Forside > Aktiviteter > Voksne > Frivillighed 2018: Relationer og engagement i lokale fællesskaber

Frivillighed 2018: Relationer og engagement i lokale fællesskaber

Samspillet mellem det frivillige engagement og kommuner/regioner er i fokus på årets nationale konference om frivillighed. Den holdes den 26. september. Blandt oplægsholderne er borgmester Jacob Bundsgaard, Aarhus, og den hollandske forsker Cees van den Boos.
Civilsamfund Konferencen er målrettet kommunale og regionale ledere og fagpersoner, der arbejder med frivillige og frivillighed
26 sep
Tid
09:00 - 16:00
Sted
Aarhus Rådhus, Rådhuspladsen 2, 8200 Aarhus N
Kontaktperson
Lise Poulsen

Socialstyrelsen, Center for Frivilligt Socialt Arbejde og COK inviterer for fjerde gang til den nationale konference om frivillighed. Konferencen finder sted i Aarhus, der i år er Europæisk Frivillighovedstad.

Fokus på relationer og engagement

Konferencen sætter fokus på frivilligheden som en vigtig del af velfærdssamfundet og samspillet mellem det frivillige engagement og kommuner og regioner.
I løbet af dagen diskuteres spørgsmål som rammerne for det lokale engagement, kommunens rolle, samspillet mellem frivilligheden og kommunens kerneopgaver og krav til faglighed, funktioner og kompetencer.

På konference kan man blandt andet opleve Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus Kommune, og Cees van den Boos, forsker i civilsamfundets udvikling.

Tilmelding sker via COKs hjemmeside. Her kan du også få oplysninger om deltagergebyr, tilmeldingsfrist og se programmet for dagen m.v. Vær opmærksom på, at konferencen de sidste tre år har været udsolgt. Tilmelding sker efter først-til-mølle-princip.

Læs mere om konferencen, og tilmeld dig på COKs hjemmeside

 

Sidst opdateret 04/06 2018