Forside > Aktiviteter > Tværgående > Lancering af VUM 2.0 og FFB, Virtuel konference

Lancering af VUM 2.0 og FFB, Virtuel konference

Få en introduktion til den opdaterede Voksenudredningsmetode, når Socialstyrelsen sammen med KL præsenterer VUM 2.0 og Fælles Faglige Begreber, FFB.
14 sep
Tid
08:30 - 14:00
Sted
Online via link
Kontaktperson
Stephanie Marie Fisker

Voksenudredningsmetoden (VUM) er en metode til sagsbehandling på myndighedsområdet for voksne med handicap, psykiske vanskeligheder eller sociale problemer. Metoden understøtter alle faser i et sagsbehandlingsforløb, herunder levering af den sociale indsats.

Videreudviklingen af Voksenudredningsmetoden adresserer en række behov og tendenser på det sociale område:

  • krav om højere kvalitet i sagsbehandlingen og retssikkerhed for borgerne
  • øget fokus på en recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang
  • stærkere inddragelse af borgeren og borgerens eget perspektiv
  • fokus på borgerens ressourcer samt ønsker og mål for fremtiden
  • en mere sammenhængende og helhedsorientereret sagsbehandling og indsats
  • bedre og mere anvendelige data om den enkelte borgers progression og udvikling.

På dagen vil der blandt andet være en præsentation af de nye elementer i VUM og oplæg om metodens recovery- og rehabiliteringsunderstøttende elementer.

Med forbehold for ændringer i programmet:

Se programmet her 

Praktiske oplysninger

Konferencen er virtuel og deltagelse er gratis.

Tilmeld dig her (åbner eksternt link)

Målgruppen er personer, der til dagligt arbejder med målgruppen, VUM eller FFB i det offentlige eller private.

Alle tilmeldte vil have mulighed for at deltage gennem et link, som sendes per e-mail. Linket til konferencen vil blive sendt ud samme dag som konferencen afholdes, den 14. september 2020.

Materialet til VUM 2.0, herunder metodehåndbogen, vil være tilgængelig på Socialstyrelsens hjemmeside efter konferencen.

BEMÆRK

Linket til konferencen vil blive sendt ud på den mail, som du registrerer gennem tilmeldingssiden. Du bedes derfor sikre dig, at du skriver mailadressen korrekt. Modtager du ikke en bekræftelse per e-mail, kort efter du har tilmeldt dig, kan der være fejl i den registrerede mailadresse.

Alle der var tilmeldt den aflyste konference bedes tilmelde sig igen. 

 

Sidst opdateret 18/06 2020