Forside > Børn > Forebyggelse og tidlig indsats > Om forebyggelse og tidlig indsats > Kvalificerede indsatser og hverdagslivsperspektiv

Kvalificerede indsatser og hverdagslivsperspektiv

Der er erfaring for, at en bred vifte af kvalificerede indsatser med fokus på hverdagslivet kan understøtte, at der sættes tidligere og forebyggende ind, når børn og unge er i udsatte positioner eller er i risiko for at komme det.

I en tidligere forebyggende indsats er det afgørende at børn, unge og familier i udsatte positioner får den rette indsats på det rette tidspunkt. Det betyder, at man så tidligt som muligt sætter ind med en kvalificeret og tilpasset indsats, der både understøtter barnets eller den unges udvikling, samt aktivt understøtter tilknytningen til hverdagslivet. Man tilrettelægger altid indsatsen på baggrund af en individuel vurdering af barnets, den unges og familiens behov, hvor der tages udgangspunkt i deres ressourcer.

Dette forudsætter en bred vifte af indsatser og kompetencer helt fra de tidlige indsatser i almenområdet til de mere indgribende foranstaltninger efter serviceloven. Det er samtidigt vigtigt, at disse understøtter, at alle børn og unge kan leve et liv så tæt på hverdagslivet som muligt.

Få inspiration fra fagpersoner 

Du kan hente inspiration til understøttelse af hverdagslivet i denne film med interviews af fagpersoner fra Haderslev, Herning og Hvidovre kommuner. I filmen fortæller fagpersonerne om, hvordan de har fokus på hverdagslivsperspektivet, og hvilken betydning det har for børnene, de unge og deres familier. 

Fold alle teksterne ud eller ind

Praksiserfaringer med kvalificering af indsatser og fokus på hverdagslivet

I perioden 2015-2017 indgik Socialstyrelsen et partnerskab med de tre kommuner Haderslev, Herning og Hvidovre om udvikling af et koncept for en tidligere forebyggende indsats. Evaluering af partnerskabskommunernes omlægning af indsatsen for udsatte børn og unge viser, at det i vid udstrækning lykkedes de deltagende kommuner at ændre brugen af indsatser og foranstaltninger med det formål at sætte tidligere ind i forhold til problemudviklingen.  Ændringen ses eksempelvis ved øget brug af forebyggende indsatser og hjemmebaserede foranstaltninger, som betyder, at både barnet, den unge og forældrene får hjælp, inden problemer vokser sig store.

Et ændret mindset som led i omlægningen

Som led i en tidligere forebyggende indsats har de tre partnerskabskommuner arbejdet med udgangspunkt i et fælles forebyggende mindset. Det forebyggende mindset har medført væsentlige ændringer i arbejdsformen i indsatser og hos udfører, herunder fokus på systematisk inddragelse af forældre og barnet eller den unges udvidede netværk, fx ved at de har selvstændige roller og ansvar i forbindelse med indsatsen. Indsatser der tidligere har fundet sted i specialiserede rammer, foregår desuden nu i højere grad i det hverdagsmiljø, som barnet skal være en del af og kunne begå sig i. Læs mere i slutevalueringen af erfaringerne fra partnerskabskommunerne. 

Publikation: "Evaluering af omlægning af indsatsen for udsatte børn og unge"

Hverdagslivsperspektivet og barnets fritidsaktiviteter

Et af omdrejningspunkterne i den tidlige forebyggende praksis er at bevare og styrke barnets og den unges tilknytning til både til sit hverdagsmiljø og et så almindeligt hverdagsliv som muligt. Dette handler om tilknytningen til blandt andet dagtilbud, skole, fritidsinteresser og relationerne til venner, familie og netværk.

Det er i barnets eller den unges hverdagsliv med skolegang, fritidsinteresser og venner, at fællesskaber og relationer skal bestå både under og efter en eventuel indsats. I en tidligere forebyggende indsats er det derfor vigtigt, at indsatser tilrettelægges sammen med barnet, den unge og familien, så den er tilpasset det hverdagsliv, de ønsker. Læs mere om hverdagslivsperspektivet i "Strategisk ramme og Faglig retning". 

Publikation: "Strategisk ramme og Faglig retning"

Barnets fritidsliv

Fritidspas kan give udsatte børn og unge mulighed for at få et aktivt og meningsfyldt fritidsliv. Deltagelse i fritidsaktiviteter sammen med andre børn og unge kan medvirke til at skabe nye sociale relationer og nedbryde den negative sociale arv for udsatte børn og unge. Derfor kan børn i en udsat position med fordel få støtte, så de har mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter på lige vilkår med deres jævnaldrende. Ved at følge linket kan du finde links til evalueringer, erfaringsopsamlinger og gode råd. 

