Forside > Børn > Forebyggelse og tidlig indsats > Om forebyggelse og tidlig indsats > Tidlig opsporing og tværfagligt samarbejde

Tidlig opsporing og tværfagligt samarbejde

For at sætte tidligt ind med forebyggende indsatser til børn og unge i udsatte positioner er tidlig opsporing og et velfungerende tværfagligt samarbejde essentielt i omlægningen til en tidligere forebyggende indsats.

Børn og unge skal trives både fysisk, psykisk og socialt. Derfor er det vigtigt med et helhedsorienteret blik på barnet, som fordrer et samarbejde på tværs af fagområder med høj faglig kvalitet. Kommunernes omlægning mod en tidligere forebyggende indsats, samt det tværfaglige samarbejde mellem faggrupper, er derfor centralt for både opsporing af mistrivsel eller risiko for mistrivsel og en efterfølgende tidlig indsats. Tidlig opsporing gør det muligt at afhjælpe problemstillinger, inden de vokser sig store – enten gennem tidlig støtte i almenområdet eller indsatser på det specialiserede område efter serviceloven.

Få inspiration fra fagpersoner

Du kan hente inspiration i denne praksisnære film (2017) med interviews af fagpersoner fra Haderslev, Herning og Hvidovre kommuner, som deltog i Socialstyrelsens partnerskabsprojekt. I filmen fortæller fagpersoner, hvordan de har styrket det tværfaglige samarbejde, og hvilken betydning det har haft for børn og deres familier i kommunen.

Fold alle teksterne ud eller ind

Praksiserfaringer med tidlig opsporing og tværfagligt samarbejde

Det kan have store konsekvenser for børn i udsatte positioner, hvis fagpersoner ikke reagerer i tide i forhold til børns begyndende problemstillinger. En tidlig opsporing og herefter indsats er afhængig af, at forskellige faggrupper samarbejder om at hjælpe børn i udsatte positioner. Det er derfor afgørende, at fagpersoner, der har med børnene at gøre i hverdagen opfanger tegn og reaktioner på mistrivsel, tager bekymringer alvorligt og handler på deres bekymring. Som fagperson kan man handle på ens bekymringer via det tværfaglige samarbejde eller ved at foretage en kvalificeret underretning rettidigt.

Praksis i partnerskabskommunerne

Kommunerne Herning, Hvidovre og Haderslev har som en del af omlægningen til en tidligere forebyggende indsats tilpasset deres organisation med et øget fokus på opsporing og tidligere indgang i problemudviklingen. De tre kommuner har arbejdet med de organisatoriske ændringer på forskellige måder, men alle med fokus på at understøtte det personlige kendskab og kontakten mellem socialrådgivere og fagfolk på almenområdet. Læs mere i slutevalueringen. 

Publikation: "Evaluering af omlægning af indsatsen for udsatte børn og unge "

Erfaringer med det tværfaglige samarbejde

Erfaringer fra partnerskabsprojektet og referencenetværket (2015-2017) viser også, at kommunerne ofte fremhæver et styrket tværfagligt samarbejde som et vigtigt fokuspunkt. Og at det tværfaglige samarbejde er en del af løsningen på en række af de udfordringer, der knytter sig til at omlægge til en tidligere forebyggende indsats for udsatte børn og unge. Læs mere om referencekommunernes erfaringer med tværgående styring og ledelse fra side 18 i nedenstående publikation. 

Udgivelse: "Omstilling til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge" (pdf)

Tema om tidlig opsporing på Vidensportalen

Det har store konsekvenser for børn i udsatte positioner, såvel i barndommen som i voksenlivet, hvis ikke der reageres i tide i forhold til deres begyndende problemstillinger. Identifikation af børn i udsatte positioner er en udfordring for såvel forsknings- som praksisfeltet, da det ikke er entydigt, hvornår et barn kan betragtes som værende i en udsat position. Det er vigtigt, at de fagfolk, som møder børn i hverdagen, har den nødvendige viden og brugbare redskaber til at identificere såvel de børn, der er udsatte, som børn med begyndende vanskeligheder.

