Gå til indhold
Forside > Børn > Anbringelse > Om anbringelse > Film om at være plejefamilie

Film om at være plejefamilie

Socialstyrelsen har udarbejdet en introfilm og 6 korte undervisningsfilm om at være plejefamilie.

Formålet med filmene er at give kommende plejefamilier et indblik i, hvad det vil sige at være plejefamilie.

Filmene indgår i Socialstyrelsens undervisningsmateriale til socialtilsynene. Undervisningsmaterialet anvendes af socialtilsynene i forbindelse med afviklingen af grundkursus for nye plejefamilier.

Filmene kan blandt andet anvendes på informationsmøder som kommunerne holder for potentielle plejeforældre, men kan også ses og anvendes af andre, som interesserer sig for det at være plejeforældre. Det kan fx være studerende på forskellige uddannelser eller nære pårørende til plejefamilien.

Filmene kan anvendes til at give indblik i, hvad livet som plejefamilie indebærer, og hvilken betydning det kan have for familiens medlemmer at være plejefamilie.

Fold alle teksterne ud eller ind

Film om at være plejefamilie - Kort introfilm

Denne introfilm introducerer nogle centrale aspekter af hverdagen som plejefamilie, fortalt fra både plejeforældres, biologiske børns, enlige plejeforældres, forældre til anbragte børns, tidligere anbragtes og fagprofessionelles perspektiv.

Se film om at være plejefamilie - Kort introfilm

Film om at være plejefamilie- plejefamiliens roller og opgaver

Denne film har fokus på, nogle af de forandringer det kan medføre for familien, når man bliver en plejefamilie. Filmen illustrerer forskellige aspekter af roller og opgaver, som man som kommende plejefamilie kan opleve og skal gøre sig overvejelser om, hvis man gerne vil være plejefamilie.

Se filmen om at være plejefamilie- plejefamiliens roller og opgaver 

Film om at være plejefamilie - Forandringer for parforholdet og enlige plejeforældre

Denne film har fokus på de forandringer, det at blive plejefamilie, kan medføre for parforholdet og for enlige plejeforældre. Filmen viser både de positive og mere udfordrende situationer man som plejeforældre skal håndtere. 

Se film om at være plejefamilie - Forandringer for parforholdet og enlige plejeforældre

Film om at være plejefamilie - Forandringer for egne børn

Denne film sætter fokus på, hvilke forandringer, det at blive plejefamilie, kan medføre for plejefamiliens egne børn. Filmen har fokus på vigtigheden af at forberede egne børn på en kommende anbringelse og på at bevare egne børns trivsel.

Se film om at være plejefamilie - Forandringer for egne børn

Film om at være plejefamilie - At drage omsorg for et plejebarn

Denne film har fokus på plejefamiliens omsorg for plejebarnet, og hvordan plejeforældre kan understøtte plejebarnets udvikling og trivsel.

Se film om at være plejefamilie - At drage omsorg for et plejebarn

Film om at være plejefamilie - Samarbejde med plejebarnets familie og netværk

Denne film sætter fokus på vigtigheden af et godt samarbejde mellem de voksne rundt om barnet. Som plejefamilie skal kunne samarbejde med mange forskellige aktører, herunder med barnets familie, øvrige netværk, kommunen, skolen og andre professionelle. 

Se film om at være plejefamilie - Samarbejde med plejebarnets familie og netværk

Film om at være plejefamilie - Samarbejdet med barnets forældre i hverdagen

Denne film sætter fokus på hvordan plejeforældre kan understøtte samvær og kontakt mellem plejebarnet og barnets forældre i hverdagen.

Se film om at være plejefamilie - Samarbejdet med barnets forældre i hverdagen

Sidst opdateret 20/05 2021