Forside > Børn > Anbringelse > Om anbringelse > Anbringelse af etniske minoritetsbørn og -unge

Anbringelse af etniske minoritetsbørn og -unge

Serviceloven sikrer lige muligheder for alle børn og unge uanset etnisk baggrund. Både ved forebyggende indsatser og når anbringelse er nødvendig.

Når et barn bliver anbragt i en familiepleje, er det en meget stor omvæltning – både for barnet, for barnets familie og for plejefamilien. Når etniske minoritetsbørn anbringes, kan der desuden være nogle udfordringer, der knytter sig til barnets kulturelle, religiøse og sproglige baggrund. Erfaringer fra landets kommuner har peget på, at der mangler plejefamilier, der kan modtage børn og unge, som ikke har en etnisk dansk baggrund. Sådanne plejefamilier kan både være familier med etnisk dansk baggrund og familier med etnisk minoritetsbaggrund.

Især i starten af anbringelsesforløbet er det vigtigt, at kommunen er opsøgende i forhold til plejefamilierne, idet forskningen peger på, at de fleste sammenbrud i anbringelsen sker i løbet af den første tid. Også når det gælder børn og unge, som ikke har en etnisk dansk baggrund. Det kan derfor være en god ide, at kommunen har et beredskab, så plejefamilierne kan få den nødvendige støtte og vejledning. På den måde kan tvivl, misforståelser og vanskeligheder afklares tidligt, og plejeforløbet kan få en god start.

Socialstyrelsen har i 2009 udarbejdet en pjece med forslag til, hvordan kommunen kan opbygge et beredskab, der kan støtte og vejlede plejefamilier med etniske minoritetsbørn og derved være med til at sikre gode anbringelser.

Se pjecen: Til udviklingskonsulenter, rådgivere og familieplejekonsulenter her

I 2010 udsendte Socialstyrelsen en forskningsoversigt om anbringelser af børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund til samtlige kommuner. 

Se forskninsoversigten: Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund her

Sidst opdateret 26/03 2018