Tæt kontakt og hyppig opfølgning

Tæt kontakt og hyppig opfølgning et centralt fokusområde i omlægningen til en tidligere forebyggende indsats. Målet er at sikre gode opvækstbetingelser for børn og unge i udsatte positioner.

Systematik i sagsbehandlingen understøtter, at alle sager følges tæt, så der kan tages hånd om problemer før de eskalerer. Dermed er det muligt for socialrådgiveren at arbejde struktureret med forebyggelse og være på forkant. For at kunne understøtte progression følger socialrådgiveren barnet eller den unge tæt og tilpasser løbende indsatsen i takt med barnets eller den unges udvikling.

Få inspiration fra fagpersoner

Der kan hentes inspiration til arbejdet i denne film (2017). I filmen fortæller fagpersoner fra Haderslev, Herning og Hvidovre kommuner, hvordan de har arbejdet med en tættere kontakt og hyppig opfølgning, og hvilken betydning det har haft for børnene og deres familier. 

Fold alle teksterne ud eller ind

Praksiserfaringer med tæt kontakt og hyppig opfølgning

I perioden 2015-2017 indgik Socialstyrelsen et partnerskab med de tre kommuner Haderslev, Herning og Hvidovre om udvikling af et koncept for en tidligere forebyggende indsats. Erfaringer fra partnerskabskommunerne viser, at sagsbehandlerne hyppigere har opfølgninger end tidligere. De hyppigere opfølgninger i sagerne har medvirket til en tættere kontakt til både børnene og de unge, deres familier og de fagfolk, der leverer indsatsen. Det har givet mulighed for at foretage løbende justeringer af indsatsen efter barnets eller den unges behov.

Både udfører og socialrådgivere fortæller, at det giver stor værdi når det er muligt at handle hurtigt. Rammerne for det daglige arbejde skal i en tidligere forebyggende indsats derfor understøtte, at der kan arbejdes proaktivt i alle sager, frem for at det er problemniveauet i sagerne, der er styrende for arbejdsgangen. Læs mere i slutevalueringen af partnerskabsprojektet. 

Publikation: "Evaluering af omlægning af indsatsen for udsatte børn og unge" 

Socialrådgiverens rolle ved tæt kontakt og hyppig opfølgning

I en tidligere forebyggende indsats er der fokus på, at socialrådgiverne er i tættere kontakt med barnet, den unge og familien, ligesom socialrådgiverne samarbejder tættere med udfører og almenområdet for at få indsatsen til at lykkes.

Den tættere kontakt til barnet, den unge og familien er centralt for at socialrådgiveren har fingeren på pulsen vedrørende sagens udvikling, ligesom det er centralt, at socialrådgiveren kan foretage hyppige opfølgninger på mål og indsatser samt et eventuelt behov for justeringer. Læs mere om socialrådgivernes ændrede rolle som led i en tidligere forebyggende praksis i slutevalueringen af partnerskabsprojektet fra side 35. 

Publikation: "Evaluering af omlægning af indsatsen for udsatte børn og unge" 

Faglig ledelse af socialrådgiverens nye rolle

Det er erfaringen fra partnerskabsprojektet, at tæt faglig ledelse og løbende sparring i de enkelte sager har været medvirkende til at fastholde fokus mod en tidligere forebyggende indsats, samt udmøntningen af det forebyggende mindset hos socialrådgiverne. Faglige ledere er forandringsagenter og har derfor behov for at kende mindsettet og indsatstrappetænkningen indgående. Ligeledes peger de faglige ledere på, at sparring hjælper dem til løbende at holde fast i omsætningen af mindsettet til praksis.

I evalueringen af partnerskabsprojektet peger socialrådgivere og ledere på, at tæt tillidsbaseret ledelse og en læringskultur understøtter omlægningen og den nye måde at arbejde på. 

Publikation: "Evaluering af omlægning af indsatsen for udsatte børn og unge" 

Læs mere om faglig ledelse og styring på nedenstående side. 

Faglig ledelse og styring

Inddragelse og netværksinddragende metoder

Ambitionen i omlægningen til en tidligere forebyggende indsats er, at barnet, den unge, familien og netværket altid involveres i tilrettelæggelsen af indsatsen og forløbet. Inddragelsen er med til at tydeliggøre barnets, den unges og familiens perspektiv, bidrage til motivation samt skabe ejerskab for forløbet. Dermed kan inddragelse understøtte et bedre forløb og bedre løsninger for barnet og den unge. Samtidig giver det mulighed for aktivt at bruge netværket omkring barnet og den unge som en del af løsningen. Læs mere om netværksinddragende metoder på nedenstående side.

Netværksinddragende metoder 

I partnerskabskommunerne har et større fokus på inddragelse været med til at øge opmærksomheden omkring inddragelse af netværk, og i den forbindelse vigtigheden af at dække ressourcer i netværket. Dette har de tre partnerskabskommuner understøttet med implementering af konkrete redskaber og metoder som eksempelvis genogrammer, netværkskort, inddragende netværksmøder, familierådslagning og Signs of Safety. Få mere viden om inddragelse og relevante metoder på Vidensportalen. 

Om Inddragelse på Vidensportalen.dk

Tværfagligt samarbejde om barnets forløb

I omlægningen til en tidligere forebyggende indsats er det tætte tværfaglige samarbejde vigtigt i forhold til at foretage en helhedsorienteret vurdering af barnets og familiens behov samt ressourcer, for at kvalificere matchet af den rette indsats med de rette faglige kompetencer. En systematisk tværfaglig belysning ved inddragelse af relevante faggrupper er derfor vigtig, både i forbindelse med iværksættelse af tidlige forebyggende indsatser, børnefaglige undersøgelser og kontinuerligt gennem forløb.

Det er erfaringen fra partnerskabskommunernes omlægning til en tidligere forebyggende indsats, at for at lykkes med omlægningen, skal den tidligere forebyggende indsats tænkes sammen på tværs af myndighed, de specialiserede tilbud og almenområdet. Eksempelvis viser midtvejsevalueringen, at samarbejde på tværs af faggrupper og sektorer er central for både tidlig opsporing, sagsbelysning og effektive løsninger.

Det betyder, at socialrådgiverne skal være orienteret mod tværfagligt samarbejde, når det faglige koncept omsættes i praksis. Læs mere om det tværfaglige samarbejde i midtvejsevalueringen af partnerskabsprojektet. 

Publikation: "Partnerskabsprojekt i Forebyggelsespakken - midtvejsevaluering" 

Læs mere om sagsbehandling på myndighedsområdet

Flere kommuner har fokus på at styrke forebyggende indsatser efter servicelovens § 11, stk. 3. Du kan læse mere om hvordan man kan sætte mål ved tidlig indsats og følge op på disse mål i Inspirationsmaterialet ”Servicelovens § 11, stk. 3 – en tidlig og forebyggende indsats”.

Publikation: "Inspirationsmateriale om Servicelovens § 11, stk. 3" 

Ligeledes kan du læse mere om at sætte mål og opfølgning herpå ved foranstaltninger i håndbogen om kvalitet i sagsbehandlingen med ICS og udredningsværktøjet

Publikation: "Kvalitet i sagsbehandlingen - en håndborg i anvendelse af ICS og udredningsværktøjet" 

Sagsbehandling af høj kvalitet og styring af området er afgørende for at sikre at udsatte børn og unge får den nødvendige hjælp og støtte. Læs mere om sagsbehandling på nedenstående side. 

Sagsbehandling børn og unge 

Sidst opdateret 08/11 2019