Bliv uddannet i SØM
Online
Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM, er et beregningsværktøj, der styrker beslutningsgrundlaget i en konkret lokal sammenhæng og sætter fokus på de økonomiske konsekvenser, der kan være ved at investere i sociale indsatser. Uddannelsen henvender sig, lige som modellen, især til kommuner, men alle, der ønsker mere viden om, hvordan en social indsats påvirker den offentlige økonomi, kan deltage.
Få mere at vide om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM
Om SØM-uddannelsen
Uddannelsen foregår som et online heldagsarrangement. På uddannelsen får du:
- introduktion til SØMs beregningsramme og vidensdatabase
- mulighed for at prøve SØM gennem en række cases
- inspiration til, hvordan din organisation kommer godt i gang med SØM og forankrer modellen i den daglige praksis
- indblik i andre kommuners erfaringer med SØM
- inspiration til hvordan du kan anvende data fra din egen organisation i SØM
- gode tips og tricks til hvordan du identificerer indsatser, der er egnede til SØM-beregninger
Kommunale deltagere på SØM-uddannelsen har desuden mulighed for en halv dags supplerende sparring med Socialstyrelsen efter uddannelsen. Uddannelsen er gratis.