Forside > Aktiviteter > Temadag om autisme og social isolation hos unge voksne

Temadag om autisme og social isolation hos unge voksne

Hvad ved vi om autisme og social isolation hos unge voksne? Og hvilke metoder virker bedst? Kom til temamøde den 8. november og bliv inspireret med konkret viden og idéer til arbejdet med at afhjælpe og forebygge social isolation hos unge voksne med autisme.
08 nov
Tid
13:00 - 15:30
Sted
Socialstyrelsen (kantine) 
Edisonsvej 1, 5000 Odense C
Kontaktperson
Line Brinch Jepsen

Unge voksne med autisme klarer sig dårligere end den generelle befolkning, både når det gælder uddannelse, beskæftigelse og evnen til at leve selvstændigt og etablere sociale relationer. Dette kan betyde, at de bliver socialt isoleret, men hvilke tilbud og metoder virker bedst til at hjælpe en ung voksen med autisme ud af social isolation?

Spørgsmålet tages op på et temamøde den 8. november kl. 13-15.30, der tager udgangspunkt i en undersøgelse, som VIVE har udarbejdet for Socialstyrelsens nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO). Undersøgelses resultater præsenteres i et inspirationskatalog, der udkom den 10. september 2019.

På temamødet får du aktuel viden om området for unge voksne med autisme og konkrete metoder i arbejdet med at hjælpe den unge voksne ud af social isolation.

 

Sidst opdateret 25/10 2019