Gå til indhold
Forside > Aktiviteter > Handicap > Videnskursus om sociale relationer og forebyggelse af ensomhed

Videnskursus om sociale relationer og forebyggelse af ensomhed

Hvordan kan vi hjælpe borgerne til at vælge fællesskabet til? Få den nyeste viden om ensomhed og social isolation samt redskaber til at støtte borgere i udsatte positioner.
Kursets målgruppe er ledere og medarbejdere, som arbejder i socialpsykiatrien. Det gælder både medarbejdere i forvaltningen og i de sociale tilbud. Derudover kan kurset være relevant for ledere og medarbejdere blandt de centrale samarbejdspartnere som eksempelvis behandlingspsykiatrien, jobcenteret eller det kommunale sundhedspersonale.
08 dec
Tid
09:00 - 14:00
Sted
Online
Kontaktperson
Lene Holst Holmgård

På dette kursus lærer du at skelne mellem ensomhed og social isolation. Du får også konkrete redskaber og metoder, der kan mindske oplevelsen af ensomhed hos borgerne.

Kurset bygger på forskningsbaseret viden om ensomhed og social isolation og giver overblik over de risikofaktorer og beskyttelsesfaktorer, som er særligt forbundet med ensomhed.

Du bliver introduceret til metoderne Peer to Peer, Åben Dialog, Netværkskortet, Livshistoriefortællinger, ABC-modellen m.fl., og vi kommer ind på de pædagogiske krydspres og etiske dilemmaer, vi kan stå i i arbejdet med borgere, der isolerer sig. Ligeledes kigger vi på, hvordan man kan benytte civilsamfundets tilbud til at styrke fællesskabet omkring borgerne.

Praktiske oplysninger

Dette online kursus er gratis at deltage i. Kurset er finansieret af midler fra satspuljen 2019-2022. 

Der er tilmeldingsfrist d. 1. december 2020. Du kan stadig tilmelde dig efter fristen, hvis der er plads.

Læs mere om kursets indhold på COK.dk

Tilmeld dig kurset på COK.dk 

Sidst opdateret 06/11 2020