Tidlig opsporing handler om de konkrete initiativer og indsatser, der iværksættes for at opspore børn i begyndende mistrivsel samt forebygge, at problemer skader børns udvikling. I temaet kan du få viden om centrale aspekter med betydning for opsporing af børn i en udsat position. Temaet præsenterer artikler, som kan være med til at reducere den tvivl, der naturligt præger mange fagfolk som arbejder i dette felt. 

Tidlig opsporing på Vidensportalen

Centrale elementer i en tidlig opsporing på organisatorisk niveau

På baggrund af forskning og praktiske erfaringer på området for udsatte børn og unges trivsel kan man fremhæve seks centrale elementer på det organisatoriske niveau, som er med til at sikre en kvalificeret tidlig opsporing af børn og unge i udsatte positioner. De seks elementer er:

  1. Viden og kompetencer om tidlige tegn på mistrivsel og overgreb
  2. Tidligt og tæt samarbejde med forældre
  3. Tværgående dialog, sparring og samarbejde
  4. Fokus på overgange i barnets liv
  5. Formaliserede procedurer og sammenhænge mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte
  6. Faglig ledelse

Læs mere uddybende information om organisatoriske og faglige virkemidler til opsporing af børn i udsatte positioner på Vidensportalen.dk. 

Organisatoriske og faglige virkemidler på Vidensportalen

Model for tidlig opsporing

Opsporingsmodellen understøtter fælles systematik og sprog mellem de fagprofessionelle, der arbejder med børn i alderen 0-6 år. Fokus i modellen er på børns trivsel og børns overgange til nye institutioner. Modellen understøtter de fagprofessionelle gennem ekstern faglig sparring og brug af en dialogmodel, som skal sikre effektive møder.

Fire centrale metoder i modellen er:

  • Trivselsvurderinger mindst to gange om året gennemføres en vurdering af alle børns trivsel ved hjælp af et triv­selsskema.
  • Overgangsmodellen – hver gang et barn skal skifte institution, skal den fagprofessionelle og forældrene i fællesskab udfylde et overgangsskema om barnets styrker og udfordringer.
  • Ekstern faglig sparring – de fagprofessionelle skal løbende have ekstern faglig sparring vedr. vurdering af børns trivsel og handleveje.
  • Dialogmodel for effektiv og målrettet mødeafholdelse – dialogmodellen anvendes til forberedelse og evaluering af møder.

Materialer til anvendelse af opsporingsmodellen

Socialstyrelsen har udarbejdet implementeringsredskaber til arbejdet med opsporingsmodellen, i en række materialer findes der uddybende information om de enkelte redskaber. Alle seks materialer er udarbejdet, så de kan anvendes som en arbejdsbeskrivelse for de involverede faggrupper. Du kan hente de enkelte materialer på nedenstående links. 

Publikation: "Guide til tidlig opsporing af børn i en udsat position"

Publikation: "Tidlig opsporing af børn i en udsat position - arbejdsbeskrivelse for dagplejere"

Publikation: "Tidlig opsporing af børn i en udsat position - arbejdsbeskrivelse for fagprofessionelle i vuggestuen"

Publikation: "Tidlig opsporing af børn i en udsat position - arbejdsbeskrivelse for fagprofessionelle i børnehaven"

Publikation: "Tidlig opsporing af børn i en udsat position - arbejdsbeskrivelse for sundhedsplejersker"

Publikation: "En forpostordning som støtte til anvendelse af opsporingsmodellen"

Rådgivning om tidlig opsporing og reaktion på mistrivsel hos småbørn

Socialstyrelsen tilbyder rådgivningsforløb om opsporing og håndtering af mistrivsel hos små børn i alderen 0-6 år, som indgår i et dag- eller sundhedsplejetilbud

Formålet med rådgivningen er at understøtte, at fagpersoner reagerer sikkert og rettidigt på bekymringer om børn, som er i begyndende mistrivsel, i risiko for overgreb eller som allerede mistrives.

Rådgivningen tilrettelægges med afsæt i den enkelte kommunes konkrete behov og nuværende praksis. Læs mere om rådgivning om opsporing af mistrivsel hos små børn. 

Rådgivning om tidlig opsporing og reaktion på mistrivsel hos småbørn

Sidst opdateret 08/11 2019