Gå til indhold

Nyheder

09/03 2022 | Ansøgningspuljer

Pulje: Ansøgningspuljen til Frivilligt Socialt Arbejde (PUF) udmeldes i april 2022

I år udmeldes ansøgningspuljen til Frivilligt Socialt Arbejde (PUF) i 2. kvartal 2022. Svar på ansøgninger udsendes i 3. kvartal 2022.

03/03 2022

Ny undersøgelse af seks temaer der udfordrer kommunerne

Udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser hos børn og unge er et af de områder, der presser mange kommuner. Men hvorfor? Det belyses i en ny interviewundersøgelse, som stiller skarpt på i alt seks temaer på både børne- og voksenområdet, som kommunerne oplever som udfordrende.

03/03 2022

Få støtte til at udvikle den sociale stofmisbrugsbehandling

Socialstyrelsen tilbyder nu gratis udviklingsforløb til tilbud, der yder social stofmisbrugsbehandling. Forløbene har fokus på at styrke en helhedsorienteret og systematisk indsats, der er centret om borgerens mål. Der er frist for henvendelser den 8. april 2022.

03/03 2022 | Ansøgningspuljer

Pulje: Støtte til landsdækkende frivillige sociale organisationer (ULFRI) 2022

Socialstyrelsen har udmeldt en ansøgningspulje til støtte til landsdækkende frivillige sociale organisationer (ULFRI). Ansøgningsfrist: 19. april 2022 kl. 12.00.

02/03 2022

National konference om børneinddragelse og udsatte børns liv

Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv afholder konference den 29. august 2022 i Odense. Vær med, når Socialstyrelsen, VIVE og Børns Vilkår sætter fokus på nogle af de faglige dilemmaer og potentialer, der ligger i det socialfaglige arbejde med børn og unge i udsatte positioner. Social- og ældreminister Astrid Krag byder velkommen.

02/03 2022 | Ansøgningspuljer

Pulje: Mestringsindsats til søskende til børn med handicap

Der er udmeldt en ansøgningspulje til afprøvning af en gruppebaseret, systematisk mestringsindsats målrettet søskende til børn med handicap. Projektet har fokus på, at barnet uden handicap bedre kan håndtere og imødegå udfordringer i livet, og at forældrene bedre kan støtte op om børnene. Ansøgningsfrist: 13. april 2022 kl. 12.00.

02/03 2022

Nu tilbyder vi igen SSP-uddannelsens grundmodul

Er du ansat i en kommune og arbejder primært med SSP? Eller er du i politiet og indgår direkte i SSP-samarbejdet? Så tilmeld dig SSP-uddannelsens grundmodul og få kompetencer til at arbejde systematisk, helhedsorienteret og vidensbaseret med kriminalitetsforebyggelse. Det er gratis at deltage. Næste tilmeldingsfrist: 22. april 2022.

01/03 2022 | Ansøgningspuljer

Pulje: Udvikling og udbredelse af interventionsmodel

Der er udmeldt en ansøgningspulje til frivillige foreninger og organisationer, der i samarbejde med en politikreds og kommuner i politikredsen udvikler en interventionsmodel til voksne, som er udsat for eller udøver vold i nære relationer. Ansøgningsfrist: 29. april 2022 kl. 12.00.

28/02 2022

Genudbud: VISO-ydelse om senfølger efter seksuelle overgreb

Socialstyrelsen genudbyder VISO-ydelser om specialrådgivning og udredning vedrørende senfølger efter seksuelle overgreb. Tilbudsfristen er den 21. marts 2022 kl. 12.00.

24/02 2022

Ønsker I hjælp til at udvikle jeres recovery-orienterede praksis?

Socialstyrelsen tilbyder udviklingsforløb til socialpsykiatriske tilbud, der gerne vil styrke samarbejdet med borgeren og lade indsatsen tage afsæt i den enkeltes håb, ønsker og drømme. Vi åbner nu for en ny runde af forløb. Der er ansøgningsfrist den 30. marts 2022.

