Forside > Aktiviteter > Handicap > Virtuel konference: Kvalitet i socialpsykiatrien

Virtuel konference: Kvalitet i socialpsykiatrien

Socialstyrelsen inviterer til konference om kvalitet i socialpsykiatrien. Vær med den 9. september 2020, når Socialstyrelsen sætter fokus på kvalitet i socialpsykiatrien og kom hjem med ny viden og inspiration om recovery og rehabilitering.
09 sep
Tid
09:00 - 14:00
Sted
Online via link (Zoom) 
Kontaktperson
Karin Toft-Christensen

Opdatering: Konferencen var planlagt som fysisk konference, men på grund af den nuværende covid19 situation, så afholdes konferencen online. 

Antallet af borgere med psykiske vanskeligheder stiger kraftigt, og det udfordrer socialpsykiatrien. Socialstyrelsen sætter derfor aktuelt fokus på, hvordan kvaliteten i socialpsykiatrien kan styrkes, og inviterer ledere, fagprofessionelle, borgere og pårørende til en stor konference om, hvordan vi i fællesskab kan øge indsatsen for recovery og rehabilitering.

Det kan du opleve på konferencen

Blandt dagens oplægsholdere er direktøren for organisationen Imroc, Dr. Julie Repper. Organisationen har siden 2011 har været Englands førende i arbejdet med at udvikle recovery-orienteret praksis på tværs af sundhedsområdet, socialområdet og civilsamfundet i partnerskaber med de borgere, som benytter indsatserne.

Inden Reppers oplæg drøfter et panel, hvad der er kvalitet i socialpsykiatrien set fra et borgerperspektiv. Panelet faciliteres af chefkonsulent Klavs Serup Rasmussen, der i dag er ansat i Det Sociale Netværk og bl.a. har arbejdet med peerstøtte, borgerinddragelse og recovery i regi af Region Hovedstaden.

Workshops

Udover oplæg og paneldebat vil dagen også byde på en række workshops, man kan vælge i mellem. Alle workshops indledes af et kort oplæg med efterfølgende tid til dialog og spørgsmål. 

Tilmelding og praktiske oplysninger

Konferencen er virtuel og deltagelse er gratis. Programmet er offentliggjort i sin helhed på Socialt Udviklingscenter SUS' hjemmeside, hvor man også kan tilmelde sig konferencen og finde yderligere praktiske oplysninger. (Hvis du allerede er tilmeldt den fysiske konference, skal du ikke tilmelde dig igen) Tilmeldingsfrist d. 3. september

Find yderligere oplysninger og tilmeld dig konferencen her. 

Sidst opdateret 24/08 2020