Gå til indhold
Forside > Aktiviteter > Voksne > Årskonference 2021 om menneskehandel

Årskonference 2021 om menneskehandel

Menneskehandel foregår i stigende grad online, og det skaber behov for at udvikle nye metoder til at identificere ofrene og opspore bagmændene. Center Mod Menneskehandel inviterer til årskonference med fokus på områdets nye udfordringer og tendenser.
17 sep
Tid
11:30 - 16:00
Sted
Industriens Hus, København
Kontaktperson
Hanne Mainz

Erfaringer både fra Danmark og internationalt peger på, at menneskehandel foregår digitalt. Fx sker rekruttering af ofrene nu hyppigere gennem websites, sociale medier, chatfora og onlinespil. Flere ofre har også fortalt om, hvordan de overvåges online via webcam eller GPS-funktionen på deres telefon.

Udviklingen udfordrer den nuværende indsats med at forebygge menneskehandel, identificere ofrene og opspore bagmændene. Det skaber behov for at supplere med nye metoder og nye samarbejder.

De nye tendenser er omdrejningspunktet for Center Mod Menneskehandels årskonference 2021, hvor centret sammen med øvrige myndigheder, private virksomheder og specialister sætter særligt fokus på menneskehandel i en digital æra.

Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Peter Hummelgaard åbner konferencen.

Praktiske oplysninger

Årskonferencen afholdes 17. september 2021 i Industriens Hus, København, fra kl. 11.30. Sidste oplæg slutter ca. 15.40, hvorefter der præsenteres en vandreudstilling om menneskehandel.

Konferencen er målrettet aktører på menneskehandelsområdet såsom myndigheder, NGO'er, forskere, brancheforeninger og politikere samt andre med særlig interessere i emnet, fx studerende.

Det er gratis at deltage. Der er tilmeldingsfrist 3. september kl. 14.00.

Enkelte oplæg vil være på engelsk og foregå virtuelt.

Tilmelding og foreløbigt program


For at sikre en ligelig repræsentation fra forskellige organisationer og fagområder forbeholder vi os retten til at begrænse antallet af deltagere fra hver organisation. Hører du ikke fra os inden den 8. september, kan du betragte dig som tilmeldt.

 

Sidst opdateret 18/08 2021