24/02 2022 | Ansøgningspuljer

Informationsmøde for frivillige organisationer om ansøgningspuljer i 2022

Få indblik i formalia og sagsbehandling i forbindelse med ansøgningspuljer, når Socialstyrelsen inviterer frivillige foreninger og organisationer til virtuelt informationsmøde onsdag den 16. marts 2022.

22/02 2022

Fritidsfællesskaber for børn og unge med handicap – nyt tema på Vidensportalen

Børn og unge med fx autisme eller et bevægelseshandicap kan være i risiko for at blive ekskluderet fra sociale fællesskaber med deres jævnaldrende. Få inspiration i Vidensportalens nye tema til, hvordan man kan fremme, at børn og unge med handicap får en aktiv fritid i fællesskab med andre børn og unge.

22/02 2022

Styrk sagsbehandlingen på handicapområdet

Ønsker jeres kommune hjælp til at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen på handicapområdet for enten børn eller voksne? Så har I lige nu mulighed for at søge om et samarbejde med taskforcen. Ansøgningsfristen er den 1. april 2022.

22/02 2022

VISO har nu valgt nye leverandører på voksenområdet

Det forventes, at der indgås kontrakter med 32 leverandører om specialrådgivning og udredning på voksenområdet. De nye kontrakter træder i kraft 1. maj 2022 og løber i fem år. VISO-ydelser om senfølger efter seksuelle overgreb vil blive genudbudt.

21/02 2022 | Ansøgningspuljer

Puljekalender for 2022 og ny ansøgningsportal

I puljekalenderen kan du se, hvilke ansøgningspuljer Socialstyrelsen udmønter i 2022, og hvornår puljerne kan ansøges. I løbet af foråret tager Socialstyrelsen desuden en ny ansøgningsportal i brug, som gør det lettere for ansøgere at sende deres ansøgning og få overblik over deres tilskud.

10/02 2022

Sådan oplevede kommunerne nedlukningen i 2020

Nedlukningen i coronaens første år gav mange typer af erfaringer. Nogle borgere i sociale tilbud havde fx glæde af en mere rolig hverdag, og nogle blev mere selvhjulpne. Andre mere ensomme. Også på børn- og ungeområdet er der forskelligartede erfaringer – fra markant øget trivsel til større udsathed. Det fremgår af en kort analyse.

10/02 2022

Platform om handicap og beskæftigelse udfylder et videnshul

Hvilke muligheder er der for at hjælpe borgere med handicap, der har brug for en ekstra hånd til deltagelse i beskæftigelse? Det kan man få overblik over på Socialstyrelsens vidensplatform ”Handicap og beskæftigelse”, der netop er blevet evalueret. Både kommuner, virksomheder og borgere oplever platformen som relevant og brugbar.

10/02 2022

Risiko- og beskyttelsesfaktorer for unges mistrivsel

Flere unge oplever psykisk mistrivsel – ikke kun i Danmark, men også i de øvrige nordiske lande. En ny kortlægning giver indblik i en række risikofaktorer, heriblandt overdreven brug af digitale medier, ensomhed og forskellige sociale forhold. Beskyttende faktorer er bl.a. gode relationer i skolen og fysisk aktivitet.

09/02 2022 | Ansøgningspuljer

Pulje: Sommerferiehjælp

Der er udmeldt en ansøgningspulje til at støtte afviklingen af sommerferieophold i 2022 og 2023 for socialt udsatte familier. Ansøgningsfrist: 31. marts 2022 kl. 12.00.

02/02 2022

Nye redskaber til at udvikle kvaliteten i bostøtten

Ønsker I at bruge Socialstyrelsens ti pejlemærker som inspiration til at udvikle kvaliteten? Så har vi udarbejdet fem præsentationsfilm, et e-læringskursus og et redskab til selvevaluering, som I kan bruge til at komme i gang. Redskaberne kan støtte medarbejdere og ledere i brugen af de faglige pejlemærker for en recovery-orienteret udvikling af bostøtten.

Viser 151-170 af 1000. Per side 10 20 30 100
1 / ... / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / ... / 50
Sidst opdateret 14/10 2021