Gå til indhold
Forside > Aktiviteter > Handicap > Netværksmøde i SidLigGodt - Roskilde

Netværksmøde i SidLigGodt - Roskilde

Temaet for årets fysiske netværksmøde i online-netværket SidLigGodt er "Fra analyse til løsning i kørestolssager". Netværksmøde: Fra analyse til løsning i kørestolssager. Bliv skarp på at analysere en borgers behov i forhold til siddestilling og aktivitetsmuligheder og på at omsætte fundene til konkrete løsninger.
Fagpersoner, som arbejder med bevilling eller tilpasning af kørestole.
07 nov
Tid
09:00 - 15:45
Sted
Roskilde Kongres- og Idrætscenter, 4000 Roskilde.
Kontaktperson
Mary Petersen

Socialstyrelsens online-netværk SidLigGodt holder sit årlige møde i november, hvor vi har inviteret referencegruppens eksperter på kørestole til mennesker med handicap til at holde oplæg og styre workshop for os.

Du får mulighed for at arbejde med "Fra analyse til løsning i kørestolssager" i sparring med andre terapeuter fra landets kommuner.

Bemærk, at du også kan deltage i Vejle 9. november 2022 - programmet er det samme begge dage.

Det sker på dagen

Linnea Møller, Center for Specialterapi i Gentofte, vil gennemgå en systematisk tilgang til at indsamle organisere valide data om krav i forhold til sidde- og aktivitetsbehov.

Mary Petersen, Socialstyrelsen, vil gennemgå Hjælpemiddelbasens muligheder for at understøtte vejen fra fund til produkt.

Om eftermiddagen vil Linnea Møller, sammen med Randi Stidsen, CVK Odense, styre en workshop, hvor I ud fra cases vil arbejde med at omsætte fund fra analysen til krav til produktet – og i sidste ende finde en løsning.

Der er mange, som oplever store udfordringer med at omsætte undersøgelsesresultater til konkrete kørestole. Det kan medføre usikkerhed i det endelige resultat. Målet for dagen er at blive bedre og mere sikker i dette arbejde.

På dagen vil der være rig mulighed for at netværke og få sparring fra kollegaer og fagfæller.

Læs mere om Socialstyrelsens online-netværk SidLigGodt 

Praktiske oplysninger

Dagen koster kr. 1200,-, inkl. moms og fuld forplejning. 

Der er tilmeldingsfrist 3. oktober 2022 (med EAN) eller 24. oktober 2022 (med betalingskort).

Tilmelding og program, 7. november i Roskilde, via NemTilmeld

Sidst opdateret 21/09 2022