Gå til indhold
Forside > Aktiviteter > Voksne > Temadag: Samarbejde mellem civilsamfund og §101- behandlingstilbud (Aarhus)

Temadag: Samarbejde mellem civilsamfund og §101- behandlingstilbud (Aarhus)

Få inspiration til et styrket samarbejde med civilsamfundet. Socialstyrelsen og Stoffagligt Forum afholder temadag om samarbejdet mellem behandlingstilbud i den sociale stofmisbrugsbehandling og civilsamfundsaktører. Vi ser også på sammenhænge mellem recovery og borgeres deltagelse i fællesskaber gennem tilbud i civilsamfundet og giver rum til erfaringsudveksling om virksomme civilsamfundsindsatser.
22 nov
Tid
09:15 - 15:30
Sted
Comwell Aarhus,
Værkmestergade 2
8000 Aarhus C
Kontaktperson
Anders Reinhard Kieler

Vi ved fra både forskning og praksis, at deltagelse i fælleskaber og aktiviteter i civilsamfundet understøtter recoveryprocesser. I Nationale retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling anbefales derfor også et styrket samarbejde mellem behandlingstilbud i den sociale stofmisbrugsbehandling og lokale civilsamfundsaktører. Men hvordan gør man konkret i praksis, og hvorfor giver det mening?

Formålet med temadagen er dels at drøfte muligheder og udfordringer ved samarbejdet med civilsamfundsaktører og dels inspirere til, hvordan behandlingstilbud konkret kan styrke et sådant samarbejde.

Praktiske informationer om temadagen

Temadagen afholdes den 22. november 2021 på Comwell Aarhus fra kl. 9:15.

Målgruppen er centerledere, afdelingsledere, faglige ledere, faglige koordinatorer og evt. andre med ansvar for at implementere faglige tiltag i stofmisbrugsbehandlingen. Deltagerne kan komme fra både kommunale, regionale og private behandlingstilbud.

Det er gratis at deltage. Der er tilmeldingsfrist d. 1. november kl. 14.

Tilmelding

Foreløbigt program 

Sidst opdateret 09/09 2021