Forside > Aktiviteter > Handicap > Netværksdag: Respiration og den liggende stilling

Netværksdag om respiration og den liggende stilling

"Respiration – en overset faktor ved positionering af en borger med fokus på den liggende stilling" er temaet, når Socialstyrelsen afholder 2 ens netværksdage i marts 2019.
Sagsbehandlende og trænende terapeuter, både i den offentlige og den private sektor, der arbejder med at tilpasse den stående, siddende og liggende stilling til mennesker med funktionsnedsættelser.
19 mar
Tid
09:00 - 15:45
Sted
Comwell, Sorø.
Kontaktperson
Else Marie Hansen

Netværksdagens fokus er på respirationens betydning for at fungere i sin kørestol om dagen og for at sove godt om natten. 

Når vi skal lejre en borger, har vi blik for skævheder, trykrisiko og symmetri. Men hvilken betydning har det for respirationen, når en person i kørestol falder sammen i overkroppen pga. stor scoliose og kyfose, og hvad skal der til for at skabe en mere fri respiration? Hvilken betydning har den liggende positionering for respirationen? Kan vi overføre principper fra siddende til liggende stilling?

På årets netværksmøde får du opdateret din viden om positionering med fokus på respirationen. Med udgangspunkt i den siddende stilling, vil vi diskutere vore muligheder, når der – ved positionering også i liggende stilling – skal sikres så fri en respiration som muligt.

Arrangementet er en del af deltageraktiviteten i Socialstyrelsens online-netværk SidLigGodt.

Online-netværket SidLigGodt

Det får du på dagen

Fysioterapeut Hanne Andersen vil give os et brush up på grundviden om respiration. Fysioterapeut Linnea Nedergaard Møller vil koble teorien med eksempler fra praksis, så vi bliver klædt bedre på til at spotte tegnene på respiratoriske udfordringer, som kan have betydning for de valg, vi træffer, i forbindelse med positionering. Der vil delvist blive taget udgangspunkt i den siddende stilling i oplæggene. 

På dagen bringer du dine egne erfaringer i spil, når vi diskuterer cases fra hverdagen. Flere hjælpemiddelfirmaer vil være til stede med lejringshjælpemidler, så praksis kan blive bragt ind i diskussionerne. I gruppearbejdet vil der også til dels være mulighed for at diskutere egne problemstillinger fra dagligdagen.

Pris

Deltagelsen koster kr. 1340,- inkl. moms og fuld forplejning (morgenmad, frokost og kage).

Tilmelding og tilmeldingsfrist

Der er plads til 80 deltagere. Tilmeldingen er individuel og foregår efter først-til-mølle-princippet, senest 4. marts 2019.

Sidst opdateret 05/02 2019