Forside > Aktiviteter > Tværgående > Introkursus til SØM

Introduktion til Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM)

Socialstyrelsen inviterer til introkursus for kommuner og andrekommende brugere af SØM.
01 mar
Tid
10:00 - 15:00
Sted
Socialstyrelsen, Edisonsvej 1, lokale SV52-1
Kontaktperson
Analysekonsulent Bolette Pedersen

SØM er udviklet af VIVE og Incentive for Socialstyrelsen. Modellen kan bruges til at vurdere de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser. I forbindelse med lanceringen af første version af SØM i januar 2018 afholdes en række introkurser.

Kurserne giver en introduktion til modellen, og er særlig relevant for brugere, som overvejer at deltage i de mere intensive uddannelsesforløb, som opfølgning på introkurset. De første uddannelsesforløb afholdes af en ekstern leverandør fra 2. kvartal 2018.

Kort om SØM

SØM er et beregningsværktøj til økonomiske analyser af sociale indsatser. SØM kan anvendes af alle, der ønsker mere viden om, hvordan en social indsats påvirker den offentlige økonomi over en kortere eller længere tidshorisont.

SØM består af en beregningsramme og en vidensdatabase. I vidensdatabasen findes oplysninger om indsatsers effekter og økonomiske gevinster.

Hvem er modellen relevant for?

Modellen er især relevant for kommuner. Socialstyrelsen anvender også SØM i sit arbejde med at tilvejebringe og formidle viden om virksomme indsatser og metoder.
Første version af modellen lanceres i januar 2018 og indeholder viden om voksenområdet. Senere på året udvides modellen med børne- og ungeområdet.

Læs mere om SØM

Kort om introkurserne


Kurserne i SØM har følgende formål:

  • Give viden om baggrunden for SØM, modellens indhold og anvendelse.
  • Give overordnet introduktion til SØMs beregningsramme og vidensdatabase, og hvordan de kan bruges hver for sig og sammen.
  • Vise modellen og give trin-for-trin vejledning i SØMs beregningsramme.
  • Give deltagerne mulighed for at beregne en simpel case med udgangspunkt i målgrupper, konsekvenser og priser fra SØMs vidensdatabase.

Efter kurset kan deltagerne bruge SØM til at lave simple beregninger på egne indsatser, herunder brug af omkostningsmodellen.

Praktiske oplysninger og tilmelding

Det er gratis at deltage. Der kan maksimalt være 30 deltagere per kursus med højst 2 personer per kommune eller organisation.
Da SØM vil være tilgængelig fra begyndelsen af januar 2018 forventes det, at deltagerene inden kurset har downloadet modellen til deres computere, som medbringes på kurserne.

Tilmeld dig kursus i SØM d. 1. marts 2018 her. Sidste frist for tilmelding til dette kursus er d. 27. februar.

Kurset er er fuldt booket.   

Sidst opdateret 19/01 2018