Forside > Aktiviteter > Voksne > Informationsmøde om MOVE – struktureret, forstærkende rusmiddelbehandling til unge - Fredericia

Informationsmøde om MOVE – struktureret, forstærkende rusmiddelbehandling til unge

Socialstyrelsen inviterer til informationsmøde i Fredericia om MOVE-metodens indhold og resultater. Vi fortæller også om, hvordan I kan komme i gang med at anvende MOVE i rusmiddelbehandlingen til unge, herunder muligheden for at modtage kompetenceudvikling og implementeringsstøtte fra Socialstyrelsen.
Alkohol- og stofmisbrug Målgruppen for møderne er beslutningstagere, ledere og medarbejdere, som arbejder med rusmiddelbehandling for unge.
05 feb
Tid
10:30 - 14:30
Sted
Fuglsangcentret, Søndermarksvej 150, 7000 Fredericia
Kontaktperson
Stine Marie Kjær

MOVE (tidligere kaldet MI/KAT-GO) har vist bemærkelsesværdigt gode resultater i den individuelle, ambulante behandling af unge i alderen 15 til 25 år med et behandlingskrævende rusmiddelbrug.

MOVE bidrager til at fastholde de unge i behandling, og 50 procent af de unge er stoffrie ni måneder efter indskrivning. Til sammenligning viser studier, at det gælder ca. 37 procent af de unge i anden behandling. Metoden øger desuden de unges trivsel og uddannelsesaktiviteter. De unge har også færre opmærksomhedsproblemer og begår mindre kriminalitet.

Praktiske informationer:

Sidste frist for tilmeldingen er den 21. januar 2019. Det er gratis at deltage.

Program:

Kl. 10.30 – 11.00     Ankomst, morgenbrød, te og kaffe

Kl. 11.00 – 11.45     Om MOVE
                              Hør om baggrund, formål og indhold i MOVE

Kl. 11.45 – 11.55     Pause

Kl. 11.55 – 12.45     Præsentation af MOVE-metodens resultater
                              Hør om resultaterne fra evalueringen af MOVE, som omfatter en evaluering af metodens                                    effekter, implementering og økonomi

Kl. 12.45 – 13.30     Frokost

Kl. 13.30 – 14.30     Hvordan kommer man i gang med MOVE?
                              Hør om, hvordan behandlingstilbud kan komme i gang med at bruge MOVE i                                                      rusmiddelbehandlingen af unge og Socialstyrelsens tilbud om kompetenceudvikling og                                      implementeringsstøtte.

Kl. 14.30                 Tak for i dag

Tilmelding og yderligere info om informationsmødet i Fredericia den 5. februar 2019

Socialstyrelsen afholder et tilsvarende informationsmøde om MOVE-metoden i København d. 7. februar 2019.

Læs mere om informationsmødet om MOVE i København d. 7. februar 2019

Sidst opdateret 20/12 2018