Gå til indhold

Nyheder

2022 | Ansøgningspuljer

Pulje: Netværksskabende aktiviteter for plejefamilier og/eller anbragte børn

Der er udmeldt en ansøgningspulje til aktiviteter, der kan styrke netværket for plejefamilier og/eller anbragte børn. Ansøgningsfrist: 12. august 2022 kl. 12:00

2022

På vej mod en specialeplanlægning på socialområdet

Social- og Ældreministeriet har offentliggjort afrapporteringen af evalueringen af det specialiserede socialområde sammen med et nyt politisk udspil. Socialstyrelsen har bidraget til evalueringen med en model for en specialeplanlægning, der skal bidrage til at sikre, at der er de højt specialiserede indsatser til rådighed, der er behov for.

2022 | Ansøgningspuljer

Pulje: Landsdækkende, frivillige organisationers uddeling af julehjælp

Der er udmeldt en ansøgningspulje til at yde støtte til landsdækkende, frivillige organisationers uddeling af julehjælp i 2022 og 2023. Ansøgningsfrist: 17. august 2022 kl. 12:00.

2022

Se eller gense webinaret ”Fra borgerinddragelse til partnerskab”

Brugen af Åben Dialog har forandret arbejdet med borgernes sager i Høje Taastrup Kommune. Det blev der fortalt om på Socialstyrelsens webinar 21. april 2022, hvor der var fokus på at tage skridtet fra inddragelse i egen sag til fælles kvalitetsudvikling. Nu er hele webinaret tilgængeligt på video.

2022

Udbud: VISOs ydelser på KaS-området

Socialstyrelsen udbyder VISO-ydelser indenfor for KaS - Koordinering af Specialrådgivning, der omfatter seks målgrupper på handicapområdet. Tilbudsfrist: 17. juni 2022.

2022

Ny hjemmeside om sund seksualitet og grænser hos børn og unge med handicap

Et nyt site formidler materialer, der lærer børn og unge med handicap om sund seksualitet, og hvordan man både viser sine egne grænser og respekterer andres. Hjemmesiden er udviklet af Socialt Udviklingscenter i samarbejde med Socialstyrelsen og en række handicaporganisationer.

2022

Ny viden om at arbejde traumebevidst med socialt udsatte voksne

Det kan være afgørende for udsatte voksnes udbytte af sociale indsatser, at sociale tilbud forholder sig til sammenhængen mellem borgernes traumer og deres adfærd. En ny rapport præsenterer viden om, hvordan sociale tilbud kan arbejde traumebevidst ved bl.a. at understøtte tillid, tryghed og empowerment i mødet med borgeren.

2022

Pulje på vej: Inklusion af børn og unge med handicap i fritidsfællesskaber

Vil I være med til at styrke inklusion af børn og unge med handicap i fritidsfællesskaber? Socialstyrelsen udvikler en ny indsats til målgruppen, og landets kommuner og samarbejdspartnere fra civilsamfundet inviteres til at være med. Kom til virtuelt informationsmøde 20. juni 2022 og hør mere.

2022

Ny vidensindsamling om brugen af adoption som social indsats

Hvordan udvikler adopterede børn og unge sig sammenlignet med jævnaldrende, der er vokset op i andre former for anbringelser? Hvilke faktorer har betydning for stabilitet i adoptioner? Det er nogle af de spørgsmål, der tages op i en ny udgivelse.

2022

Udbud: Samfundskampagne om de mest udsatte børn og unge

Der skal gennemføres en samfundskampagne, som skal motivere borgere til at tage aktivt del i de mest udsatte børn og unges liv som aflastnings-, venskabs-, pleje- eller adoptivfamilie. Socialstyrelsen udbyder opgaven. Frist for ansøgning til prækvalifikation: 8. juni 2022. Tilbudsfrist: 19. august 2022.

2022

Hvordan hjælper vi særligt sårbare mennesker med misbrug?

Hvad ved vi om målgruppen af borgere med både misbrug, psykiske vanskeligheder og sociale problemer? Og hvilke tilgange og metoder er egnede til udredning og støtte? Kom til gå hjem-møde 14. juni i Aarhus eller 16. juni i Esbjerg og få input til arbejdet med målgruppen.

2022

Se ekspertfilm fra konferencen om senfølger efter seksuelle overgreb

Voksne, som har været udsat for overgreb i barn- eller ungdommen, kan lide af alvorlige følgevirkninger som PTSD, angst og selvskadende adfærd. Du kan nu se fire små film, hvor hovedoplægsholderne fra den velbesøgte konference 21. april 2022 deler de vigtigste pointer om, hvordan vi som fagprofessionelle kan hjælpe disse borgere.

2022

VISO lancerer ny podcastserie

Hvordan får man børn med autisme og skolevægring tilbage i skole? Hvad kan vi lære af de svære anbringelsessager? Og hvordan forebygger vi udadreagerende adfærd hos mennesker med udviklingshæmning? Det er de udfordrende spørgsmål, som Socialstyrelsen belyser i en ny podcastserie, der også fortæller, hvad VISO kan tilbyde.

2022

Flere handles til tvangsarbejde og kriminalitet

Næsten lige mange kvinder og mænd blev sidste år udsat for menneskehandel, og væsentlig flere blev handlet til tvangsarbejde og strafbare handlinger end tidligere. Flere ofre for menneskehandel tager imod en forberedt hjemsendelse. Det fremgår af Center mod Menneskehandels årsrapport for 2021 om de væsentligste nye tal og tendenser på området.

2022

Få rådgivning om styrket indsats for minoritetsetniske børn og unge i udsatte positioner

Landets kommuner kan nu søge om et rådgivningsforløb, der har fokus på at styrke indsatsen for udsatte børn, unge og familier med minoritetsetnisk baggrund. Ansøgningsfrist: 22. juni 2022 kl. 12.00.

