Gå til indhold

Nyheder

08/04 2022 | Ansøgningspuljer

Udbetalinger til tilskudsmodtagere genoptaget

Socialstyrelsens udbetalingssystem er blevet opdateret. Det har givet forsinkelser i udbetalingen af midler til tilskudsmodtagere. Vi arbejder på at indhente forsinkelserne så hurtigt som muligt.

07/04 2022 | Ansøgningspuljer

Pulje: Frivilligt socialt arbejde (PUF)

Der er udmeldt en ansøgningspulje til støtte af frivilligt socialt arbejde til fordel for socialt truede mennesker eller mennesker i en svær livssituation. Ansøgningsfrist: 31. maj 2022 kl. 12:00.

07/04 2022

Ny kortlægning: 18 indsatser til voksne pårørende

Hvem er de pårørende, og hvordan kan man støtte voksne, der er pårørende til et menneske som har et handicap eller en psykisk sårbarhed, eller som er socialt udsat? Det beskrives i en ny kortlægning, der tegner et broget billede – fra små samtaletilbud til veletablerede kurser.

07/04 2022

SØM skaber fælles forståelse for arbejdet med sociale investeringer

Erfaringer fra rådgivningsforløb om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) viser, at modellen skaber en fælles forståelse af og et fælles sprog for arbejdet med sociale investeringer på tværs af fagligheder og organisation. Socialstyrelsen tilbyder løbende rådgivning og vejledning i brugen af SØM.

06/04 2022

Udbud: Undervisning om vold i nære relationer

Der skal udarbejdes og afprøves et koncept for undervisning i risikovurderingsværktøjet SARA-V3. Værktøjet bruges til at vurdere borgeres risiko for henholdsvis at blive udsat for og udøve vold. Socialstyrelsen udbyder opgaven. Tilbudsfristen er den 6. maj 2022 kl. 12:00.

06/04 2022

Årskonference 2022 om menneskehandel

Kvinder og børn på flugt fra krigen i Ukraine. Menneskehandel i Østersølandene. Begrænsning af efterspørgslen. Nye tal og erfaringer fra Danmark. Retsforfølgelse og ofrenes rettigheder. Center mod Menneskehandel holder årskonference den 4. maj med fokus på både danske og internationale erfaringer.

05/04 2022

Her er vores kurser til socialpsykiatrien i 2022

Recovery, uddannelse og beskæftigelse, helhed og sammenhæng i borgerens forløb samt misbrug er bare nogle af de temaer, som Socialstyrelsen sætter fokus på i kurserne fra 2022. Kurserne henvender sig til ledere og medarbejdere i socialpsykiatrien. Vi tilbyder også en temadag om strategisk kompetenceudvikling målrettet ledere.

05/04 2022

Håndtering af fysisk sygdom på det sociale område

Socialt udsatte borgere er ofte også ramt af somatisk sygdom, som de har brug for hjælp til at håndtere. En ny rapport giver et indblik i sundhedsindsatser på socialområdet, som ser lovende ud. Et af de gennemgående temaer er mødet mellem borger og sundhedssystem, og hvordan fx dialogen med lægen kan understøttes.

31/03 2022

Webinar: Fra borgerinddragelse til partnerskab

Er inddragelse af borgeren begrænset til borgerens egen sag – eller kan den også gælde implementering og kvalitetsudvikling? Og hvordan gør man i givet fald i praksis? Det er i fokus på et webinar den 21. april 2022, hvor Socialstyrelsen og Høje Taastrup kommune ser på potentialet i metoden Åben Dialog.

30/03 2022

Få støtte til at udvikle jeres recovery-orienterede praksis

Socialstyrelsen tilbyder gratis udviklingsforløb til socialpsykiatriske tilbud, der ønsker at styrke fokus på borgerens håb, ønsker og drømme og på samarbejdet med borgeren om indsatsen. Det er en af de sidste ansøgningsrunder. Der er ansøgningsfrist denne gang 4. maj.

30/03 2022

Netværksmøde: Boliger til mennesker med handicap

Hør om lovgivning og opmærksomhedspunkter i forbindelse med byggeri og ombygning, når Bolignetværket holder sit årlige møde. Målgruppen er fagpersoner, der arbejder med fx indretning og ændringer af boliger til mennesker med nedsat funktionsevne. Vær med i enten Ishøj Strand 3. maj eller i Vejle 5. maj.

30/03 2022

Ansøg om et kort læringsforløb på handicapområdet

Ønsker din kommune en særlig tilrettelagt læringsdag, hvor I sammen med taskforcen på handicapområdet går i dybden med et bestemt emne? Så har I chancen nu. Der tilbydes i alt fire forløb, der fordeles efter først til mølle-princippet.

29/03 2022

Høring: Udbud på KaS-området i VISO

Er du eller din organisation interesseret i at komme med input til VISOs udbud af ydelser om seks specifikke handicapområder? Så deltag i vores høring, der nu er åbnet. Det endelige udbudsmateriale forventes at blive annonceret medio maj.

29/03 2022

Langt de fleste kommuner har benyttet det sociale frikort

94 af landets kommuner har visiteret borgere til ordningen med et socialt frikort. I 89 af kommunerne har det ført til, at en borger er blevet ansat i en virksomhed. Samtidig ses en stigning i andelen, der kommer i ordinær beskæftigelse eller uddannelse inden for halvandet år. Det viser en evaluering af forsøgsordningen med socialt frikort, som Socialstyrelsen står bag.

29/03 2022

Risiko for menneskehandel blandt fordrevne fra Ukraine

Sårbare mennesker er i risiko for at blive ofre for menneskehandel, når krig sender dem på flugt. Det gælder også fordrevne mennesker fra Ukraine. Center mod Menneskehandel har igangsat flere initiativer målrettet ankomne fra Ukraine og fagpersoner, der møder dem, for at oplyse om risiko for menneskehandel.

