Forside > Aktiviteter > Voksne > Konference: Virksomme indsatser

Konference: Virksomme indsatser

Udfordringer med blandt andet voksende målgrupper skaber et øget behov for at sikre indsatser til borgerne, der er både virksomme og omkostningseffektive. Vær med den 21. oktober 2019, når Socialstyrelsen holder konference om det sociale voksenområde og kom hjem med ny viden og inspiration.
Konferencen henvender sig primært til chefer og ledere på myndigheds- og tilbudsniveau samt udviklingskonsulenter, der beskæftiger sig med det sociale voksenområde i kommunerne. Andre interesserede er også velkomne.
21 okt
Tid
09:00 - 15:30
Sted
Hotel Comwell, Skovbrynet 1, 6000 Kolding
Kontaktperson
Martin Sandø

Det kan du opleve på dagen

Socialstyrelsens vicedirektører Anya Krogh Manghezi og Niels Arendt Nielsen indleder dagen med at se på voksenområdet i helikopterperspektiv:

Hvor er det skoen trykker allermest lige nu, og hvordan sætter vi ind? Hvilke udfordringer og tendenser præger indsatsen for borgere med handicap, psykiske vanskeligheder eller social udsathed? Hvordan arbejder Socialstyrelsen med metodeudvikling, og hvilke muligheder er der for kommunerne for at få støtte?

Senere følger to rækker sessioner, hvor der bliver mulighed for at gå mere i dybden med specifikke emner og målgrupper. Blandt de 17 sessioner kan man fx høre om metoder til bostøtte, strategisk udvikling af socialpsykiatrien, Den Socialøkonomiske Investeringsmodel SØM, dobbeltdiagnoser, hjælp til borgere med ADHD og indsatser til unge med hhv. autisme, spiseforstyrrelser og rusmiddelproblemer.

På dagen vil der også være en paneldebat med deltagelse af en række af områdets centrale aktører, der vil bringe hver deres perspektiv ind i diskussionen af, hvordan vi skaber bedre, mere helhedsorienterede og tværsektorielle løsninger på voksenområdets udfordringer.

Praktiske oplysninger

Det er gratis at deltage. Hvis konferencen ser ud til at overtegnet, vil pladserne blive fordelt, så flest mulige kommuner og tilbud får mulighed for at deltage. 

Konferencen afvikles i samarbejde med Center for Offentlig Kompeteceudvikling, COK.

Tilmeld dig og find program og oversigt over sessionerne på COKs hjemmeside:

Gå til cok.dk her

Sidst opdateret 18/09 2019