Forside > Handicap > ADHD > Om ADHD > Komorbiditet

Komorbiditet

Komorbiditet betyder, at flere diagnoser er til stede hos den enkelte person. Hos mange mennesker med ADHD vil komorbiditet optræde i form af andre psykiske og/eller adfærdsmæssige vanskeligheder.

Typiske vanskeligheder som ses sammen med ADHD er søvnforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser, andre udviklingsforstyrrelser, angst og depression. I forhold til børn, er der påvist en øget samtidig forekomst af kognitive forstyrrelser, herunder specifikke motoriske eller sproglige forstyrrelser og indlæringsvanskeligheder.

Det, at man har ADHD, er ikke nødvendigvis grunden til, at man også får en anden diagnose. Men det kan have en indflydelse. De udfordringer og oplevelser, man kan møde, når man har ADHD, har dog vist sig ofte at bidrage til, at man også udvikler fx angst eller depression.

Det er afgørende, at være opmærksom på, hvad der skaber problemer for den enkelte person. Det er ikke altid sikkert, at det er ADHD, der volder de største vanskeligheder, og det kan være mest hensigtsmæssigt at fokusere på det, der i den aktuelle situation fylder mest for den enkelte person. Nogen gange kan det også være nødvendigt at afhjælpe fx en angstproblematik, før en indsats i forhold til ADHD kan lykkes.

Unge og voksne med ADHD eller tilsvarende vanskeligheder har også en forhøjet risiko for at udvikle et misbrug. Indtagelse af forskellige stoffer kan have den virkning, at brugeren oplever, at nogle af de vanskeligheder, der kan være forbundet med ADHD, mindskes. Det kan eksempelvis være lettere at finde ro og falde i søvn eller lettere at samle tankerne og fokusere. Et misbrug i forbindelse med ADHD eller tilsvarende vanskeligheder kan fungere som en slags selvmedicinering.

Fold alle teksterne ud eller ind

ADHD og ordblindhed

Personer med ordblindhed udgør en forskelligartet gruppe. Mange har ikke bare læse- og skrivevanskeligheder, men også andre tillægsvanskeligheder. En af de mest almindelige tillægsvanskeligheder er ADHD.

Ordblindhed og ADHD er to af de mest udbredte funktionsnedsættelser blandt børn og unge, begge med forekomst hos cirka 5% af befolkningen (Willcutt m.fl., 2005).
Forskning i indlæringsvanskeligheder og opmærksomhedsforstyrrelser har vist, at der er et betydeligt overlap i forekomsten af ordblindhed og ADHD (Hulme & Snowling, 2009). Mellem 25 og 40% af børn med ADHD viser også tegn på ordblindhed, og blandt personer med læse- og skrivevanskeligheder vurderes et sted mellem 15 og 40 % at have problemer med opmærksomhed og koncentration (Samuelsson, 2009 og Willcutt m.fl., 2005).

Årsager og sammenhænge

Der er flere bud på, hvorfor man ofte ser komorbiditet mellem ordblindhed og ADHD.

En udbredt teori, der har gået under navnet the phenocpy hypothesis, forklarer ADHD som en konsekvens af ordblindhed. Ordblindhed er med andre ord en udløsende miljøfaktor, der på grund af sin negative indvirken på det ordblinde barns selvforståelse og gradvise placering i en outsiderposition, leder til de adfærdsproblemer, som kendetegner ADHD. En sådan enkel årsagssammenhæng er dog næppe sandsynlig (Hulme & Snowling, 2009). Derimod er det nærliggende at antage, at en medfødt risiko for at udvikle begge typer af vanskeligheder vil kunne udløse en selvforstærkende udviklingsproces, hvor spirende ordblindevanskeligheder forstærker de adfærdsvanskeligheder, som er knyttet til ADHD (Samuelsson, 2009).

En anden teori går ud på at se kombinationen af ordblindhed og ADHD som en særlig kategori, der er noget anden end blot summen af de to separate udviklingsforstyrrelser. Denne teori forudsætter, at der er andre sproglige eller kognitive problemstillinger forbundet med den givne kombination, end hvad man kan finde, når ordblindhed og ADHD optræder særskilt. Ifølge nyere forskning er der dog ikke meget, som taler for, at komorbiditet mellem ordblindhed og ADHD skulle være et særligt "tredje syndrom" (Gooch, m.fl. 2011 og Willcutt m.fl., 2001).

Den mest udbredte og accepterede teori om komorbiditet mellem ordblindhed og ADHD er, at der findes fælles bagvedliggende årsager på biogenetisk, neurologisk og kognitivt niveau (Hulme & Snowling, 2009 og Willcutt m.fl., 2000). Tvillingeforskning især har vist, at der i al fald findes fælles genetiske årsager til udviklingen af både ordblindhed og ADHD.

Pædagogiske konsekvenser

Elever med både ordblindhed og ADHD oplever gerne større læringsmæssige udfordringer end elever med ordblindhed alene. Ordblindhed kan sagtens opleves som et vidtgående handicap i sig selv, men med tillægsvanskeligheder i form af koncentrations- og opmærksomhedsproblemer kan det være endnu vanskeligere at tage imod instruktioner og forstå sammenhænge (både i undervisningen og i tekster der skal læses "mellem linjerne"). Elever med blandede vanskeligheder kan også opleve hurtigere udtrætning og frustration og derfor være ekstra tilbøjelige til at havne i konflikter.

Disse forhold stiller ekstra store krav til den pædagogiske indsats og tilrettelæggelse af undervisningen. Eleven bør modtage individuel støtte og vejledning, og instruktioner skal gives med en ekstra stor portion tålmodighed. Det er desuden vigtigt, at læreren husker på ikke blot at sætte eleven med ordblindhed og ADHD til at løse opgaver alene eller som del af en "selvstyrende" gruppe ud fra de samme overvejelser, som ligger til grund for at sætte andre elever til samme type opgaver. Den pædagogiske tilrettelæggelse skal finde sted under hensyntagen til elevens formåen. Hellere for megen struktur og instruktion end for lidt.

Sidst opdateret 31/10 2018