Gå til indhold

Nyheder

23/06 2022

Få støtte til at hjælpe udsatte ledige i job

Vil I hjælpe udsatte ledige i kommunen med en helhedsorienteret indsats, hvor der er fokus på både trivsel og beskæftigelse? Så har I lige nu muligheden for at søge gratis støtte til at implementere indsatsen ”Social støtte i overgang til og fastholdelse i job”. Ansøgningsfristen er 7. september 2022.

23/06 2022

SSP-modul: Udvikling af sociale interventioner

Arbejder du med SSP som konsulent, medarbejder eller leder? Socialstyrelsen tilbyder nu tilvalgsmodul 3 i SSP-uddannelsen. Her ser vi på udvikling af sociale interventioner, og hvordan de kan anvendes i forebyggelsen af kriminalitet og anden risikoadfærd blandt unge. Kurset er gratis og afholdes i efteråret 2022.

23/06 2022

SSP-modul: Hvad virker (ikke) i forebyggelsen?

Socialstyrelsen tilbyder nu tilvalgsmodul 2 i SSP-uddannelsen. Tilvalgsmodulet henvender sig til både SSP-konsulenter og SSP-medarbejdere og giver en grundlæggende indføring i forebyggelse af kriminalitet og anden risikoadfærd. Kurset er gratis og afholdes i efteråret 2022.

23/06 2022 | Ansøgningspuljer

Pulje: Familiehuse skal udbredes

Der er udmeldt en ansøgningspulje til at udbrede familiehuse i hele landet. Familiehuse er en samlet indgang for småbørnsfamilier og kommende forældre til kommunens tilbud. Ansøgningsfrist: 28. september 2022 kl. 12.00

23/06 2022

Styrk ledelsen af efterværn og overgangen til voksenlivet

Socialstyrelsen tilbyder gratis rådgivningsforløb om efterværn til unge og overgangen til voksenlivet. Forløbene har fokus på den faglige og strategiske ledelse af området. Der åbnes op for en ny ansøgningsrunde medio august 2022.

20/06 2022 | Ansøgningspuljer

Pulje: Etablering af midlertidige nødovernatningstilbud

Der er udmeldt en ansøgningspulje til at etablere midlertidige nødovernatningstilbud for hjemløse. Ansøgningsfrist: 19. august 2022 kl. 12.00.

20/06 2022

Flere skal have gavn af det sociale frikort

Anvender I det sociale frikort i jeres kommune, civilsamfundsorganisation eller virksomhed? Og vil I være med til at sikre, at flere borgere får gavn af det? Så vær med i Socialstyrelsens nye netværk eller få støtte til at styrke jeres brug af det sociale frikort i lokalområdet.

20/06 2022

Temadage om senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Er du som fagprofessionel i kontakt med mennesker med misbrug, psykiske lidelser og sociale problemer? Så møder du sandsynligvis også nogle, der har senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen. Kom til temadag i efteråret 2022 og få indblik i en ofte overset problematik.

20/06 2022 | Ansøgningspuljer

Pulje: Støtte til særlige sociale formål (SærligSoc)

Der er udmeldt en ansøgningspulje til særlige sociale formål (SærligSoc). Ansøgningsfristen er den 26. august 2022 kl. 12.00.

20/06 2022

VISO-konferencen 2022

Vær med, når VISO den 6. december i år holder konference i Nyborg. Hovedoplægsholderne er psykolog Dorthe Birkmose og filosoffen Søren Engelsen, og derudover er der op til 14 videnssessioner, hvor VISOs specialister og andre eksperter fortæller om aktuelle socialfaglige temaer.

16/06 2022

Udbud: Nyt kursustilbud til socialpsykiatrien

Socialstyrelsens kursustilbud til videns- og kompetenceløft i socialpsykiatrien videreføres fra 2023 til 2025. På denne baggrund igangsættes nu et udbud til mulige leverandører af de 19 kurser samt kursusadministrationen. Tilbudsfristen er den 2. september 2022.

16/06 2022

Ny indsats til de mest udsatte unge med rusmiddelproblemer

MOVE+ er en metode til individuel, ambulant stofmisbrugsbehandling målrettet de mest udsatte unge. MOVE+ er en videreudvikling af MOVE, som har vist særdeles god effekt. Kommuner kan nu få støtte til at udvikle og implementere den nye indsats. Ansøgningsfristen er 7. september 2022 (bemærk ny frist).

15/06 2022

Seks nye projekter skal sikre bedre hjælp til udsatte grønlændere

Socialt udsatte grønlændere, der bor i Danmark, har ikke altid tilstrækkelig gavn af den hjælp, de får tilbudt. Det skal seks nye projekter være med til at rette op på. Socialstyrelsen har netop udmøntet 26 mio. kr., der går til to kommuner og en række frivillige sociale organisationer og foreninger.

15/06 2022

Pulje på vej: Familiehuse skal styrke indsatsen på småbørnsområdet

Onsdag den 22. juni 2022 udmeldes puljen til familiehuse, der skal støtte og vejlede kommende forældre og familier med små børn.

15/06 2022

Neurodagen 2022 – hjernen i socialt perspektiv

Socialstyrelsen og Komponent inviterer igen til konferencen med højt til loftet og et tværfagligt fokus på hjerne, kognition og psyke. Vær med til Neurodagen 25. oktober og få ny viden og inspiration fra krydsfeltet mellem neurologi og socialfaglighed.

