Forside > Aktiviteter > Voksne > Fyraftensmøde om ACT-metoden til borgere med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug - Aarhus

Fyraftensmøde om ACT-metoden til borgere med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug - Aarhus

Kom og lær af erfaringer og god praksis i arbejdet med ACT-metoden over for mennesker med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug. Socialstyrelsen, Rambøll og VIVE afholder gratis fyraftensmøde den 18. januar 2018 i Aarhus.
Alkohol- og stofmisbrug | Psykiske vanskeligheder | Dokumenterede metoder voksne og handicap Fyraftensmødet er målrettet kommunale, regionale og øvrige fagpersoner, praktikere og ledelse, som gennemfører, planlægger, koordinerer og arbejder med sociale- og sundhedsfaglige indsatser til borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug.
18 jan
Tid
15:00 - 17:30
Sted
Olof Palmes Allé 20, 8200 Aarhus
Kontaktperson
Mette Strunge Dubert

Den evidensbaserede metode ACT (Asssertive Community Treatment) er en sammenhængende og integreret indsats, der er blevet afprøvet i forhold til borgere med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug. Erfaringerne fra projektet er nu samlet, og i den forbindelse inviteres til et fyraftensmøde om brugen af metoden.

Få input til arbejdet med en evidensbaseret metode

På mødet redegøres der for ACT-metoden, målgruppen og det konkrete projekt med særligt fokus på organisering og tværfagligt samarbejde.

De to kommuner, som har afprøvet metoden i samarbejde med Socialstyrelsen, vil fortælle om deres konkrete erfaringer. For deltagerne vil der derfor være gode mulighed for at gå hjem med ideer til nye måder at arbejde med en evidensbaseret metode målrettet nogle af de allermest socialt udsatte borgere.

Praktiske oplysninger om temadagen

Fyraftensmødet er målrettet ledere og fagpersoner, som planlægger eller gennemfører sociale og sundhedsfaglige indsatser til borgere med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug.

Det er gratis at deltage i fyraftensmøder, men man skal tilmelde sig på forhånd og senest d. 10. januar 2018

Evalueringen er udarbejdet af Rambøll og VIVE, der også står for fyraftensmøderne i samarbejde med Socialstyrelsen.

Læs mere om fyraftensmødet i Aarhus d. 18. januar og tilmeld dig her

Program og yderligere oplysninger om fyraftensmødet 18. januar i Aarhus (pdf)

Der afholdes også et fyraftensmøde d. 25. januar i København.

Læs mere om fyraftensmødet om ACT-metoden til borgere med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug d. 25. januar i København her

Læs om evalueringen af ACT-projektet overfor borgere med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug

Sidst opdateret 21/12 2017