Gå til indhold
Forside > Aktiviteter > Voksne > Temadag om senfølger (København)

Temadag om senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen (København)

Deltag i temadagen og få viden om hvad senfølger efter seksuelle overgreb er, og om hvordan du som fagprofessionel kan hjælpe mennesker med senfølger.
Temadagen er målrettet kommunale medarbejdere og ledere inden for social- og beskæftigelsesområdet, socialpsykiatrien, væresteder og misbrugsbehandlingstilbud.
06 okt
Tid
09:30 - 15:30
Sted
København, MBK, Pilestræde 61, 1112 København.
Kontaktperson
Claudia Katharina Strasser

Som fagperson kan du gøre en forskel, hvis du ved, hvordan senfølger kan komme til udtryk, hvordan du bedst spørger ind til dem, og hvor du kan henvise til for at sikre den rette hjælp.

60-80 % af de mennesker, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, udvikler senfølger i voksenlivet og vil ofte være i kontakt med det kommunale system for at få hjælp til at håndtere forskellige sociale, fysiske og psykiske udfordringer. Men hvis årsagen til problemerne ikke er kendt, er hjælpen ikke altid tilstrækkelig målrettet, og der er risiko for, at indsatserne ikke virker.

Det sker på temadagen
Om formiddagen vil vi gå i dybden med hvad senfølger efter seksuelle overgreb er og hvad man som fagprofessionel kan være opmærksom på.

Eftermiddagen handler om de udfordringer, fagprofessionelle kan møde i arbejdet med mennesker med senfølger, og om hvordan fagprofessionelle kan skabe gode rammer for mødet og for kommunikationen.

Dagen afsluttes med et indblik i, hvordan den kommunale indsats kan styrkes organisatorisk gennem et systematisk fokus på området.

Der afholdes en temadag i København d. 6. oktober og en i Århus d. 1. november, begge i tidsrummet 9.30 – 15.30. Der afholdes også en virtuel temadag d. 4. november i tidsrummet 9 - 13.

Tilmeldingsfrist til temadagen i København er 15. september.

Læs mere og tilmeld dig temadagen i København her

Læs mere og tilmeld dig temadagen i Århus her

Læs mere og tilmeld dig den virtuelle temadag her

Ved stor efterspørgsel tillader Socialstyrelsen sig at prioritere pladserne, så flest mulige deltagere i forskellige funktioner og fra forskellige kommuner får plads på temadagene.

Sidst opdateret 20/06 2022