10/06 2022

Pulje på vej: Inklusion af børn og unge med handicap i fritidsfællesskaber

Vil I være med til at styrke inklusion af børn og unge med handicap i fritidsfællesskaber? Socialstyrelsen udvikler en ny indsats til målgruppen, og landets kommuner og samarbejdspartnere fra civilsamfundet inviteres til at være med. Kom til virtuelt informationsmøde 14. september 2022 og hør mere. Bemærk: Ændret mødedato.

10/06 2022

Fortsat høj tilfredshed med VISOs rådgivning

94 pct. af modtagerne er tilfredse eller meget tilfredse med den rådgivning, de har fået af VISO, når fx en anbringelsessag er gået i hårdknude eller en borger har særligt komplekse udfordringer. Det fremgår af årsrapporten for 2021, der lige er udkommet.

07/06 2022 | Ansøgningspuljer

Pulje: Forsøg med selvvisitation i ældreplejen

Der er udmeldt en ansøgningspulje med fokus på en bedre inddragelse af ældre borgeres ønsker og behov i visitationen af hjemmepleje. Ansøgningsfrist: 12. august 2022 kl. 12.00.

07/06 2022

Ser du det, hvis ukrainere er udsat for menneskehandel?

Mange ukrainske borgere er netop nu på flugt fra krigen. De er i en sårbar situation og kan risikere at blive udnyttet og handlet til fx tvangsarbejde eller prostitution. Center mod Menneskehandel står bag informationsmateriale til både ukrainere og fagpersoner, der er i kontakt med dem.

02/06 2022

Sammen kan vi udvikle sociale indsatser, der virker

SUSI, Strategien for udvikling af den sociale indsats, inviterer til et tæt samarbejde mellem Socialstyrelsen, kommuner og andre aktører på socialområdet. Strategien er netop revideret. En ny pjece og en ny film fortæller, hvordan man kan deltage i udviklingsarbejdet, og hvad det indebærer for jer at indgå i et initiativ.

02/06 2022

Den gode anbringelse

Hvad kendetegner den gode anbringelse, og hvad skal man sætte fokus på for at videreudvikle kvaliteten på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder? Det er omdrejningspunktet for en ny udgivelse fra Socialstyrelsen, der bl.a. fremhæver betydningen af gode relationer og opbakning til skolelivet.

31/05 2022 | Ansøgningspuljer

Pulje: Modning af ambulant, kommunal indsats til voldsudsatte

Der er udmeldt en ansøgningspulje, der skal videreudvikle en model for en ambulant indsats til voldsudsatte, der i dag ikke opsøger hjælp eller ikke får den rette støtte. Puljen kan søges af kommuner. Ansøgningsfrist: 11. august 2022 kl. 12.00.

31/05 2022 | Ansøgningspuljer

Pulje: Demensvenlige tiltag, herunder boformer

Der er udmeldt en ansøgningspulje til lokale, regionale eller landsdækkende aktiviteter for mennesker med demens og deres pårørende. Puljen har fokus på at understøtte demensvenlige fysiske rammer. Ansøgningsfrist: 10. august 2022 kl. 12:00.

30/05 2022

Annoncering: Tilbud søges på undervisning i CTI-metoden

Indsatsmodellen ’Social støtte i overgang til og fastholdelse i job’ skal udbredes, og Socialstyrelsen søger i den forbindelse en udbyder, der kan undervise i metoden CTI (Critical Time Intervention). Tilbudsfristen er den 19. august 2022.

30/05 2022

Tre undersøgelser om vold i nære relationer

Socialstyrelsen har netop udgivet tre rapporter med forskellige perspektiver på vold i nære relationer. Undersøgelserne viser bl.a., at volden ofte finder sted over mange år, og at mange, der udsættes for vold, samtidig har andre sociale problemer.

24/05 2022 | Ansøgningspuljer

Pulje: Netværksskabende aktiviteter for plejefamilier og/eller anbragte børn

Der er udmeldt en ansøgningspulje til aktiviteter, der kan styrke netværket for plejefamilier og/eller anbragte børn. Ansøgningsfrist: 12. august 2022 kl. 12:00

23/05 2022

På vej mod en specialeplanlægning på socialområdet

Social- og Ældreministeriet har offentliggjort afrapporteringen af evalueringen af det specialiserede socialområde sammen med et nyt politisk udspil. Socialstyrelsen har bidraget til evalueringen med en model for en specialeplanlægning, der skal bidrage til at sikre, at der er de højt specialiserede indsatser til rådighed, der er behov for.

23/05 2022 | Ansøgningspuljer

Pulje: Landsdækkende, frivillige organisationers uddeling af julehjælp

Der er udmeldt en ansøgningspulje til at yde støtte til landsdækkende, frivillige organisationers uddeling af julehjælp i 2022 og 2023. Ansøgningsfrist: 17. august 2022 kl. 12:00.

23/05 2022

Se eller gense webinaret ”Fra borgerinddragelse til partnerskab”

Brugen af Åben Dialog har forandret arbejdet med borgernes sager i Høje Taastrup Kommune. Det blev der fortalt om på Socialstyrelsens webinar 21. april 2022, hvor der var fokus på at tage skridtet fra inddragelse i egen sag til fælles kvalitetsudvikling. Nu er hele webinaret tilgængeligt på video.

19/05 2022

Udbud: VISOs ydelser på KaS-området

Socialstyrelsen udbyder VISO-ydelser indenfor for KaS - Koordinering af Specialrådgivning, der omfatter seks målgrupper på handicapområdet. Tilbudsfrist: 17. juni 2022.

Viser 1-30 af 1000. Per side 10 20 30 100
1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / ... / 34
Sidst opdateret 14/10 2021