Informationsmøde om udbud af VISOs ydelser på voksenområdet
Formålet med informationsmødet er at orientere mere generelt om udbudsprocessen samt VISOs forventede model for udbud på voksenområdet, herunder fordeling af de overordnede målgrupper og tilhørende delaftaler.
Informationsmødet er landsdækkende og afholdes som et webinar. Det er et et-vejs-møde, dvs. at der er mulighed for at stille skriftlige spørgsmål via tekstfelt/chatfelt samt at tilføje kommentarer og forslag. Udvalgte spørgsmål vil blive besvaret undervejs i mødet, ligesom oplæg fra mødet og svar på spørgsmål efterfølgende kan findes på VISOs hjemmeside.
Socialstyrelsen forventer at sende udvalgte dele af udbudsmaterialet i høring i foråret 2021.
I er velkomne til at kontakte VISO med spørgsmål på leverandorteamviso@socialstyrelsen.dk