Pejlemærker i ADHD-handleplanen

Handleplanen peger på 3 overordnede pejlemærker for den sociale indsats til mennesker med ADHD.

Pejlemærke nr. 1

En dynamisk og nuanceret forståelse af borgerens særegne vanskeligheder, baseret på borgerens egen oplevelse og fortolkning af vanskelighederne, og borgerens samlede livssituation. 

Der bør være fokus på, at:

  • Relevante aktører er bevidste om vigtigheden af at yde en tværfaglig indsats, at inddrage borgerens egne perspektiver på lige fod med de faglige perspektiver og at inddrage borgerens nærmeste netværk.
  • Betragte udvikling og udviklingsproblematikker som forhold, der altid skal forstås i en kontekst.
  • Medarbejdere, der har den daglige kontakt til målgruppen, opkvalificeres fagligt, så indsatserne bygger på et fælles vidensgrundlag og en fælles videnskultur.
  • Sagsbehandlere og andre faggrupper, der er i kontakt med målgruppen, har adgang til specialiseret viden og rådgivning, fx fra særligt kvalificerede og specialiserede medarbejdere eller teams.

Pejlemærke nr. 2

Indsatser sigter mod, at borgeren oplever udvikling, øget
mestringsevne, selvhjulpenhed og aktiv deltagelse i samfundslivet.

Der bør være fokus på, at:

  • Indsatserne tilpasses den enkeltes borgers behov for støtte, ressourcer og viden.
  • Forebyggende, foregribende og indgribende indsatser ses i et dynamisk samspil.
  • Borgeren støttes i at mestre hverdagen gennem en tidlig og bred social indsats, som indtænker borgerens netværk.
  • Den sociale indsats bliver kombineret med sundhedsfaglige og uddannelses-/beskæftigelsesrettede indsatser, når det er relevant for borgeren.

Pejlemærke nr. 3

En koordineret og sammenhængende indsats, der både tager
højde for organisatoriske og strukturelle udfordringer og
for borgerens individuelle behov.

Der bør være fokus på, at:

  • Der anvendes en helhedsorienteret udredning af borgeren, som omfatter alle relevante livsområder, og at borgerens egne perspektiver og forståelser anerkendes og inddrages aktivt i udredningen. Som eksempler på udredningsmetoder kan nævnes Voksenudredningsmetoden (VUM) eller Integrated Children System (ICS).
  • Der bliver arbejdet på løsninger, der sikrer, at relevant information og viden følger borgeren mellem forvaltninger og sektorer. Som eksempel på et redskab til tværfaglig dialog og vidensdeling kan nævnes SkolesundhedPLUS.
  • Der er faste procedurer i forhold til overgangssituationer, hvor personen er i risiko for at blive særligt sårbar. Det gælder især overgangen mellem dagtilbud og skole og overgangen fra børne- til voksenbestemmelserne ved det 18. år.
  • Der bliver arbejder med koordinering af indsatsen mellem de forskellige aktører.
  • Kommunikationen med borgeren er tydelig, og at borgeren har mulighed for støtte til at få overblik over og navigere i det sociale system, fx fra en tovholder.

Læs uddybende om pejlemærkerne i ADHD-handleplanen 

Sidst opdateret 08/01 2018