28/03 2022 | VISO

VISO opretter mail-hotline til Ukraine-spørgsmål

Krigen i Ukraine medfører, at danske kommuner vil modtage et stigende antal fordrevne ukrainere i den kommende tid. Derfor påhviler der kommunerne en stor opgave, og i den forbindelse kan der opstå socialfaglige spørgsmål. Til det formål oprettes nu en hotline.

24/03 2022

Konference: Styrket samarbejde mellem sektorer

Hvordan styrker vi den mentale sundhed hos børn og unge og sikrer sammenhængende indsatser af høj kvalitet? Vær med, når Socialstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Center for ADHD holder konference 9. maj 2022 og få inspiration fra både ind- og udland til samarbejdet på tværs af sektorer.

24/03 2022 | Ansøgningspuljer

Pulje: Nedbringelse af sygefravær i ældreplejen

Der er udmeldt en ansøgningspulje til at forebygge og nedbringe sygefravær blandt medarbejdere på plejehjem og i hjemmeplejen. Ansøgningsfrist: 12. maj 2022 kl. 12.00.

24/03 2022

Nyt i SØM: Budgetøkonomien på familieniveau

Hjælp til en forælder er ofte en hjælp til hele familien. Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM, kan nu også lave beregninger af de budgetøkonomiske konsekvenser på familieniveau, når far eller mor får en virkningsfuld indsats. SØM er også udvidet med viden om pårørende samt langtidseffekterne af to indsatser til hhv. borgere med svære psykiske lidelser og unge med rusmiddelproblemer. Endelig er der nye muligheder for at blive uddannet i at anvende og formidle SØM.

24/03 2022

Vil I arbejde med beredskabet om overgreb mod børn og unge?

Socialstyrelsen tilbyder kommuner et særligt tilrettelagt rådgivningsforløb fra videnscenteret SISO. Forløbene har fokus på revision og implementering af det lovpligtige beredskab om overgreb mod børn og unge.

23/03 2022 | Ansøgningspuljer

Pulje: Støtte til natcaféer

Der er udmeldt en ansøgningspulje til midlertidig støtte til kapacitetstilpasning på natcaféer. Ansøgningsfrist: 25. april 2022 kl. 12.00.

22/03 2022

Netværksmøde om handicapbiler til borgere med psykisk funktionsnedsættelse

Kom til Socialstyrelsens bilnetværksmøde 2022, hvor vi denne gang har særligt fokus på handicapbiler til borgere med psykisk handicap. Målgruppen er fagpersoner, der arbejder med støtte til køb af handicapbiler. Vær med i Kastrup 10. maj eller i Vejle 19. maj.

18/03 2022 | Ansøgningspuljer

Driftsstøtte til landsdækkende handicaporganisationer og -foreninger

Der er udmeldt en ansøgningspulje til driftsstøtte til landsdækkende handicaporganisationer og -foreninger på det sociale område samt landsdækkende foreninger for en eller flere sjældne diagnoser på det sociale område. Ansøgningsfrist: 6. maj 2022 kl. 12.00.

17/03 2022

Udbud: Udvikling af rusmiddelbehandleruddannelse

I SSA-aftalen for 2022 er der afsat midler til udvikling af en ny, praksisnær rusmiddelbehandleruddannelse på tværs af stofmisbrugs- og alkoholområdet. Socialstyrelsen udbyder opgaven i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Tilbudsfrist: 19. april 2022 kl. 12.

17/03 2022

Ny viden om rusmiddelbehandling til personer med udviklingshæmning

Personer med udviklingshæmning mangler adgang til relevant rusmiddelbehandling. Det fremgår af en ny rapport, der også giver et bud på, hvordan den eksisterende behandling kan tilpasses, så personer med udviklingshæmning eller lignende kognitive vanskeligheder kan få den hjælp, de har behov for, hvis de har problemer med stoffer eller alkohol.

17/03 2022

Få inspiration til at styrke den tidlige opsporing af børns mistrivsel

Små børn skal trives og udvikle sig. Det har stor betydning for barnet her og nu, men også for barnets muligheder senere i livet. Et nyt inspirationsmateriale beskriver seks kommuners erfaringer med at styrke den tidlig opsporing af mistrivsel hos børn i alderen 0-6 år. Centralt står systematik i indsatsen og fokus på tværgående samarbejde.

16/03 2022 | Ansøgningspuljer

Pulje: Handicappuljen

Der er udmeldt en ansøgningspulje til støtte af koloniophold, familieferier i ind- og udland og kursusvirksomhed for børn og unge med et handicap samt deres forældre og søskende. (Handicappuljen). Ansøgningsfrist: 4. maj 2022 kl. 12.00.

15/03 2022 | Ansøgningspuljer

Pulje: Partnerskab om udsatte grønlændere og bedre misbrugsbehandlingsmetoder

Der er udmeldt en ansøgningspulje, som skal bidrage til at sociale tilbud bliver mere kvalificerede til at arbejde med udsatte grønlænderes særlige behov og kompleksiteten af deres problemstillinger. Ansøgningsfrist: 11. maj 2022 kl. 12.00.

10/03 2022

Deltagere

Socialstyrelsen har oprettet et forum for strategisk dialog med kommunale topchefer. Udover Socialstyrelsens direktion deltager desuden KL, Socialchefforeningen, Foreningen af Børne- og Kulturchefer samt Social- og Ældreministeriet.

Viser 121-150 af 1000. Per side 10 20 30 100
1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / ... / 34
Sidst opdateret 14/10 2021