Gå til indhold
Forside > Aktiviteter > Handicap > Infomøde: Udviklingsforløb til socialpsykiatrien

Infomøde: Udviklingsforløb til socialpsykiatrien

Vil I arbejde med udvikling af jeres praksis via Socialstyrelsens udviklingsforløb? Udviklingsforløbet er gratis og målrettet socialpsykiatriske tilbud. Vær med og find ud af, om et forløb er noget for jer, og hvordan vi kommer i gang.
Udviklingsforløbene kan søges af kommunale, regionale og private socialpsykiatriske tilbud. Informationsmødet henvender sig til dem, der kunne være interesseret i et udviklingsforløb.
27 okt
Tid
13:30 - 14:30
Sted
Online
Kontaktperson
Aleksander Marzec Petersen

Socialstyrelsen tilbyder udviklingsforløb til socialpsykiatriske tilbud, der ønsker at styrke kvaliteten via en recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang. Et udviklingsforløb er gratis, og ansøgningsprocessen er enkel, så det er nemt at komme i gang med samarbejdet.

Vi afholder nu uforpligtende informationsmøder om udviklingsforløbene, hvor I kan høre mere. 

Læs mere om udviklingsforløbene og find ansøgningsmateriale

Det sker på mødet 

På informationsmødet fortæller Socialstyrelsen om:

  • Hvad et udviklingsforløb er
  • Hvad I kan forvente at få ud af et udviklingsforløb
  • Hvad I skal afsætte af tid og personalemæssige ressourcer
  • Hvordan I søger om et udviklingsforløb.

Der vil desuden være god tid til spørgsmål.

Praktiske oplysninger

Det er gratis at deltage. Informationsmødet afholdes online via Zoom og varer cirka en time.

Tilmeld dig infomødet den 27. oktober

Informationsmødet afholdes også den 12. oktober kl. 13.00 - 14.00 og den 11. november kl. 10.30 - 11.30

Sidst opdateret 30/09 2021