Forside > Aktiviteter > Handicap > Informationsmøde om investeringspulje til udvikling og omlægning af socialpsykiatrien

Informationsmøde om investeringspuljen til udvikling og omlægning af socialpsykiatrien

Socialstyrelsen indbyder hermed til informationsmøde for alle kommuner, der ønsker viden om investeringspuljen under initiativet ’Partnerskab om strategisk udvikling og omlægning’.
Informationsmødet er for kommuner, der ønsker at ansøge om midler fra Investeringspuljen til udvikling og omlægning af socialpsykiatrien mod øget recovery og rehabilitering.
19 aug
Tid
15:30 - 17:00
Sted
Socialstyrelsen, mødelokale 1, Skibhusvej 52 B, 1. sal
Kontaktperson
Projektleder Maria Lincke

Med udmelding af investeringspuljen inviterer Socialstyrelsen 2 til 4 af landets kommuner til at deltage i et ambitiøst projekt mod en øget recovery-orienteret og rehabiliterende indsats i socialpsykiatrien.
Kommunerne skal sammen med Socialstyrelsen og en ekstern leverandør være med til at udvikle, afprøve og implementere et samlet koncept for udvikling og omlægning af socialpsykiatriområdet  
mod øget recovery og rehabilitering.

De kommuner der kan opnå tilskud fra ansøgningspuljen, er kommuner, der allerede er langt i udviklingen og omlægningen af socialpsykiatrien. Der er afsat i alt 13 mio. kr. i puljen, og ansøgningsfristen er den 17. september kl. 12.00. Kommuner der ikke opnår støtte vil blive tilbudt at deltage i initiativet som referencekommune og derved drage nytte af den viden og erfaring, der udvikles i Partnerskabet.

På orienteringsmødet vil vi fortælle mere om investeringspuljen, ligesom der vil være mulighed for at stille afklarende spørgsmål vedrørende puljen og projektet.

Tilmelding til informationsmødet til projektleder Maria Lincke på følgende mailadresse:

Har du spørgsmål vedrørende arrangementet bedes disse ligeledes sendt til Maria Lincke.

Læs mere på Tilskudsportalen om investeringspuljen

 

Sidst opdateret 02/07 2019