2022

Ensomhed – nyt tema på Vidensportalen

Hver ottende dansker over 16 år viser tegn på svær ensomhed. Ensomhed er en almindelig følelse, men når den opleves langvarigt og intenst, kan det få alvorlige konsekvenser for den enkeltes mentale og fysiske helbred. Få mere at vide i Vidensportalens nye tema om ensomhed.

2022 | Ansøgningspuljer

Pulje: Flere ind i fællesskaber gennem lokale partnerskaber

Der er udmeldt en ansøgningspulje, der skal skabe mere inkluderende fællesskaber. Målgruppen er mennesker i udsatte og sårbare positioner. Ansøgningsfrist: 1. juli 2022 kl. 12.00.

2022

Deltag i implementeringsforløb i Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM)

Socialstyrelsen tilbyder implementeringsforløb i den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM). Tilbuddet gælder både kommuner, der gerne vil have hjælp til at komme i gang og kommuner, der vil videreudvikle deres arbejde med modellen. Der afholdes online informationsmøde den 24. maj og 1. juni 2022 for alle interesserede.

2022

Ønsker I hjælp til at styrke kvaliteten i indsatsen?

Botilbuddet Hedebo har samarbejdet med Socialstyrelsen om at styrke tilbuddets faglige praksis mod recovery-orienteret rehabilitering. Forløbet har skabt øget fokus på beboernes håb, ønsker og drømme som omdrejningspunkt for indsatsen. Søg nu, hvis I også ønsker et forløb. Ansøgningsfristen er den 8. juni 2022.

2022

Ny evaluering af frivilligcentrene i Danmark 2021

Frivilligcentrene i Danmark spiller en væsentlig rolle i at styrke det frivillige engagement lokalt. En ny evaluering af frivilligcentrene kommer med en række anbefalinger til, hvordan centrenes rolle og arbejde kan styrkes.

2022

Film og podcasts om senfølger efter seksuelle overgreb

Voksne, der blev udsat for seksuelle overgreb som børn eller unge, kan have svære følgevirkninger. Socialstyrelsen lancerer to film og tre podcasts, der skal være med til at sætte voksnes senfølger på dagsordenen og give inspiration til, hvad du kan gøre som fagperson.

2022 | Ansøgningspuljer

Pulje: Forebyggelse af prostitutionslignende relationer blandt unge

Der er udmeldt en ansøgningspulje om vejledning til udsatte unge om prostitutionslignende relationer. Vejledningen kan fx foregå på de platforme, hvor de unge befinder sig. Puljen kan søges af frivillige foreninger og organisationer. Ansøgningsfrist: 16. juni 2022 kl. 12.00.

2022 | Ansøgningspuljer

Pulje: Ansøgningspulje til afprøvning af Act-Belong-Commit-gruppeforløb

Socialstyrelsen har udmeldt en ansøgningspulje til afprøvning af Act-Belong-Commit-gruppeforløb. Ansøgningsfrist: 27. juni 2022 kl. 12.00.

2022 | Ansøgningspuljer

Fra april 2022 udbetales tilskud fra Socialstyrelsen udelukkende til NemKonto

Ny tilskudsportal i Socialstyrelsen betyder ændringer for alle modtagere af tilskud. Udbetaling vil fremover kun ske til NemKonto tilknyttet organisationens CVR-nummer.

2022

Børn og unge som pårørende – nyt tema på Vidensportalen

Når far eller mor har et handicap, kan børnene blive pålagt eller påtage sig et ansvar, som normalt varetages af voksne. Vidensportalens nye tema handler om børn og unge som pårørende, de mulige følger af at være det og eksempler på lovende indsatser.

2022

Nyt rådgivningstilbud: Styrket indsats for minoritetsetniske børn og unge i udsatte positioner

Et nyt rådgivningstilbud stiller skarpt på at styrke indsatsen for udsatte minoritetsetniske børn, unge og familier. Kom til informationsmøde den 19. maj 2022 og hør mere om tilbuddet og ansøgningsproceduren.

2022

Årsstatistik om de danske børnehuse

Antallet af påbegyndte forløb i børnehusene er steget med 9 procent fra 2019 til 2020. Det fremgår af Årsstatistik om de danske børnehuse 2020, hvor psykisk vold for første gang er medtaget som selvstændig kategori. Statistikken viser også, at der fortsat er regionale og kommunale forskelle på, hvor meget børnehusene bruges.

2022

Nyt godkendelseskoncept ruster plejefamilier til opgaven

En evaluering af initiativet ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn” indikerer, at bl.a. et nyt godkendelseskoncept og øget støtte til plejefamilier har bidraget til at løfte området. Evalueringen viser dog også, at kvaliteten og udbyttet af andre delinitiativer kan øges yderligere.

2022

Nye leverandører af VISO-ydelser om senfølger efter seksuelle overgreb

VISO forventer at indgå kontrakter med seks leverandører, der skal yde specialrådgivning og udredning vedrørende senfølger efter seksuelle overgreb. De nye kontrakter træder i kraft 1. juni 2022 og løber i fem år.

2022

Sæt tidligere ind mod vold i nære relationer

Har I de rigtige redskaber til at styrke jeres indsats mod vold i nære relationer? Partnervold kan have meget alvorlige konsekvenser. Men mange voldsudsatte føler skyld og skam og opsøger ikke selv hjælp. Socialstyrelsen har udarbejdet otte anbefalinger til kommunerne med sigte på bl.a. opsporing, koordinering og ambulante indsatser.

Viser 1-30 af 1000. Per side 10 20 30 100
1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / ... / 34
Sidst opdateret 27/10 2021