Informationsmøde om ansøgning til MOVE
Online
På informationsmødet er der oplæg om MOVE-metodens indhold og resultater og om Socialstyrelsens rådgivningsstøtte, herunder generelle informationer om ansøgningsprocessen. Målgruppen for mødet er primært beslutningstagere, ledere og medarbejdere, som arbejder med rusmiddelbehandling for unge.
Der vil også være et oplæg fra en kommune, der allerede har implementeret metoden og om den støtte, kommunen har modtaget fra Socialstyrelsen.
MOVE har vist bemærkelsesværdigt gode resultater i den individuelle, ambulante behandling af unge i alderen 15 til 25 år med et behandlingskrævende rusmiddelbrug. MOVE er en evidensbaseret metode, der bidrager til at fastholde de unge i behandling, og 50 procent af de unge er stoffrie ni måneder efter indskrivning. Til sammenligning viser studier, at det gælder ca. 37 procent af de unge i anden behandling. Metoden øger desuden de unges trivsel og uddannelsesaktiviteter. De unge har også færre opmærksomhedsproblemer og begår mindre kriminalitet.
Se programmet for informationsmødet her
Praktiske oplysninger
Det er gratis at deltage på informationsmødet d. 25. marts kl. 13-15. Sidste tilmeldingsfrist er d. 23. marts 2021. Link til deltagelse modtages via mail efter tilmelding.