Gå til indhold
Forside > Aktiviteter > Tværgående > Informationsmøde om taskforceforløb

Informationsmøde om samarbejde med taskforcen på handicapområdet

Taskforcen på handicapområdet kan nu hjælpe endnu flere kommuner med at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen. Hvis I vil høre mere om, hvad et samarbejde med taskforcen indebærer, afholder Socialstyrelsen et kort virtuelt informationsmøde.
Sagsbehandling Kommuner
06 okt
Tid
10:00 - 11:00
Sted
Virtuelt

Taskforcen holder informationsmøde d. 6. oktober 2022 om ansøgningsrunden for analyse og udviklingsforløb med start i 2023, hvor vi tilbyder otte forløb. Taskforcen er et samarbejde mellem Socialstyrelsen og Ankestyrelsen, og har eksisteret i en årrække. Der tilbydes samarbejde på både børne- og voksenhandicapområdet. Samarbejdet foregår i et nært samarbejde med kommunens ledelse og medarbejdere.

Læs om samarbejdet med taskforcen og find vejledning og ansøgningsskema.

Analyse- og udviklingsforløbet har både fokus på kommunens konkrete sagsbehandling samt den faglige ledelse og styring af handicapområdet i kommunen.

Informationsmøde den 6. oktober 2022

Er I interesserede i at høre mere om analyse- og udviklingsforløbet, inden I søger, så vær med til vores virtuelle informationsmøde den 6. oktober fra kl. 10.00 - 11.00. Her vil I få en præsentation af indholdet i et samarbejde med taskforcen, hvad I får ud af samarbejdet, og hvad det kræver af jer. Tilmeld jer ved at skrive til: taskforcehandicap@socialstyrelsen.dk.

Sidst opdateret 26/08 2022