Gå til indhold
Forside > Aktiviteter > Handicap > Temadag om værgemål

Temadag om værgemål

Taskforce - Handicap holder virtuel temadag om værgemål. Her sætter vi fokus på centrale dele af sagsbehandlingen i forbindelse med etablering af værgemål for voksne borgere med hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket helbred.
Temadagen er for dig, der er kommunal myndighedsleder, faglig koordinator, udviklingskonsulent eller sagsbehandler på myndighedsområdet.
29 okt
Tid
10:00 - 14:15
Sted
Temadagen foregår online
Kontaktperson
Samuel Nielsen

Temadagen sætter fokus på tildeling af værgemål, herunder de forskellige typer af værgemål og betingelserne for etableringen af et værgemål. På dagen vil der være oplæg fra Ankestyrelsen og Familieretshuset, der kan iværksætte værgemål for personer, der har behov for det.

Derudover sættes der fokus på den inddragelse af borgeren og de pårørende, der skal ske forud for, at der søges om værgemål. Her er der først et oplæg fra Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO), inden dagen rundes af med et oplæg om kommunale erfaringer med udredning.

Praktiske oplysninger
Deltagelsen er gratis og tilmeldingsfristen er den 26. oktober. Der kan tilmeldes to personer fra samme kommune.

Se program for temadagen her (pdf)

Tilmelding via dette link

Link til deltagelsen sendes ud senest kl. 12 dagen inden afholdelse af temadagen.

Vær venligst opmærksom på, at linket til temadagen sendes til den mailadresse, som du registrerer gennem tilmeldingssiden. Du bedes derfor sikre dig, at du skriver adressen korrekt.

Modtager du ikke et link, kan det skyldes en fejl i den registrerede mailadresse, eller at mailen med linket er havnet i din mappe med uønsket post.

Kontakt eventuelt fuldmægtig Samuel Nielsen på mobil nr. 41 93 24 37 eller via nedenstående mailadresse:





Sidst opdateret 19/10 2020