Gå til indhold

Udvikling af en dækkende tilbudsvifte

I håndbogen om en en dækkende tilbudsvifte på børne- og ungeområdet er der eksempler og redskaber på, hvordan man som kommune kan arbejde med udviklingen og kvaliteten af tilbudsviften.

Formål

Håndbogen kan understøtte kommuners arbejde med at sikre en dækkende og virksom tilbudsvifte. Håndbogen giver inspiration til, hvordan konkrete redskaber kan anvendes – dels til en kortlægning af kommunens eksisterende tilbudsvifte og dels til en analyse af tilbudsviftens dækningsgrad pr. målgruppe.

Målgruppe

Kommunale beslutningstagere, ledere, udviklingskonsulenter og medarbejdere, der arbejder med drift og udvikling af tilbud til børn og unge i udsatte positioner på tværs af det almene og det specialiserede børne- og ungeområde.

Hovedpointer

Håndbogen giver konkrete redskaber og hjælpespørgsmål, der kan hjælpe med kortlægning af tilbudsviften og analyse af tilbudsviftens dækningsgrad pr. målgruppe. Derudover er der også redskaber, som kan understøtte en løbende tilpasning af tilbudsviften og forankring.

Slutteligt indeholder den også perspektiver på kvalificering af tilbudsviften, som blandt andet forholder sig til sammenhæng mellem tilbudsviften og kommunens strategier, faglig retning og mindset.

Anvendelse

Håndbogen kan anvendes på et strategisk såvel som praksisnært niveau i forhold til arbejdet med at sikre en dækkende og virksom tilbudsvifte. Der er desuden eksempler på, hvordan de vedlagte redskaber kan anvendes. 

Redskaberne er vedlagt som bilag til håndbogen. Redskaberne er følgende:  

Bilag 1: Procesplan 'Kortlægning af tilbudsviften' (word-fil)

Bilag 2: 'Tilbudsskema' (word-fil)

Bilag 3: 'Indsatstrappeoverblik' (word-fil)

Bilag 4: 'Tilbudsviftekatalog' (word-fil)

Bilag 5: Procesplan 'Målgruppefokuseret analyse af tilbudsviftens dækningsgrad' (word-fil)

Bilag 6: 'Skema til kategorisering af tilbud til målgruppen' (powerpoint-fil)

Link

Håndbog - En dækkende tilbudsvifte

Datering

2019

Sidst opdateret 08/02 2022