Fritidspas

Indsatstrappen

Indsatstrappen er en figur der skitserer de forskellige trin, hvorpå en forebyggende indsats kan iværksættes. Figuren indeholder de forskellige indsatstrin fra helt tidlige indsatser på almenområdet, til de mest indgribende foranstaltninger. Jo længere op på indsatstrappen, jo mere indgribende er indsatsen oftere i forhold til at opretholde et almindeligt hverdagsliv.

Der skal altid sættes ind med en indsats på det trin, der matcher behovet hos barnet og familien, ligesom der kontinuerligt skal holdes fokus på at opretholde eller bringe barnet så tæt på et almindeligt hverdagsliv som muligt. Barnet, den unge og familien skal altid inddrages ved tilrettelæggelse af forløb, ved opfølgning og evt. ændringer i indsatsen. Ligesom der skal være fokus på, at kvaliteten af indsatser skal understøtte, at det enkelte barn eller den unge på sigt kan mestre eget liv ved at sikre trivsel såvel som udvikling, sundhed og læring. Få mere information om indsatstrappen på nedenstående side. 

Indsatstrappen

Indsatstappens nøgletal og indsatstrappens udgiftsmodel

Socialstyrelsen har sammen med et udvalg af kommuner udviklet redskabet Indsatstrappens nøgletal. Redskabet anvendes til at følge udviklingen i foranstaltningsmønstret ved omlægning til en tidligere forebyggende indsats. Indsatstrappens nøgletal er bygget op omkring det faglige koncept for en tidligere forebyggende indsats, herunder indsatstrappen, der illustrerer indsatser for børn og unge fra den helt tidlige forebyggelse på almenområdet til de mest indgribende foranstaltninger.

Indsatstrappens nøgletal – et redskab

Socialstyrelsen har derudover udviklet redskabet Indsatstrappens udgiftsmodel til beregninger af udgifter på det specialiserede børneområde. Beregningsværktøjet kan anvendes til at opgøre kommunernes udgifter og indtægter på det specialiserede børneområde, idet den autoriserede kontoplan for de kommunale regnskaber er ”oversat” til trinnene på indsatstrappen.

Indsatstrappens udgiftsmodel – et beregningsværktøj

Begge redskaber er frit tilgængelige.

Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Socialstyrelsen har i 2017 indgået et partnerskab med 11 kommuner om en investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR.

Investeringen skal være med til at styrke og kvalificere indsatsen i PPR over for børn og unge, som mistrives eller er psykisk sårbare, så færre får behov for en specialiseret indsats og eventuel medicinering. Opprioriteringen og investeringen i indsatsen i PPR skal ses som en integreret del af kommunernes nuværende arbejde med en tidlig og forebyggende indsats overfor udsatte børn og unge.

I den sammenhæng er der i samarbejde med de 11 kommuner udviklet fem faglige pejlemærker for den tidlige forebyggende indsats i PPR. De faglige pejlemærker danner en faglig og strategiske ramme og retning for de 11 kommuners arbejde med den tidlige forebyggende indsats i PPR. Læs mere om de fem faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR. 

Faglige pejlemærker (pdf)

Ved både at styrke PPRs tidlige indsats i kommunernes dagtilbud, skole, sundhedsplejen og sammenhængen til børne- og familieafdelingen mv. skal børn og unge få lettere adgang til og bedre kvalitet i den forebyggende støtte inden for barnets almindelige hverdagsrammer. 

Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Mere viden om kvalificerede indsatser og hverdagsliv

Som led i en tidligere forebyggende praksis er der fokus på at flere børn og unge tidligere skal modtage en virksom indsats i problemudviklingen. Forebyggelse og tidlig indsats handler om de konkrete initiativer og indsatser, der iværksættes for at fremme trivsel samt forebygge, at problemer skader børns og unges udvikling. På Vidensportalen kan du læse mere om evidensbaserede og virksomme metoder og indsatser.

Forebyggelse og tidlig indsats på Vidensportalen

Samarbejde med civilsamfundet

Samarbejdet mellem kommuner og civilsamfund rummer et potentiale i forhold til at styrke udsatte børn og unges tilknytning til hverdagslivet. Da civilsamfundet rummer hverdagslivets miljøer og aktører, kan det supplere og styrke særligt de kommunale indsatser, som har til formål at bevare tilknytningen og styrke relationerne i hverdagslivet. Derfor er det relevant at undersøge, om eksisterende kommunale indsatser med fordel kan varetages i samarbejde med civilsamfundet. 

Viden, indsatser og værktøjer

I nedenstående opsamling kan du læse mere om kommuners erfaringer og resultater i at fremme samarbejdet med frivillige organisationer i indsatser til udsatte børn og unge. I sammenhæng hermed kan du også tilgå konkrete indsatsbeskrivelser, samarbejdsproduktskatalog og værktøjer

Publikation: "Erfaringsopsamling i forbindelse med puljen til fremme af samarbejde mellem kommuner og frivillige organisationer"

Sidst opdateret 08/11 2019