Gå til indhold
Forside > Aktiviteter > Tværgående > Infomøde: Rådgivningsforløb om udsatte minoritetsetniske børn og unge - Formiddag

Infomøde om rådgivningsforløb om udsatte minoritetsetniske børn og unge - Formiddag

Kom til informationsmøde den 19. maj og hør om det nye udgående indsatsteam om udsatte minoritetsetniske børn og unge, rådgivningsforløbet og ansøgningsproceduren.
19 maj
Tid
10:00 - 11:00
Sted
Zoom

Socialstyrelsen afholder et informationsmøde om rådgivningsforløbet ved nyt udgående indsatsteam om socialt udsatte minoritetsetniske børn og unge.

Socialstyrelsen tilbyder i et samarbejde med Ankestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration, et rådgivningsforløb til de kommuner, som ønsker at styrke deres sagsbehandling omkring minoritetsetniske familier, især med fokus på håndtering af underretninger og valg af indsats. En styrkelse af kommunernes håndtering af disse sager indebærer blandt andet en viden og kompetencer blandt fagpersoner i kommunerne om de forhold som kan gøre sig gældende i forhold til, socialt udsatte børn og unge med minoritetsetnisk baggrund.

Rådgivningsforløbet kan søges af kommuner, der ønsker at styrke deres sagsbehandling og socialfaglige praksis om minoritetsetniske børn og unge, hvis trivsel og personlige udvikling er i risiko og som har behov for særlig støtte.

Du kan læse mere om rådgivningsforløbet her

På programmet

Dagens program indledes med en introduktion til rådgivningsforløbet og et oplæg om tildelingskriterier og krav, som ansøgere skal opfylde for at komme i betragtning til et forløb.

Praktisk information

Alle kommuner, som overvejer at søge, er meget velkomne til informationsmødet. Det er gratis at deltage på informationsmødet, der afholdes via platformen Zoom tirsdag den 19. maj 2022 kl. 10-11.

Alle kan deltage, også selvom man ikke i forvejen har installeret Zoom. Spørgsmål kan stilles i chatfunktionen på Zoom.

Der er mulighed for, at flere personer fra samme organisation kan deltage på mødet, men I bedes tilmelde jer enkeltvis.

Tilmeldingsfristen er fredag den 16. maj 2022 kl. 12.

Alle tilmeldte modtager et link, der giver adgang til mødet, før afholdelsen.

Du kan tilmelde dig informationsmødet kl. 10-11 her

Såfremt tidspunktet ikke passer dig, afholdes der endnu et møde om eftermiddagen samme dag fra kl. 14.00-15.00.

Du kan tilmelde dig informationsmødet kl. 14-15 her

Sidst opdateret 17/05 2022