Temadag om ungdomssanktionen

Socialstyrelsen holder temadag nr.20 om ungdomssanktionen. I anledning af jubilæet sætter vi denne gang fokus på selve ungdomssanktionen og dens udvikling.
28 sep
Tid
09:00 - 15:00
Sted
Hotel Park, Viaduktvej 28, 5500 Middelfart

I foråret 2001 vedtog Folketinget lovforslaget om den særlige ungdomssanktion, som unge kan idømmes, når de har begået alvorlig kriminalitet. Ungdomssanktionen er en målrettet og koordineret indsats, som skal hjælpe den unge til en bedre tilværelse med uddannelse eller arbejde fremfor kriminalitet.

Adskillige undersøgelser og evalueringer af ungdomssanktionsforløbene er gennemført siden 2001 og har blandt andet ført til, at alle unge i dag tilknyttes en koordinator, og at kommuner og koordinatorer tilbydes rådgivning om ungdomssanktionen.

Socialstyrelsen har gennem årene regelmæssigt tilbudt temadage om forskellige aspekter af ungdomssanktionen. Den 28. september er vi nået til temadag nr. 20, og i anledning af jubilæet sætter vi denne gang fokus på selve ungdomssanktionen og dens udvikling.

Temadagen vil derfor blandt andet byde på oplæg om intentionerne bag ungdomssanktionen og om tal og resultater fra statistik og evalueringer. Vi skal også høre om ungdomssanktionen og dens udvikling set fra et socialfagligt og strafferetligt perspektiv, og endelig vil Socialstyrelsen fortælle om sit arbejde med undervisning og rådgivning.

Det er gratis at deltage i temadagen. Tilmelding foregår efter først til mølle-princippet med det forbehold, at uddannede koordinatorer prioriteres. Der er plads til maksimalt 70 personer.

Tilmeldingsfristen er den 14. september.

Se programmet for temadagen om ungdomssanktionen her

Link til online tilmelding 

Sidst opdateret 10/08 2017