Gå til indhold

Rådgivnings- og kompetenceforløb

Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv tilbyder længerevarende rådgivnings- og kompetenceudviklingsforløb til kommuner, der ønsker at styrke inddragelse af barnets eller den unges perspektiv i sagsbehandlingen og i det tværfaglige samarbejde.

I et tæt samarbejde mellem Socialstyrelsen og Børns Vilkår tilbydes kommuner et rådgivningsforløb, der består af to dele:

  • Et strategisk og fagligt forløb til chefer, ledere og faglige nøglepersoner på tværs af myndigheds-, udfører- og almenområdet. Socialstyrelsen understøtter forankringen og varetager rådgivning om styring, organisering og faglig udvikling. 
  • Et praksisnært kompetenceudviklingsforløb til medarbejdere og deres faglige ledere på myndighedsområdet. Børns Vilkår varetager opgaven med afholdelse af et praksisnært kompetenceudviklingsforløb målrettet myndighedsområdet.

Rådgivningsforløbene tilbydes til kommuner, der ønsker at styrke inddragelsen af børn og unge i den kommunale sagsbehandling og i samarbejdet på tværs af myndigheds- og udførerområdet, og gerne almenområdet.

Fold alle teksterne ud eller ind

Målgruppe og varighed

Rådgivningsforløbet retter sig mod chefer, ledere og faglige nøglepersoner på  myndigheds-,  udfører- og almenområdet. Kompetenceudviklingen er målrettet myndighedssagsbehandlere og relevante ledere.

Et rådgivningsforløb er af ca. 10-12 måneders varighed.

Indhold i forløbet

Rådgivningsforløbet indeholder målrettet, individuel strategisk og faglig rådgivning, der er tilpasset kommunen, samt praksisnær kompetenceudvikling. Yderligere tilbydes løbende sparring på implementering og forankring af udviklingstiltag.

Den strategiske og faglige rådgivning sætter fokus på styringsgrundlag, organisatorisk rammesætning, faglig ledelse og faglige metoder til at arbejde systematisk og kvalificeret med inddragelse af barnets eller den unges perspektiv i tæt samarbejde med familie og netværk.

Kompetenceudviklingen er målrettet myndighedssagsbehandlere og relevante ledere.

Kompetenceudviklingen fokuserer på praksisnær træning og feedback for at bevidstgøre og skærpe deltagernes forståelse af eget og kommunens børnesyn. Desuden arbejdes der med at styrke deltagernes kommunikative kompetencer til systematisk at forberede, afholde og følge op på samtaler med børn og unge.

Den løbende sparring på implementering og forankring vil primært have fokus på at understøtte kommunens arbejde med at udforme og gennemføre en udviklingsplan for kvalitetsudvikling af kommunens praksis for inddragelse samt løbende følge op på denne.

Rådgivningen baseres på en afdækning af kommunens grundlag for at kvalitetsudvikle den kommunale praksis for inddragelse.

Ansøgning

I 2021 kan to kommuner deltage i et rådgivningsforløb med opstart i september 2021. 

Fra den 10. juni 2021 er der åbent for ansøgning. Der vil være frist for ansøgning den 27. august 2021. Næste ansøgningsrunde forventes opslået primo 2022.

Gå til rådgivnings- og kompetenceforløb

Sidst opdateret 10/06 2021