Forside > Aktiviteter > Temadag om opsporing og håndtering af overgreb - Region Sjælland

Temadag om opsporing og håndtering af overgreb - Region Sjælland

Sæt fokus på opsporing af overgreb mod børn. Mange kommuner oplever et stort behov for viden om opsporing og håndtering af overgreb mod børn og unge. I lighed med sidste år tilbydes derfor en gratis temadag med dette fokus. Temadagen holdes fem forskellige steder i landet til efteråret.
Overgreb De regionale temadage er målrettet ledere og medarbejdere i sundhedsplejen, dagtilbud, skoler og på anbringelsesområdet. Arrangementet er gratis og åbent for tilmelding. Der er 120 pladser pr. arrangement. Vi forbeholder os ret til at fordele pladserne for at sikre en vis spredning i geografi mv.
04 sep
Tid
09:00 - 15:30
Sted
Scandic Roskilde, Ved Ringen 2,
4000 Roskilde 
Kontaktperson
Kamilla Falsted Dihle

Til temadagen vil Socialstyrelsen sætte fokus på, hvad man skal være opmærksom på, og hvordan man skal handle, når man har mistanke om, at et barn er udsat for voldelige eller seksuelle overgreb.


Temaer på dagen

På temadagen kan du høre om:

  • Hvad er et overgreb, og hvor ofte forekommer overgreb mod børn?
  • Hvad er din faglige opgave ift. at opdage og håndtere overgreb mod børn?
  • Hvilken viden og hvilke kompetencer kalder opgaven på?
  • Hvad skal du have særlig opmærksomhed på?

Praktiske oplysninger

Temadagen afholdes i København d. 3. september, Roskilde d. 4. september, Silkeborg d. 15. september, Middelfart d. 23. september og Aalborg d. 6. oktober, alle dage i tidsrummet 9.00-15.30. Alle temadage har samme indhold. Der tilbydes frokost, te og kaffe i løbet af dagen.

Læs mere om forløbene, og hvordan I som kommune søger om et forløb.

Tilmeld dig temadagen her

Sidst opdateret 29/06 2020