Forside > Børn > Overgreb > Børnehuse > Om de danske børnehuse

Om de danske børnehuse

Et børnehus skal benyttes i sager om overgreb mod børn eller unge fra 0 til og med 17 år.

Hvis der er viden eller mistanke om, at et barn har været udsat for overgreb, og når politi eller sygehusvæsen er involveret i sagen, er det lovpligtig for en kommune at benytte et børnehus som led i den børnefaglige undersøgelse.

Fold alle teksterne ud eller ind

Formål

I børnehusene samles relevante myndigheder for at sikre en koordineret og tværfaglig indsats af høj kvalitet i sager om overgreb. De relevante myndigheder koordinerer indsatsen i børnehuset, så barnet eller den unge undgår at skulle gentage sin beretning om overgreb flere forskellige steder. I børnehuset møder barnet eller den unge professionelle, der er vant til at tale med børn og unge om overgreb. Det kan for eksempel være politi, socialrådgivere eller psykologer.

Formålet er, at børn, der har været udsat for seksuelle eller voldelige overgreb, får en kvalificeret og skånsom indsats samlet på ét, børnevenligt sted. Det er børnehusets opgave at koordinere indsatserne i børnehuset så de foregår så skånsomt for barnet som muligt.

Målgruppe

Børnehusenes målgruppe er børn og unge i alderen 0 til og med 17 år, hvor der er viden eller mistanke om vold eller seksuelle overgreb.

Kommunale myndighedsrådgivere kan få konsultativ bistand i sager, hvor der er en vag mistanke, og hvor der er tvivl om, hvorvidt sagen skal udredes i børnehuset. Andre fagpersoner, som eksempelvis lærere, pædagoger eller sundhedsplejersker, der er i tvivl om en mistanke om overgreb, skal gøre brug af deres kommunale beredskab til forebyggelse og håndtering af overgreb mod børn og unge. 

Børnehuset yder ikke konsultativ bistand til borgere. Hvis et barn, en ung eller forældre selv henvender sig til børnehuset, skal børnehuset være behjælpelig med at formidle en konkret lokal kontakt til barnets/den unges eller forældrenes kommune.

Organisering

Fem børnehuse i Danmark 

De danske børnehuse danner en fysisk ramme for det tværsektorielle samarbejde mellem myndigheder i sager om over-greb mod børn og unge.

Der er et børnehus i hver af de fem regioner i Danmark. Kommunerne i hver region har i fællesskab via samarbejdet i Kommunekontaktrådet (KKR) besluttet i hvilken kommune, børnehuset skulle placeres. Det er ikke muligt for en kommune i en region at stå uden for børnehussamarbejdet.  I tre regioner er der desuden, på grund af geografiske afstande, oprettet ekstra afdelinger, så børnehuset råder over to matrikler i regionen. Disse afdelinger benyttes, når det er relevant i forhold til at sikre en lettere tilgængelighed for barnet, samt i forhold til samarbejdet med den relevante politikreds.

Danmarkskort med oversigt over børnehuse

Børnehuset som samarbejde

Børnehuset skal opfattes som en fysisk ramme for et samarbejde mellem kommuner, sygehusvæsen og politi. Medarbejderne i børnehuset samarbejder med en række faste eksterne samarbejdsparter, som inddrages efter behov i de konkrete sager. Det vil som oftest være den kommunale myndighedsrådgiver, politi, pædiater og/eller retsmediciner. 

Kommunernes anvendelse af børnehuset

Kommunen skal benytte børnehuset i sager, når der er mistanke eller viden om overgreb mod et barn eller en ung under 18 år. Det gælder sager, hvor de skal udarbejde en børnefaglig undersøgelse (§ 50) eller en revideret undersøgelse af barnets/den unges forhold. 

Kommunen anvender børnehusets vurderinger til den samlede børnefaglige undersøgelse efter serviceloves § 50. Det er kommunen, der træffer de fornødne afgørelser om iværksættelse af eventuelle foranstaltninger, der kan imødekomme barnets behov for særlig støtte. Kommunen bevarer sit myndighedsansvar under hele forløbet. I løsningen af den konkrete sag indgår sagsbehandleren derfor i praksis som en del af børnehusteamet. Myndighedssagsbehandler fra barnets eller den unges handlekommune følger barnet eller den unge i børnehuset og deltager i forløbet.

Politiets anvendelse af børnehuset

Politiet deltager i den tværsektorielle koordinering af sagerne og anvender derudover børnehusene til afhøringer og videoafhøringer af barnet til brug i en politimæssig efterforskning. Hvis politiet vurderer, at der er grundlag for det, rekvireres desuden en retsmedicinsk undersøgelse til brug i den politimæssige efterforskning.

Sygehusvæsnets anvendelse af børnehuset 

Det sundhedsfaglige personale, i form af en pædiater eller socialpædiater, deltager i den tværsektorielle koordinering af sagerne og foretager den indledende sundhedsfaglige udredning og vurdering af behov for eventuel sundhedsfaglig viderevisitation.  

Lovgivning

Børnehusene i Danmark er forankret i en række lovgivningsmæssige initiativer herunder lov om social service, bekendtgørelse om børnehuse og overgrebspakken.

I efteråret 2012 afsatte satspuljepartierne 268 mio. kr. til en samlet indsats til beskyttelse af børn og unge mod overgreb i årene 2013 – 2016 (Overgrebspakken). Overgrebspakken består af omfattende lovgivningsændringer, der trådte i kraft 1. oktober 2013 og en lang række centrale initiativer til understøttelse af lovgivningen. Herunder oprettelse af børnehuse i Danmark.

Det er således lovpligtigt for kommunerne at benytte det børnehus, som kommunen er tilknyttet i sager med mistanke eller viden om overgreb mod børn og unge til brug for den børnefaglige undersøgelse, jf. § 50 b i lov om social service. Dette gælder i sager, hvor der, udover kommunen, er mindst en anden sektor involveret, eksempelvis politi eller sygehusvæsen (jf. bekendtgørelse om børnehuse § 1).

Myndigheder og fagpersoner, der inddrages i en konkret sag i børnehuset, har mulighed for at udveksle oplysninger i den konkrete sag, jf. servicelovens § 50 c. Denne mulighed for at udveksle oplysninger indbyrdes benyttes i børnehuset af hensyn til barnet eller den unge, for at beskytte og skåne barnet eller den unge fra selv at skulle videregive oplysninger og eksempelvis skulle fortælle om hændelsesforløb, fysiske skader eller oplevelsen af sin situation gentagne gange.

Sidst opdateret 28/06 2017