Forside > Børn > Anbringelse > Om anbringelse > Anbringelsesformer

Anbringelsesformer

Barnets eller den unges behov afgør, hvilken form for anbringelse der vil være den bedste hjælp til at komme godt videre i livet.

Der findes mange former for anbringelser af børn og unge. Det er barnets specifikke behov, der afgør, hvilken form for anbringelse der hjælper barnet bedst videre i tilværelsen. Er det fx bedst for barnet at blive anbragt hos en faster eller en mormor i en netværksanbringelse? Har barnet mere gavn af at blive anbragt hos en særligt uddannet plejefamilie eller måske på en institution? Er der tale om en ung, som er på vej ud i en selvstændig tilværelse, og hvor en anbringelse på eget værelse kan være et godt led i den samlede støtte til den unge?

Over halvdelen af anbragte børn og unge i Danmark bor hos en plejefamilie, dvs. hos enten en almindelig plejefamilie, en kommunal plejefamilie eller en netværksplejefamilie.

Hver 5. af de anbragte børn eller unge bor på en døgninstitution og hver 8. på et socialpædagogisk opholdssted.

Kost- og efterskoler eller eget værelse er også mulige anbringelsessteder, men disse benyttes kun i meget begrænset omfang. Det samme gælder anbringelse på skibsprojekter.

Se Vidensportalens tema om udsatte børn og unge her. 

Sidst opdateret 26/03 2018