tilfælde kommer en pige eller kvinde med ADHD eller tilsvarende vanskeligheder først i kontakt med de sundhedsfaglige og socialfaglige systemer, når hun fx tillige kæmper med depression, angst, OCD (tvangstanker eller -handlinger) eller personlighedsforstyrrelser.

Forventninger til køn og adfærd

Omgivelserne har en tendens til at vurdere pigers og drenges adfærd forskelligt. Der ses overordnet en tendens til, at omgivelserne forklarer de samme udtryk forskelligt hos henholdsvis piger og drenge. Når pigerne fx opleves som hypersnaksalige frem for hyperaktive, fremtræder pirrelige og konsekvent afbryder eller springer i emner i en samtale, tillægger omgivelserne ofte adfærden følelsesmæssige, sociale eller familiære årsager, og ikke årsager forbundet med opmærksomhedsproblematikker.

Nogle fagpersoner oplever, at det er sværere at takle drengenes vanskeligheder end pigernes, også i de tilfælde, hvor ADHD kommer til udtryk på samme måde hos de to køn. Og fagfolk kan også ofte have forskellige forklaringer på henholdsvis pigers og drenges adfærd.

ADHD kommer til udtryk og opleves forskelligt for hvert enkelt individ, og de vanskeligheder, som kvinder og piger oplever, kan variere fra situation til situation.

Selv hos den samme person kan symptomerne komme forskelligt til udtryk på forskellige tidspunkter. Også de unge og voksne kvinder oplever, at der er særlige forventninger til køn, og deraf ubevidste holdninger og specifikke rammer for tolkninger af deres adfærd. En del af den kulturelle forventning til kvinder er, at de er gode til at organisere, ikke bare deres eget liv, men også familiens.

Hos kvinder med opmærksomhedsrelaterede vanskeligheder kan vanskelighederne ofte komme til udtryk i form af problemer med at samle informationer i helheder, koordinere, sætte i rette rækkefølge, og de kan derfor have svært ved at organisere.

Det betyder, at kvinderne bruger store mængder af tid og energi på at leve op til de uudtalte forventninger om ”at have styr på det hele”. Det resulterer ofte i, at de fx bruger meget længere tid end andre på almindelige gøremål.

Omgivelserne kan ofte ikke se, at kvinderne bruger mange kræfter på at skjule vanskelighederne og lade som om, at de har ”styr på tingene”. Mange af kvinderne beskriver, at de ofte føler skam, skyld og forlegenhed over ikke at ”slå til” og ikke at kunne leve op til de kulturelt betingede forventninger om ”at have styr på det hele”.
Når vanskelighederne bliver synlige for omgivelserne kan der, i nogle sammenhænge, være en tendens til at forstå vanskelighederne som udtryk for, at kvinderne ikke gør sig umage, fordi kvinderne på nogle områder klarer sig rigtig godt, og på andre områder, som synes lette for andre mennesker, slet ikke kan overskue opgaverne.

Livsfaser og støttebehov

Opmærksomhedsrelaterede vanskeligheder hos piger og kvinder kan ændre karakter og sværhedsgrad, afhængig af livsforhold, livsfaser og de konkrete situationer, de befinder sig i. Udfordringernes udtryk og omfang afhænger af, hvilke rammer, kontekster, krav og muligheder for støtte, den enkelte møder.

For nogle piger bliver vanskelighederne fx først synlige for omgivelserne, når de flytter hjemmefra, starter studie eller stifter familie. Her bliver udfordringerne med planlægning, struktur og tidsfornemmelse ofte tydelige.

For andre piger viser vanskelighederne sig som vredesudbrud, konfliktfyldt samspil med jævnaldrende, udfordrende adfærd og indlæringsvanskeligheder i skolen.

Nogle kvinder med ADHD eller tilsvarende vanskeligheder kan have svært ved at sige fra på arbejdet, de kan være følsomme overfor kritik, konfliktsky og vil gå langt for at gøre andre tilpas.

De funktionelle vanskeligheder, piger og kvinder ofte oplever, kan komme til at overskygge de ressourcer den enkelte pige og kvinde også har. Det kan i nogle tilfælde få den konsekvens, at udviklingspotentialet hos den enkelte ikke bliver tilstrækkeligt belyst.

Der er også risiko for at omgivelserne, i vurderingen af den enkeltes behov for støtte, overser, at en kvinde der fx kan gennemføre en uddannelse, ikke nødvendigvis også kan overskue rengøring og indkøb. I den forbindelse er det vigtigt, at den enkelte persons egen vurdering og oplevelse af vanskeligheder, såvel som ressourcer, får afgørende betydning.

Vanskeligheder, ressourcer og behov for støtte må ikke forstås udelukkende med afsæt i diagnosen.

Sidst opdateret 02/05 2018