Gå til indhold
Forside > Aktiviteter > Unge > Informationsmøde: Rusmiddelbehandlingsmetoden MOVE

Informationsmøde: Rusmiddelbehandlingsmetoden MOVE

Kommuner kan igen søge om støtte til at implementere MOVE, der er en effektiv metode til behandling af rusmiddelproblemer hos unge. Deltag i informationsmødet og hør mere om metoden, og hvordan I kommer i gang.
25 aug
Tid
13:00 - 15:00
Sted
Online
Kontaktperson
Anne Mette Heneberg

Socialstyrelsen inviterer til åbent, virtuelt informationsmøde om behandlingsmetoden MOVE.

På informationsmødet kan I høre om MOVE-metodens indhold og resultater. Vi fortæller desuden om, hvordan I kan komme i gang med at anvende MOVE i rusmiddelbehandlingen til unge, og om den kompetenceudvikling og implementeringsstøtte, I kan søge om at få.

Målgruppen for mødet er primært kommunale beslutningstagere, ledere og medarbejdere, som arbejder med rusmiddelbehandling for unge.

Det er gratis at deltage i mødet, som foregår via Zoom. Tilmeldingsfrist: 20 august.

Når du har tilmeldt dig, modtager du en e-mail med en adgangskode til Zoom.

Hent programmet og tilmeld dig her

Målgruppen for ansøgningsrunden er kommuner, der ønsker at udvikle deres misbrugsbehandling med værktøjer, som er skræddersyet til at hjælpe unge.

Læs mere om MOVE og ansøgningsrunden

Bemærk: Teksten er ændret væsentligt 6. august 2021, idet det tidligere fremgik, at mødet kun ville handle om ansøgningsprocessen. Mødet har dog, som det ses nu, et mere bredt fokus.

Sidst opdateret 13/08 2021