Gå til indhold
Forside > Aktiviteter > Unge > SSP webinar 2020: Unges digitale liv, IT-kriminalitet og risikoadfærd

SSP webinar 2020: Unges digitale liv, IT-kriminalitet og risikoadfærd

Hvordan er de unge på nettet, hvornår er online-adfærd bekymrende, og hvordan kan vi i SSP-regi være sammen om at forebygge unges online-kriminalitet? Det sætter Socialstyrelsen spot på med dette webinar.
Webinaret henvender sig til SSP-medarbejdere, dvs. skolelærere/SSP-kontaktlærere, klub- og gadeplansmedarbejdere, boligsociale medarbejdere o.a., der har kriminalitetsforebyggelse som en mindre del af deres arbejde.
02 nov
Tid
09:00 - 13:00
Sted
Webinar 
Kontaktperson
Martin Fjording

Unges verden er i høj grad en digitaliseret, og en stor del af deres liv foregår på nettet. Det betyder, at deres grænseoverskridende adfærd og kriminalitet også sker virtuelt.

Det er en samtidig en adfærd, det som fagperson – og som voksen i det hele taget - er svært at følge med i, og som SSP-medarbejder kan det være vanskeligt at vide, hvordan man håndterer og forebygger unges IT-kriminalitet. 

Socialstyrelsen inviterer derfor til et webinar, hvor vi sætter fokus på unges digitale adfærd og online-kriminalitet, samt hvordan man kan forebygge unges uhensigtsmæssige net-adfærd.

Det kan du opleve på webinaret

Vi ser nærmere på, hvad vi ved om de unges færden på nettet, hvorfor vi skal være optaget af det – og ikke mindst hvordan vi skal være optaget af det. Hvad er digital risikoadfærd, og hvad ved de unge om, hvornår noget er kriminelt og ikke kriminelt, når de er online?

Med bl.a. Center for Digital Pædagogik som vejviser vil I få viden om de unges onlinekultur, blive klogere på, hvordan de unge bruger forskellige platforme, lære om de unges risikoadfærd i den digitale verden og få redskaber og inspiration til, hvordan I som fagfolk kan hjælpe børn og unge med at navigere i forhold til unges digitale liv, få viden om risikoadfærd og få redskaber til forebygge IT-kriminalitet.

Tilmeld dig webinaret her 

Sidst opdateret 09/10 2020